Vestermarkskolen i Odder fremstår som en åben skole, hvor der rundt om er masser af plads, kælkebakke og et rislende vandløb, der ender i en dam.

Farverne er der ikke sparet på. Skriggul og lilla blandet med mørkt træ og metal. Inden døre er der højt til loftet i de store runde fællesrum.

Skolen blev taget i brug i august 2000. Med tiden skal den huse elever fra 0.-6. klasse. Da skolen åbnede, var elever og personale samlet i én af bygningerne på snæver plads og i voldsomt byggerod, men nu et år efter er der omkring 200 elever fra 0.-4. klasse, 13 lærere og otte pædagoger fordelt på to spor i skolens fire sammenhængende bygninger. Der er to runde bygninger i mørkt træ kædet sammen af to bygninger i metal og stærke farver.

4.400 kvadratmeter er bygget, og bygningen har kostet 38 millioner kroner. Lægger man inventar, computere, og hvad en skole ellers kan have brug for, oveni, bliver den samlede pris på 60 millioner kroner.

Længere skoledag

'Kommunen spillede ud med nogle givne krav. Lærere og pædagoger skulle være indstillet på at arbejde sammen med den anden pædagogiske gruppe, arbejde med en længere skoledag og være instillet på et samspil mellem skolen og pasningstilbuddet', siger skoleleder Ole Sjørup Simonsen, der blev ansat i januar 2000 - et halvt år før skolen åbnede.

'Og mit bidrag til listen var at prioritere fællesskabet, hvis man vil arbejde her. Jeg synes, det har været det individuelle, der har været prioriteret i skolen de seneste år, men jeg mener, at alle skal være en del af fællesskabet'.

Han understreger, at skolen kører efter Skive-modellen, da det var den eneste, der så ud til at passe til sådan en skole, og at den fungerer fint i praksis. Det betyder, at alle pædagoger er ansat som børnehaveklasseledere og dermed er medlem af DLF. Kun lederen af skolefritidsordningen er medlem af BUPL - Forbundet for Pædagoger og Klubfolk.

Det betyder også, at lærerne alle arbejder nogen tid hver uge i skolefritidsordningen.

Det var ikke svært at finde personale til den nye skole. Dobbelt så mange, som der var brug for, søgte stillingerne.

'Vi har ikke ansat nyuddannede fra begyndelsen, for så havde vi ikke overlevet år ét på sådan en ny skole, hvor alt begynder for første gang. Men nu har vi besluttet, at næste år vil vi gerne have nogle nyuddannede', siger Ole Sjørup Simonsen.

Eleverne blev flyttet klassevis over fra andre skoler i byen. Først lavede man årgangsdelt undervisning på Vestermarkskolen i et par måneder, og derefter blev der dannet nye klasser.

Ole Sjørup Simonsen har ikke haft indflydelse på, hvordan skolebygningerne skulle se ud, men flere af lærerne på skolen har deltaget i det indledende arbejde med at forme byens nye skole. De var ansat på nogle af de andre skoler i Odder, og her kom arkitekt Aase Eriksen på besøg for at høre om deres ønskeskole.

Brugerne involveret

Arkitekt Aase Eriksen fortæller, at hun altid arbejder med brugerne, når hun tegner skoler. Hun beder en gruppe børn om at tegne deres drømmeskole og fortælle hende, hvad de har tegnet. Lærerne tegner i stedet boblediagrammer, hvor de i hver boble skriver en eller flere af skolens aktiviteter.

'Lærere begynder ofte med at sige, at de ønsker flere borde, stole og reoler, men jeg beder dem om at beskrive deres fortolkning af folkeskoleloven. Og i hele denne periode tegner jeg ikke. Jeg spørger i stedet ind til deres diagrammer, fordi der sker en pædagogisk udvikling undervejs i dette arbejde', siger Aase Eriksen.

Foruden at være arkitekt har hun en amerikansk doktorgrad i pædagogik og udviklingspsykologi samt en uddannelse som magister i socialantropologi.

Aase Eriksen har efterhånden tegnet en del skoler her og i USA. Skolerne er gerne karakteriseret ved stærke farver. Hun mener, at små børn helst vil have gul, orange, rød og lyseblå omkring sig, mens ældre børn vælger køligere farver som blå og grøn.

Når brugerne har tegnet og skrevet i boblediagrammer, begynder hun selv at lave boblediagrammer, som hun præsenterer for brugerne.

'Børn ønsker sig altid en café. Ingen vil spise i klasselokalet. Og de ønsker sig rum, hvor man kan være stille. Denne gang talte børnene om en kælkebakke, og da vi alligevel skal skovle jord ud til byggeriet, konstruerede vi en bakke uden for skolen. Det koster jo ikke ekstra', siger hun.

Børnene ønskede sig også hver et skab - og det har de fået. Eleverne på mellemtrinnet - som er Vestermarkskolens ældste - har endda fået en kodelås på deres skab.

Aase Eriksen går også ind for multi-faglokaler. For eksempel er skolens café også skolekøkken.

'Forskning viser, at æstetik er vigtig. Derfor skal der være kunst i en skole. Og det er min erfaring, at der aldrig bliver ødelagt noget, hvis det er flot'.

En lokal kunstner har opført søjler uden for skolen. På hver søjle ses nogle af de aktiviteter, der foregår i en skole.

Vestermarkskolen har højt til loftet, hvilket er nødvendigt, når der skal være naturlig ventilation. Der er dog automatisk indtag af luft samt mekanisk ventilation i gymnastiksalen, ved kopimaskinerne og i nogle faglokaler.

Plads til stilhed og fysisk aktivitet

Klasseværelserne har vinduer til to sider. Til omgivelserne udenfor og ind til fællesrummet. Der er dog gardiner, der kan trækkes for, hvis det kniber med koncentrationen i klassen. Men ellers er det med til at understrege det åbne miljø.

Intentionen er også at have en mere fysisk skole. Eleverne har en times pause midt på dagen, og her skal de være udenfor i en halv time. I løbet af skoledagen, der varer til klokken 14, er der desuden indlagt legeprægede aktiviteter. Både udenfor og i de store lyse fællesarealer er der plads til at røre sig.

Over biblioteket er der et stille-rum med sofaer og udsmykninger i papmaché. Her får de læst historier op eller læser selv, og sent på eftermiddagen er der nogle af de små elever, der snupper sig en lur på sofaerne, hvis de skal være i fritidsordningen til klokken 17.

Skolens skema brydes op flere gange årligt. Fra begyndelsen havde personalet talt om tværgående og aldersintegreret undervisning, men praksis har indtil nu vist, at der alligevel er en del klasseundervisning.

Faglokalerne er en del af det pædagogiske servicecenter. Personalet booker et lokale ved hjælp af en stregkode, når de har behov for det. Nogle planlægger måske et forløb, hvor de skal bruge et af lokalerne hver torsdag formiddag eller en hel dag om ugen, andre bruger det mere spontant.

Lærer Jette Stounbjerg var med i én af de grupper, arkitekten talte med om ideer til den nye skole.

'Arkitekten lånte nogle børn på den skole i byen, hvor jeg arbejdede tidligere. Børnene fortalte, at deres drømmeskole har mange toiletter, bløde former, mange sofaer og puder samt eget garderobeskab', siger Jette Stounbjerg.

Det er faktisk opfyldt på Vestermarkskolen.

I Jette Stounbjergs gruppe skulle de også give deres bud på en drømmeskole. Gruppen mødtes seks gange.

'Arkitekten lyttede, men hun lyttede ikke nok. Hun har slået billedkunst og håndarbejde sammen i ét rum her, og det er ikke godt. Billedkunst sviner, så det er svært at forene med håndarbejde. Jeg har sagt til billedkunstlæreren, at det, der sviner, må der kun arbejdes med i atelierrummet, der hænger sammen med faglokalet. Og det er jo ikke rimeligt. Faglokalerne er generelt blevet for små', mener hun.

Men ellers er hun glad for at arbejde på den nye skole. Hun fremhæver lyset, skolens struktur, og at alt er til diskussion. Intet er givet på forhånd.

'Den lange pause betyder, at børnene selv får klaret deres konflikter, og det er også godt for os at have tid til at tale sammen. Jeg får ordnet meget i pauserne. Men der er da nogle her, der hellere ville have tidligere fri end have en times pause i løbet af dagen', siger Jette Stounbjerg.

Hun fortæller, at hun altid har været glad for farver, men at nogle af Vestermarkskolens farver lige er skrappe nok.

'Jeg har altid elsket farver, men jeg har lige malet derhjemme, og da valgte jeg hvidt og gråt overalt'.

Byggeplads brugt i undervisningen

Lærer Ole Storch er nyansat. Han synes, det er dejligt at træde ind i et helt nyt hus.

'En skole uden lange gange. Det er fantastisk. Og så betyder det noget, at alle ansatte er i samme fagforening. Men vi kan nogle forskellige ting, og det udnytter vi', siger Ole Storch, der er glad for også at være i skolefritidsordningen og kende til arbejdet dér.

I pausen samles en del af de ansatte i personalestuen. Fire har dog gårdvagt enten udenfor eller inde. Nogle spiser og hyggesnakker, og en lærer er ved at aftale med pedellen, hvor skolens teaterrekvisitter kan opbevares. En afleverer lige en besked om et stoppet toilet til pedellen, og lidt efter må han hen i vinduet for at forhindre nogle elever i at gå på det nysåede græs.

Lærer Bodil Jensen fortæller, at man bliver glad af at komme hen på sådan en flot skole. Alt er nyt og spændende - og anstrengende, fordi alting skal sættes i gang fra bunden.

'Sidste år i byggerodet var det indimellem hårdt. Vi måtte simpelt hen ud for at rykke børn op af mudderet, fordi de sad uhjælpeligt fast', siger Bodil Jensen.

Hele byggeriet blev dog brugt i undervisningen. Nogle af klasserne arbejdede med skolens historie. Chefen for byggepladsen viste jævnligt rundt, så eleverne kunne følge byggeriet.-