Cykelvikaren var henvist til at sidde på gangen i frikvarteret. Hun måtte ikke komme ind på lærerværelset. Sådan var det, da Inge Frandsen var på græs i 60'erne. Hun var nemlig cykelvikar i hele 'græs-perioden' på et halvt år. Rundt i Århus by. Det er det eneste tidspunkt efter starten på seminariet, hvor hun var i tvivl om, hvorvidt hun nu også skulle være lærer.

- Men det gav hår på brystet. Eleverne skulle prøve alt af, og jeg fik aldrig kolleger i det halve år. En dag kom jeg ind i en klasse, hvor der manglede to elever. De hang ud af vinduet i deres hænder, fortæller Inge Frandsen.

- Med hensyn til undervisningserfaring gav det halve år på græs ikke spor. Det var ren overlevelse og underholdning af elever.

Men hun holdt ud og betegner i dag sig selv som en glad lærer.

- Der er mere power i lærerarbejdet nu, og det kan jeg godt lide. Det er sjovere at være lærer i dag, end det var for 25 år siden. Tidligere var det meget alenearbejde bag en lukket dør, men det giver langt større ressourcer at trække på hinanden og samarbejde.

Da hun begyndte som lærer var det i plateausko og med lilla tørklæde på hovedet, men hun husker det ikke som en meget oprørsk tid.

- Jeg tror dog nok, at vi blev opfattet anderledes af kollegerne, fordi vi var mange, der blev ansat samtidig, og vi havde da vores meninger. For eksempel havde jeg nogle kontroverser med skolelederen, fordi han altid havde så svært ved at få pengene på bordet. Jeg kan huske, at jeg sagde til ham, at det jo ikke var ham selv, der skulle betale, men kommunen.

Inge Frandsen har siden 1968 arbejdet på Morten Børup Skolen i Skanderborg. Dog har hun lige haft uddannelsesorlov i et år, hvor hun tog voksenuddannelseskurser på VUC i psykologi og edb samt læste børne- og ungdomskultur på Odense Universitet. Egentlig skulle hun også have været på håndarbejdskursus, men kurset blev ikke oprettet.

- Jeg trængte til et pusterum. Ikke fra børnene, men fra skolen som system - som institution, siger hun.

Opsøg udfordringerne

- Det kan godt være, det lyder kedeligt med 30 år på den samme skole, men det har det bestemt ikke været. Jeg har altid haft den opfattelse, at udfordringer og oplevelser til stadighed findes, hvis man selv gider at opsøge dem, siger Inge Frandsen.

Hun har været klasselærer de fleste år, men havde for nogle år siden et behov for at være fri for den rolle efter at have afleveret en 10. klasse. Det var en god pause, hvor noget af tiden gik med et kursus på Lærerhøjskolen.

- Jeg kom ildsprudlende ind som klasselærer i en 1. klasse bagefter med en beslutning om at gøre alting anderledes.

Det blev uden lærebog, men med selvfremstillede materialer og med ugebrev til forældrene om både skoledagens indhold og de sociale emner, klassen havde haft oppe.

- Jeg kan godt lide, at forældrene er engagerede i dag, og at man har en større nærhed med børnene. Der er mere udfordring i jobbet. Man er nødt til at involvere sig. Det gør én mere sårbar, men det er også godt. Jeg har stor fornøjelse af min erfaring nu.

- Der er fokus på os og vores arbejde i dag, men hvorfor skulle vi ikke være underlagt kvalitetskrav, når alle andre er det. Vi har været forkælede i mange år og kunne slappe af, men nu bliver der stillet krav til os fra alle sider. Det er udfordrende, mener Inge Frandsen.