Bogen 'Nye danskere' af Kåre Bluitgen har i den sidste uge vakt en del debat. Århus-biskoppen Kjeld Holm var den første - andre er fulgt efter. Kritikken af bogen tog sit udgangspunkt i et afsnit, der gengiver racistiske vittigheder blandet med mere 'traditionelle' vittigheder. I bogen har dette opslag fået overskriften: 'Er det sjovt - eller skal det forbydes?' Kjeld Holm mener, det skal forbydes, og har opfordret Gyldendal til at trække bogen tilbage. Kåre Bluitgen selv kalder det censur.

I egenskab af lektør for IndBindingsCentralen har jeg læst bogen og anbefalet den til brug i skolernes ældste klasser. Det er en modig bog, den er engageret, og den er provokerende og debatskabende. Den slags bøger har vi i høj grad brug for i skolerne. Vi har i forvejen mange udmærkede bøger om flygtninge og indvandrere; bøger, som beskriver ny-danskernes kulturbaggrund og deres opfattelse af Danmark og danskerne. Disse bøger er vigtige i vores arbejde på at skabe forståelse. Men vi har ingen folkeskolerettede bøger, der tager de mere ømtålelige emner op: Ny-danskernes kriminalitet, seksuel undertrykkelse, kønsdiskrimination, bekymring for 'danskheden' og så videre. Disse spørgsmål har indtil nu været overladt til Ekstra Bladet, lokalbladene, Mogens Camre og snakken rundt om spisebordet. Når debatten af Kåre Bluitgen flyttes over i en skolebog - i øvrigt sammen med historiske og aktuelle baggrundsoplysninger - så er min reaktion: Tak for det.

Kjeld Holm har nok fornemmet, at bogens afsnit om racistiske vittigheder ikke er nok til en afvisning af den. Han har derfor i blandt andet dagbladet Politiken suppleret sin kritik, idet han påpeger, at bogen udelukkende beskæftiger sig med de negative sider af indvandringsproblematikken. Det er ganske simpelt ikke korrekt - men selv om det skulle være rigtigt, må man spørge sig selv: Er vi virkelig nået dertil, at vi i korrekthedens navn ikke længere tør tale om de reelle problemer? Men som sagt bliver de positive sider ved indvandringen også omtalt i bogen. Af Kåre Bluitgen bliver det positive blandt andet formuleret således: 'Det farverige gadebillede og den anderledes mad, og alene det, at danskerne konfronteres med fremmede og dermed ser sig selv i et nyt lys. Samt at flere og flere, både danskere og indvandrere, tør blande sig i debatten uden frygt for at blive kaldt racister eller 'sorte danskere''.

I Kåre Bluitgens bog kan man finde faktuelle fejl, og det er da også straks blevet påpeget af kritikerne. Men faktuelle fejl kan man såmænd finde i de fleste bøger, der skrives til skoleelever. De skrives nemlig normalt ikke af eksperter, men af mennesker, som har indsigt i og interesse for formidling af et stof til børn og unge. Der er således en lang række krav, som disse forfattere skal leve op til - og dermed andre krav, man må slække på.

Kåre Bluitgen har givet os et fint redskab til vores undervisning i skolen. Han har skrevet en alt andet end racistisk bog, og han tager både danskere og ny-danskere alvorligt. Vittighederne siges jo, mistænksomheden og bekymringen eksisterer. Blot må vi ikke sætte det ømtålelige til debat i skolen. Her svigter biskoppen ny-danskerne - det gør Gyldendal forhåbentlig ikke.

Hans-Christian Uth er skolebibliotekskonsulent og skolebogslektør