Forsøg er spændende måske endda ligefrem sjove, men at læse i bøger om naturfagene, det er kedeligt. Eleverne omtaler det ligefrem som terperi, selv om de også fortæller, at de jævnligt har været ude at undersøge forskelligt uden for skolen.

Simone Møller fra 8.a på Søndermarkskolen i Randers er ikke ét sekund i tvivl om, hvilke naturfag drengene bedst kan lide.

»Fysik/kemi«, svarer hun prompte.

»Og pigerne kan bedre lide biologi og geografi«, fortsætter hun straks.

Dermed rammer hun totalt plet i forhold til Rose-undersøgelsen (The Relevance Of Science Education), der netop er offentliggjort (omtalt i Folkeskolen nummer 39). Rose handler blandt andet om elevernes interesser inden for naturvidenskab, teknologi og naturfag i skolen. Det er 9.-klasse-elever, der er blevet spurgt.

Drenge er født til fysik

Simone Møller fortæller, at det mest er mænd, der underviser i naturfagene.

»Men jeg tror altså ikke, at det er lærerens skyld, at der er forskel på pigers og drenges interesser. Drenge er mere til fysik. Måske er de født sådan. Eleverne sidste år og forrige år var ligesådan, så vi vil også være sådan, og vi vil altså hellere skrive om et dyr i biologi«, mener hun.

»Men jeg elsker da at få en pære til at lyse i et forsøg«.

Simone Møller mener, at det er spændende at høre om elektronik og lave energi. Astronomi og at høre om kroppen er også interessant, og hvordan man behandler dyr. Det er noget, undervisningen har gjort os opmærksomme på, fortæller hun og Line Asferg.

Naturfag er blevet alvor

Både drenge og piger i 8.a vil gerne lære om kroppens funktioner. Dér er de også helt enige med Rose-undersøgelsens elever.

»Jeg vil altså hellere lære om kroppen end høre om en forurenet å. Dér ved man jo godt, hvad der sker. Alting dør, og så er det slut. Det bliver kedeligt at høre om, og som klasse har vi jo ingen indflydelse på forureningen i landet«, mener Jesper Drescher.

»Men hvordan kroppen fungerer, og hvordan forskellige stoffer optages i kroppen, det er interessant. Også den grundstofmæssige opbygning af, hvad vi spiser, er spændende, og det kan man så blære sig lidt med at kunne«.

De fem elever kunne alle godt lide faget natur/teknik på de yngre klassetrin.

»Vi foretog rimeligt mange forsøg for eksempel med ferskvand og saltvand, som vi blandede. Det eksperimenterede jeg også med hjemme«, siger Mikkel Nielsen.

»Dengang var det mere, hvordan tingene virker i praksis. Jeg er ikke så meget til teori. Dengang var det på et lavere niveau, og vi skulle også have det sjovt og lave forsøg«, siger Jesper Drescher.

Eleverne understreger, at det nu er mere seriøst. De ved jo godt, at der er en afgangsprøve længere fremme.

»Dengang var det se og lær, nu er det læs og forstå. Dertil kommer at tage notater og løse opgaver nu«, som Simone Møller forklarer.

Tv er bedre

Biologi er okay, hvis man skal undersøge noget. Bare det ikke er for meget med dyr og planter, mener drengene. Men genetik er spændende. Dna og arvelighed er temmelig svært, men det er også interessant, synes eleverne.

»Geografi er nogle gange i orden, men hvordan bjergene er opstået, er altså ikke sjovt. Hvis vi så på et landskab her i nærheden, var det måske bedre«, mener Simon Methmann.

»For eksempel lærte vi noget om befolkningen i København, hvornår man begyndte at bygge uden for voldene, og hvordan byen udviklede sig. Det er noget, vi kender, så det var spændende«.

Jesper Drescher er enig. Han ser altid på forskellen mellem den gamle bykerne og det nye, når han kommer til en ny by.

Drengene fortæller om gode udsendelser, de har set i »Viden Om« i tv. Om hvorvidt der har været vulkaner i Danmark, og om hvordan jordpladerne rykker sig.

»De har bedre undervisningsmateriale i tv end her på skolen, hvor bøgerne er cirka 20 år gamle«.

Drengene pointerer, at de bruger nettet meget for at tjekke oplysninger. Fysiklokalet er de heller ikke tilfredse med. Det burde have været renoveret. For eksempel må de have vinduerne åbne, når de foretager forsøg, fordi der ikke er udsugning i lokalet.