Noget er surt slid

Man må tage udgangspunkt i elevernes verden, men det bliver mere terpeskole, når fakta skal læres, mener naturfagslærer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Resultaterne af den danske Rose-undersøgelse om naturfag overrasker ikke Flemming Falk, lærer i alle naturfagene på Søndermarkskolen i Randers.

»Kun er jeg lidt overrasket over, at eleverne siger, at teknologien ikke kan løse alle problemer i verden. Men det viser jo, at de har forstået undervisningen«, siger han.

Flemming Falk har været lærer i halvandet år. Han har linjefag i biologi, matematik og historie/samfundsfag. Han underviser også i natur/teknik i de yngste klasser.

»Jeg oplever, at drenge og piger er lige interesserede i natur/teknik. Eleverne kaster sig over det nye, lærerne kommer med, indtil de kommer i puberteten, så er de sværere at begejstre. Men pludselig er fagene heller ikke lette mere, de skal lære stoffer at kende, og det bliver mere terpeskole, når de også skal tænke på afgangsprøve«.

Han mener, at fysik/kemi-delen er meget vigtig, og den kan kobles med biologi. Astronomi er også vigtig og et sted, hvor man måske kan fange eleverne.

»Der er noget viden, der skal læres på fakta- og færdighedsområdet, dertil kommer et procesområde, de naturvidenskabelige arbejdsmetoder, hypoteser og efterprøvelse, og så er der samfundsdelen, hvor eleverne skal forholde sig til etiske problemer og bruge deres viden til noget«, siger Flemming Falk.

»Det er netop vedrørende de etiske emner, hvor de bliver lidt provokerede med holdningsmæssige spørgsmål, at der kommer en diskussion i gang«.

»Man må jo prøve at fange eleverne og tage udgangspunkt i børnenes verden, som didaktikerne siger. Men der er også noget, der er surt slid. Man skal heller ikke udelukkende tage emner op, som interesserer på forhånd, de kan jo blive optaget af noget, de ikke umiddelbart syntes var interessant«.

Flemming Falk understreger, at dannelsen er vigtig for ham. At eleverne bliver gode demokratiske borgere, der ved noget om samfundet.

Drenge og piger arbejder forskelligt

»Jeg tænker ikke meget på, hvordan jeg får både piger og drenge med. Jeg tænker som en mand, så måske var det anderledes, hvis de havde en kvindelig fysiklærer«.

Han fortæller, at fysik/kemi var det eneste fag på seminariet med en overvægt af mænd.

»Drenge og piger arbejder meget forskelligt. Pigerne er omhyggelige, omstændelige og går frem i opgaven, som er det en opskrift, de følger. Drengene går ud over forskrifterne og finder måske ud af noget andet. Men der er noget godt ved begge arbejdsmetoder«.

Flemming Falk mener ikke, at han vil bruge Rose-undersøgelsen aktivt i sin planlægning fremover, men den vil ligge som et filter i baghovedet ligesom de teorier, han ellers har liggende dér.

»Som lærer er man bundet rimeligt meget op på, hvad man skal nå i fagene. Selvfølgelig prøver man at gribe det, når elever viser interesse eller undres over noget«.

Flemming Falk kan godt frygte, at der går for meget pensum-snak i det hele, når alle naturfag skal indgå i afgangsprøven. Sidste år brugte 8.a en måned på at arbejde i grupper med forskellige biotoper og skrive en større opgave, og det skal der altså helst være plads til, mener han.

hlauritsen@dlf.org