Der var engang en ung mand, der ville være lærer. Ja, faktisk havde han ønsket at blive lærer, siden han var lille dreng. Han havde studeret lærerne i skolen og fundet ud af, hvordan han ikke ville være.

Den unge mand var overbevist om, at han nok skulle blive lærer og få job. Også selv om han fik 00 i historie på seminariet. Det bekymrede ham ikke. Han ville hellere diskutere pædagogik end Lenin med historielæreren, der dog ikke syntes om ideen.

I dag er den unge mand først i 50'erne - og lærer. I 30 år har han været lærer. De 23 år på Thorning Skole i Kjellerup. Han holder af at fortælle historier, konkurrere og cykle. Han holder også meget af at være lærer. At få eleverne til at undres, til at spile øjnene op og tænke over noget, de aldrig tidligere har tænkt over.

Han hedder Claus Steffen Hansen og bor i Viborg. Han er tidligere spejder og har taget spejderbevægelsens leders motto til sig som sit eget: 'Man skal gøre verden en lille smule bedre, end den var, da man kom ind i den'.

- Det tror jeg godt, jeg kan leve op til, siger han.

Det er måske dét, der animerer ham til projekter med sine klasser om genopretning af en sø i området, forslag til et rekreativt område i kommunen og adoption af et barn i Afrika.

Leg skal der til

Claus Steffen Hansen har et halvt skema med almindelige timer, og resten af tiden går til jobbet som skolebibliotekar og edb-ansvarlig. Blandt andet til et avis-projekt, skolen laver, og hvor han har fået timer til at vejlede kollegerne i brugen af edb.

Klasselærer vil han ikke være. Fordi han ikke er god til at skælde ud, og fordi han ikke er vild med telefonsamtaler med kritiske forældre. Men geografi, biologi og idræt holder han meget af. Og gårdvagter.

- Jeg kan godt lide at spille fodbold med ungerne i frikvarteret. Drille dem lidt. De er nogle herlige størrelser, siger Claus Steffen Hansen.

Han mener, at det gælder om at finde dét, man blomstrer ved og brænder for. Selv regner han med at blive ved med at være lærer.

- Jeg befinder mig bedre og bedre som lærer med årene. Jeg tror ikke, jeg går som 60-årig.

På et tidspunkt fik han ellers noget modvilje mod jobbet, fordi der skete så mange ændringer på kort tid. Sidst var det en ny folkeskolelov.

- Men da jeg hørte, at 'Den blå Betænkning' var tyve år om at slå igennem, og at ingen regnede med, at folkeskoleloven var totalt gennemført på et øjeblik, så kom jeg over min modvilje, siger Claus Steffen Hansen.

Han havde det fint i seminarietiden. Var undervisningen for kedelig, eller var der en fritime, så gik han med et par af 'gutterne' på Boulevardcafeen, hvor de fik en øl og spillede kort.

I alle seminarieårene tog han turen fra Randers til Marselisborg Seminarium på stop hver dag. Det var ikke noget problem, og han ankom også til tiden, siger han. På de skemafri dage tog han vikartimer for at tjene penge. Påén skole blev arbejdstiden dog kort. Skolelederen kom ind i klassen, mens de i matematiktimen øvede tre-tabellen med 'en-to-bum-fire-fem-bum' og så videre. Det blev sidste time på dén skole, for skolelederen mente ikke, at vikarer 'skal lege med eleverne'.

Claus Steffen Hansen er ellers til skæg og ballade, når der er lejlighed til det. Det kan for eksempel give sig udslag i, at han ifører sig Mumitrolde-dragt til fastelavn og går rundt hos naboerne for at rasle ind til huslejen.