Debat

Vi bevarer værdifuld tradition

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens leder i nummer 2 går til angreb på fadervor i folkeskolen og fremhæver ændringen af folkeskoleloven fra 1975 som det afgørende argument for, at det ikke er tilladt at afsige fadervor under morgensamlinger. Det anføres, at ensidig religiøs påvirkning er forbudt, og derfor hører fælles bøn ikke hjemme i skoletiden.

Jeg kan oplyse, at det i mere end 30 år har været Undervisningsministeriets vurdering, at fadervor kan indgå i folkeskolens morgensamlinger, såfremt der er en fritagelsesmulighed. Der har altså været gældende jura under samtlige de syv undervisningsministre, der har bestridt posten siden lovændringen i 1975, men lederskribenten ved åbenbart bedre.

Personligt mener jeg, at vi med den gældende ordning sikrer, at en værdifuld tradition bevares for det store flertal, uden at det opfattes som en krænkelse af mindretallet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg har ikke opfordret alle skoler til at bede fadervor, men jeg har opfordret til, at skolerne har morgensang, og Undervisningsministeriet har netop udsendt et motivationshæfte med gode forbilleder, hentet fra skoler rundt om i landet, som findes elektronisk på www.uvm.dk

Svar

»Ensidig religiøs påvirkning er selvfølgelig forbudt. Derfor hører fælles bøn ikke hjemme i skoletiden«, skrev jeg i lederen, som Bertel Haarder refererer. Hvorefter han henviser til 30 års »vurdering« i ministeriet. »Lederskribenten ved åbenbart bedre«, ironiserer han.

Inden jeg skrev lederen, har jeg selvfølgelig gravet i de arkæologiske lag under skoleloven, og det er ikke kun artige sager, der dukker op fra den politiske køkkenmødding.

Jeg ved selvfølgelig, at undervisningsministre - fra Ritt Bjerregaard til Bertel Haarder - har »vurderet«, at man kan bede fadervor i skoletiden. Det skyldes en politisk studehandel, partierne indgik for at blive enige om 75-loven. Men det bliver »vurderingen« altså ikke mere fornuftig af.

Jeg bliver nødt til at spørge:

- Mener ministeren, at ensidig religiøs påvirkning er tilladt i folkeskolen?

- Mener ministeren, at kollektiv bøn er undervisning eller en religiøs handling?

I et debatindlæg på folkeskolen.dk skriver Bertel Haarder den 17. februar, at elever har »fuldstændig« fritagelse for »afsigelse af morgenbøn«. Men han forholder sig ikke til det psykiske pres, det vil lægge på en elev i for eksempel en 1. klasse hver dag at skulle forlade lokalet, før alle andre beder morgenbøn.

Bertel Haarder kender sagen om sammenblandingen af undervisning og religiøse handlinger, hvor norske forældre fik medhold, da de klagede til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, og jeg er sikker på, at danske forældre også vil vinde, hvis de klager.

Folkeskolen er for alle. Og religion hører selvfølgelig til i skolen. Men som noget, der undervises om. Ikke som noget, man indoktrineres med. Det vil klæde ministeren at få ryddet op på dette område uden først at skulle dømmes i Strasbourg.

Thorkild Thejsen, chefredaktør

Powered by Labrador CMS