Kul er emnet. Hvad er kul? Hvordan laver man kul? Hvad er konsekvenserne af kulbrug? Naturfagslærerne på CVU-Sønderjylland tog konferencedeltagerne med på et tværfagligt undervisningsforløb i turbo-fart for lige at vise, hvordan man kan arbejde tværfagligt med naturfagene i folkeskolen.

I biologilokalet handler det om at få fingrene i vandplanterne og opstille nogle forsøg, der belyser fotosyntese og respiration. Reagensglas fyldes med vand og plante et skal stå lyst, et andet mørkt, og så skal der måles på reaktionen i glassene. Dannes der kuldioxid, eller bruges der kuldioxid? Hypoteser skal stilles op og efterprøves.

I fysik/kemi er der også gang i reagensglassene. Lærerne har opstillet flere forsøg i forvejen, så deltagerne i workshoppen får lejlighed til at se røggasrensning, fremstilling af trækul og bestemmelse af askeindholdet i kul.

Man kan mærke på brunkul, trækul, stenkul og grill-briketter, diskutere med fysik/kemi-lærerne og få ideer til forsøg, der kan vise miljøproblemer, brændværdier og udskillelse af gasser.

Geografilæreren fortæller om brunkulslejren i Søby, der kan besøges, ligesom man kan besøge et kulfyret kraftværk.

Den geografiske synsvinkel hedder »Kullets vej fra kultid til kulproduktion«. Man kan se på dannelsen af forskellige arter af kul, hvilke lande har kul og hvor meget, hvordan bryder man kul, og hvordan bruger man det? Hvor meget skal der til, før det kan betale sig at bryde kullet? Hvad er konsekvenserne af kulafbrænding? På Enstedværket tilsætter man kridt til affaldet og genbruger det nye produkt gips. Man kan også diskutere drivhuseffekt og risiko for en ny istid.

Her var stof til meget tværfaglig undervisning og et eksempel på et relevant tværfagligt emne, som lærerne understregede. »Vi skal ikke bare være tværfaglige. Det er vigtigt at finde nogle gode emner, der hænger sammen. Ikke bare noget, vi får til at passe, fordi vi nu skal«.

hlauritsen@dlf.org