Folkeskolens leder:

For fladt

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man gnider sig i øjnene en ekstra gang, man tænker: Det er løgn, der er nogen, der gør grin med dig.

Men det er sandt: Arkitekter er igen i gang med at konstruere skoler, der skal bygges med flade tage. Eller næsten flade tage, som det hedder. Tagene får en minimal hældning, men slet ikke nok til at dæmme op for det vejrlig og slid, et sådant tag vil være udsat for, advarer eksperter.

Med de erfaringer, der efterhåden er indhøstet med 700 skoler, der i 60'erne og 70'erne blev bygget med flade tage, skulle man tro, at de flade tages dage var forbi.

'Man kan altid spørge sig selv, om sådan en lille hældning nu også holder. Det gør det nok - måske', siger arkitekt Per Olsen, Rådgivningstjenesten for skolebyggeri, i dette nummer af Folkeskolen. Han opfordrer til, at man bygger nye skoler med tagrejsning. Hvis kommuner alligevel vælger løsninger med næsten flade tage, skal man sørge for at bygge med robuste materialer, og det er dyrt.

I sidste uge omtalte Folkeskolen Munkesøskolen i Kalundborg, som kommunen har valgt at rive ned. En skole, der er bygget med flade tage for kun 25 år siden. Svamp og dårligt indeklima havde til sidst ødelagt bygningen og gjort hverdagen uudholdelig for mange lærere og elever.

Med det byggeboom, man kan forudse inden for skolebyggeri, er det for fladt at gentage en fiasko.

kac

Læs også side 6