Debat

Finske børn trives i skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I foråret havde Folkeskolen en artikelserie om skolen i Finland. Nogle af journalistens fund bar præg af - ja, netop journalistik. Til afbalancering kunne det måske være godt at se på nogle fakta: I Finland har man siden 1996 hvert andet år på videnskabeligt grundlag ved STAKES (Forsknings- och utvecklingscentralen för social- och hälsovården) undersøgt skoleelevernes sundhed og velfærd. Af den nu offentliggjorte 2002-undersøgelse fremgår, hvad elever i Helsinki-området angår, at antallet af rygere er faldet med tre procent, og alkoholindtaget, målt som antallet af 14-15-årige, der er fulde mindst én gang per måned, er faldet fra 27 til 19 procent siden 2000-undersøgelsen. På minussiden ses en oplevet manglende forældrestøtte blandt godt 20 procent af eleverne, at ti procent af de adspurgte ikke mener at have en rigtig ven, og at syv procent fortæller, at de er blevet mobbet mindst én gang ugentlig.

Af særlig interesse for Folkeskolens læsere turde være, at 90 procent af eleverne opgiver, at de trives i skolen, hvilket unægtelig står i kontrast til det indtryk, den nævnte artikelserie kolporterede.

Holger Wahlström

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Albertslund

Svar

Ak ja, alle disse undersøgelser. Pisa-undersøgelsen viste, at finske elever - i modsætning til danske - ikke er særlig glade for at gå i skole. Journalisten drog efter Pisa-undersøgelsens offentliggørelse ud i den finske skolevirkelighed og konfronterede blandt andre en elev med blandt andet dette delresultat af undersøgelsen. Eleven bekræftede Pisa-undersøgelsen på det punkt.

Redaktionen

Powered by Labrador CMS