Det hele begynder den morgen, da den nydannede Borgerliste varsler skolelukninger på Bornholm. Blot fem måneder efter, at Bornholms fem kommuner er blevet til én. Bodilsker Skole i Nexø og Allinge-Sandvig Borgerskole skal lukke, lyder det i oplægget til den kommende skolestruktur.

Selv om dagene bliver længere, og varmegraderne i begyndelsen af maj 2003 stiger, falder Borgerlistens popularitetsbarometer drastisk.

Lærer og tillidsrepræsentant på Olsker Centralskole Anne-Mari Johnsen hører nyheden i Bornholms Radio. Hun ånder lettet op. De fleste på øen ved, at nogle skoler skal lukkes. Kasernen er nedlagt. Fødselstallet falder, og hvert år begynder omkring 33 færre bornholmere i skole på øen.

»Jeg frygtede, at Olsker Centralskole skulle lukke. Da jeg hørte, at det var Allinge-Sandvig, troede jeg ikke rigtigt på det, men det betød, at vores overlevede. Men de skulle aldrig have meldt det ud på den måde. De satte skolenavne på uden en ordentlig debat på forhånd. Derfor blev det kaos og ikke en saglig debat«, siger Anne-Mari Johnsen.

Olsker Centralskole har tidligere været i farezonen. Skolen har kun elever til 7. klasse. Skoleleder Leif Rubæk-Nielsen ved godt, at skolen flere gange har været nævnt, når der var tale om skolelukninger. Han er socialdemokratisk kommunalpolitiker og har tidligere gjort sit til, at skolen ikke skulle lukke.

»I de små kommuner skubbede vi problemet foran os. Vi vidste, at der skulle lukkes skoler, men det er svært at tage beslutningen, når man er så tæt på de mennesker, den berører. Vi vidste, at der kom en regionskommune i 2003 - så i lang tid skubbede vi problemet foran os«, siger Leif Rubæk-Nielsen.

Ikke min skole

Da lærere og elever efter sommerferien i 2003 går ned ad stentrinene mod Allinge-Sandvig Borgerskole, vejrer flaget i skolegården på halv. Sommervejret er lunkent, og bølgerne slår mod Kongeskærets klipper.

»Det var den mest forfærdelige skolestart, jeg nogensinde har haft. En kollega døde få dage før skolestart af kræft - derfor var flaget på halv - men samtidig var det også officielt blevet meddelt, at skolen skulle lukke. Så hele stemningen var trykket«, siger lærer på Allinge-Sandvig Borgerskole, Claus Larsen.

Flere lærere hænger med hovedet på lærerværelset. Nogle har svært ved at tro politikernes ord. Men få dage efter begravelsen begynder mange at snakke om, hvad man skal gøre for at ændre politikernes beslutning. Skolebestyrelsen indkalder lærerne til møde på lærerværelset.

»Vi nedsatte arbejdsgrupper, skrev læserbreve, fik stablet et borgermøde på benene. Vi var rimeligt godt organiserede på meget kort tid«, siger Claus Larsen.

En søndag aften et par uger efter det første møde er Allinge-Sandvig Borgerskoles gymnastiksal stuvende fuld. Der er indkaldt til borgermøde. På scenen bagerst i gymnastiksalen sidder skolepolitikerne fra regionskommunen med hvide navneskilte foran sig. Panelets bord er beklædt med stof. På stoffet hænger plakater og T-shirts med opråb som »Ikke min skole«, »Vi vil ikke lukke« og »Bevar Allinge-Sandvig«. Foran panelet sidder journalister fra Bornholms Radio og Bornholms Tidende klar. I salen er en ophedet masse af forældre, børn, lærere og interesserede Allinge-Sandvig-borgere. Varmen i salen er trykkende. Og ikke alle kan komme så langt ind i salen, at de kan se politikerne.

»Politikerne blev simpelthen verbalt båret ud af salen. Der var en lynchstemning. Der skulle ikke meget til, så var der røget en flaske gennem salen«, siger Claus Larsen.

Anders Kofoed Larsen fra Allinge-Sandvig Gymnastikforening og lærer Lars Christiansen gennemgår på mødet beregninger fra Bornholms Amts Trafikselskab (BAT). Trafikselskabet har beregnet, hvad det vil koste at fragte eleverne fra Allinge med bus til andre skoler. Aktionsgruppen peger på graverende regnefejl. De foretager løse beregninger over, hvad lukningen af skolen i Allinge vil koste i udgifter til ombygning af Klemensker Skole og Olsker Skole.

»Man kan altså spare en million kroner, hvis man ikke nedlægger Allinge-Sandvig Borgerskole«, slutter Lars Christiansen sit oplæg.

»De var så dårligt forberedte. Efter 14 dage vidste vi faktisk mere, end de gjorde«, siger Claus Larsen.

Da mødet nærmer sig enden, erkender nogle af politikerne, at de nye tal kommer bag på dem. Da borgermødet slutter, er der fire dage, til den endelige beslutning bliver taget.

Natligt forlig

Tirsdag morgen den 25. august tager skoleleder på Allinge-Sandvig Borgerskole Jeanette Werner telefonen. Meldingen er klar. I løbet af natten har Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Borgerlisten indgået et nyt skoleforlig. Olsker Centralskole, Pedersker Skole og Nyker Skole skal lukke.

Formand for Bornholms Lærerforening, Kjeld Carlsen, hører nyheden i radioen.

»Det føltes, som om de havde spillet kort om, hvilke skoler der skulle lukke. Det var et fuldstændigt tilfældigt politisk spil«, siger Kjeld Carlsen.

Uden for Olsker Centralskoles lave bygninger hænger plakater med »Pas på mig - jeg er ny i trafikken«. Skoleleder Leif Rubæk-Nielsen er denne morgen træt. Han ved, at det med stor sandsynlighed er sidste år, plakaterne markerer skolestart på Olsker Centralskole. Som medlem af Socialdemokraterne har han siddet med til nattemødet. Da det gik op for ham, at det blev hans skole, der skulle lukke, forlod han mødet. Han kalder lærerne sammen på lærerværelset og fortæller dem de dårlige nyheder, før de kan høre om dem i radioen.

»Det var rædselsfuldt. Det føltes som et meget dårligt projekt. Vi skulle lægges sammen med Allinge-Sandvig Borgerskole allerede næste skoleår. Vi prøvede også at kæmpe for vores skole. Og der kom en strid mellem Allinge og Olsker. Der var ingen pædagogiske begrundelser - kun en formodning om besparelser. Der var ikke umiddelbart plads til os i Allinge. Jeg bliver så sur, bare jeg snakker om det«, siger lærer Anne-Mari Johnsen.

Lokalsamfundet i Olsker begynder at kæmpe for, at deres børn ikke skal have ti kilometer længere til skole. Ingen forstår, hvorfor de skal flytte, når der ikke umiddelbart er plads på Allinge-Sandvig Borgerskole. Til et borgermøde giver politikerne indtryk af, at de tror, der er plads til alle elever.

»Men det var der ikke. Der blev brugt mellem tre og fire millioner, inden vi kom. Og der skal bruges yderligere fem«, siger Anne-Mari Johnsen.

»Der var meget tryk på. Der var nogle aggressioner mellem skolerne. Hvis ikke vi havde været voksne og kunne snakke det igennem, var det blevet forfærdeligt. Der var nogle, der var tæt på sygemeldinger, og der er også nogle, der aldrig kommer sig helt over det«, siger Leif Rubæk-Nielsen.

Rundt om på Bornholm blev de første spadestik taget til nye friskoler. Også på Nordbornholm tales der om en friskole i Olsker, men snakken går i sig selv, da konturerne til den sammenlagte skole, som skal placeres i Allinge-Sandvig Borgerskoles bygninger, begynder at vise sig.

»Det, der bragte os igennem, var, at det var en sammenlægning. Skolerne valgte, at begge skoler skulle lukke og en ny opstå. Vi skulle videre«, siger Anne-Mari Johnsen.

Skolerne nedsatte en styringsgruppe med to ledere, to tillidsrepræsentanter og to skolebestyrelsesmedlemmer.

»Vi blev enige om, at det her skulle lykkes. Vi skulle sørge for at fange de negative meldinger, når de lød i krogene«, siger Leif Rubæk-Nielsen.

Der bliver udskrevet en konkurrence om et nyt navn. Valget falder på Kongeskærskolen - Kongeskær, de klipper, som skolen har udsigt over. I løbet af skoleåret er der kursusforløb for alle lærere. Alle får 45 ekstra timer til sammenlægningsarbejdet og flytning.

»Jo tættere vi kom på sammenlægningen, jo mere positive blev folk. Der var ingen, der spillede med musklerne. Vi var gode til at lytte. Vi skulle ikke være for ambitiøse. Vi skulle kunne overskue situationen«, siger Claus Larsen.

Ved skoleårets afslutning i 2004 bliver der holdt afskedsceremonier på begge skoler.

På Allinge-Sandvig slår børnene rundkreds om skolen og siger farvel. På Olsker Centralskole bliver der holdt afskedsfest. Kongeskærskolen er en realitet.

En ny skole

I sommerferien bliver der sat to grå pavilloner op helt ud til vandet. Lærerværelset bliver lavet om. Der er sat otte millioner kroner af til at bygge skolen om, men de større ombygninger er foreløbig udskudt til næste skoleår. Skolelederen fra Olsker Centralskole bliver skoleleder på Kongeskærskolen. Viceinspektøren er fra den oprindelige Allinge-Sandvig Borgerskole. Jeanette Werner får job på en skole i Rønne. Skemalægningen er svær. Børnene fra de to skoler skal blandes i nye klasser. Der kommer cirka 160 elever fra Olsker, så Kongeskærskolen skal i alt rumme 370 elever. Efter ombygningen er der præcis et rum til hver klasse. Lærerne skal fordeles sådan, at en klasse har en matematiklærer fra skolen i Olsker og en dansklærer fra skolen i Allinge - eller omvendt, hvor det er muligt.

»Det var en dramatisk måde at gøre det på, men det var også en måde at markere, at her var tale om en sammenlægning. Det var en god måde at etablere samarbejdet på. Men når jeg tænker tilbage på det, er jeg ikke sikker på, at jeg havde delt alle klasser op«, siger Leif Rubæk-Nielsen.

Alle traditioner på skolen tages op, og der skabes nye i løbet af året. Lærere og elever arbejder engageret på at få den nye skole godt fra start.

»På trods af politikernes elendige håndværk har vi opbygget en ny skole, hvor det nu går godt. Her på øen er det svært at komme af med et dårligt ry, men vi har lynhurtigt fået skabt et rigtig godt ry«, siger Claus Larsen.

»Det fungerer. Men det er gået alt for hurtigt. Der har ikke været nogen pædagogisk debat om skolestrukturen på øen. Der har ikke været nogen, der spurgte os, hvad vi synes. De tog beslutningen på en nat, og så har vi måttet leve med det«, siger Anne-Mari Johnsen.

Dette skoleår er begyndt uden flyttekasser på gangene. Lærerteam skal til at lære at kende hinanden. Eleverne er ved at falde til i de nye klasser. Kongeskærskolen er blevet en helt ny skole.

Artiklen er blevet til ved hjælp af en række interview med bornholmske politikere, skolefolk, ansatte på forvaltningen og Bornholms Lærerforening. Lars Christiansens citat stammer fra Bornholms Tidende.

Kommunalreform i stikord

Ny struktur: Antallet af kommuner reduceres fra 271 til 98. De nuværende 15 amter erstattes af fem regioner.

Tidsplan: November 2005 holdes kommunalvalg. Her vælges kommunalbestyrelserne til de nye sammenlagte kommuner og til kommunalbestyrelser i landets øvrige kommuner. Kommunalbestyrelserne for de nye kommuner fungerer gennem 2006 som sammenlægningsudvalg. Deres opgave er at forberede kommunesammenlægningen. De øvrige kommunalbestyrelser fungerer indtil slutningen af 2006. Januar 2007 indtager de nyvalgte kommunal- og regionsbestyrelser deres pladser.

Løn: Ved overenskomsten i 2005 indgik Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og kommunerne en aftale, der betyder, at det højeste af de »gamle« kommuners stedtillæg bliver gældende i de nye kommuner - der sker en tilpasning af stedtillæggene frem til 1. januar 2009. Desuden blev parterne enige om en løngaranti frem til 1. april 2008. Her skal der forhandles overenskomst for de offentligt ansatte. Efter 2008 kan der - medmindre andet er aftalt - ske en nedtrapning af lønnen over en treårig periode.

Vidtgående specialundervisning: Kommunerne får ansvaret for visitering og finansiering. Regionerne har ansvar for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionernes undervisningstilbud.

Centre for undervisningsmidler: Amtscentrene overføres til kerne-CVU'erne.

DLF: DLF's 95 lokalkredse bliver til foreløbig 77. Ændringerne skal træde i kraft den 1. april 2006.

»Det var rædselsfuldt. Det føltes som et meget dårligt projekt. Vi skulle lægges sammen med Allinge-Sandvig Borgerskole allerede næste skoleår. Vi prøvede også at kæmpe for vores skole. Og der kom en strid mellem Allinge og Olsker. Der var ingen pædagogiske begrundelser - kun en formodning om besparelser« lærer Anne-Mari Johnsen