Lærere er ikke særlig gode til at beskrive, hvad det egentlig er, de gør i skolen, og hvorfor de gør det.

Det oplever psykologer, der arbejder i DLF's netværk, ofte, når de møder lærere, der af den ene eller anden grund har det skidt med jobbet. De lærere, der har søgt hjælp hos DLF's rådgivningstjeneste, hvor psykologerne er tilknyttet.

Psykologerne var i sidste uge til netværksmøde, hvor lektor i filosofi, Jørgen Husted, holdt oplæg. Han talte om professionsidealer og snakkede om værdierne og om lærere, der ikke er så gode til at beskrive, hvad de gør i skolen.

Jørgen Husted kom vidt omkring - fra almueskolen over Kresten Kold og Grundtvig.

'Husteds oplæg om værdier var spændende. Det er noget, vi selv kan bruge, og det er rart at have det i baghovedet, når vi taler med DLF's medlemmer. Jeg har fået et andet indblik i lærernes dilemmaer', lød en kommentar.

Lærerens ansvar

Det var blandt andet Husteds oplæg om den danske folkeskole kontra andre europæiske landes folkeskoler, der gav psykologerne indsigt og overblik. Han fortalte, at i Danmark ligger det pædagogiske ansvar hos lærerne, mens det i de andre lande er staten, der har ansvaret. Han fortalte om forskellen på skoletvang og undervisningspligt, og om hvordan den danske folkeskole er skabt af folket.

'Hvad er den danske folkeskoles opgave?', spurgte han og fik nogle tøvende svar om at lære børnene at læse og skrive.

'Nej, folkeskolen skal bibringe værdifuld udvikling til børnene', sagde han.

I formålsparagraffen står, at folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

'Der er altså her tale om, at børnene skal have 'et godt liv', og så bliver vi uenige, for hvad er et godt liv? Det er derfor, der altid er ballade om skolen', sagde han.

'I Holland sværger lærerne på, at de ikke vil fremskynde bestemte værdier hos eleverne. Fordi Holland består af mange forskellige befolkningsgrupper med forskellige religioner. Derfor kan man ikke blive enige om andet end nogle spilleregler. Men i lille ensartede Danmark er der meget mere på spil. Den danske skole er ikke en læreanstalt. Den er et oplysningssted'.

Han citerede Kresten Kold: 'I skolen skal man træde varsomt, for dér bliver mennesker til'.

'Vi er det folk i verden, der mindst har en opskrift på livet', sagde Jørgen Husted.

'Nu kommer der mange mennesker hertil med brugsanvisninger, og jeg kan kun byde dem velkommen til landet uden opskrifter'.

Han fortalte, hvordan han som forælder har afleveret børn til folkeskolen uden at møde en lærer, der sagde: 'tak for tilliden, Husted'.

'Jeg afleverer et barn til dem, og jeg får aldrig at vide, hvad de vil med barnet. Jeg får en masse at vide om nye måder at lære at læse på og den slags, men jeg får aldrig at vide, hvad de vil med mit barn'.

Han kom ind på alle de svære spørgsmål. Hvad er en god lærer? Hvad er en god far? Hvad er et godt ægteskab? Det er ikke sådan noget, vi taler om.

'Man kan simpelt hen ikke tale om skolen uden at tale om 'det gode liv'. Og så er det, at vi bliver uenige', sagde Jørgen Husted.

Lærernes værdier

Psykologerne diskuterede oplægget i grupper.

'Lærerne er blevet såret. På grund af al kritikken af skolen. Dertil kommer, at de har deres egne høje krav til sig selv, men de kan ikke formulere værdierne. Og hvis de synes, at de ikke selv kan leve op til deres egne værdier, så går det galt', sagde én af psykologerne.

De talte længe om værdier og om, at unge lærere, der får brug for psykologhjælp, måske har brug for hjælp til at finde og få konkretiseret deres egne værdier.

'Lærerne har behov for hjælp til at få sat ord på det væsentlige, og det er begrænsende for dem at blive sablet ned af forældrene eller medierne. Lærerne skal lære at navigere i en forskellighed. De må acceptere, at der ikke er enighed. Jeg oplever ildsjæle blandt lærerne, der ikke kan fortælle, hvad deres værdier er. Hvis de kan formulere deres værdier, så tror jeg, de får det bedre', mente en psykolog.

En anden sagde, at lærerne ofte har svært ved at mærke sig selv, og flere mente, at de tit har vanskeligt ved at modtage kritik. Det er dér, psykologerne kommer ind.

Flere kunne genkende, at de i samtaler med lærere begynder med krisen og de aggressioner, der er akut årsag til sammenbruddet. Psykologerne fortæller om krisereaktioner og beroliger. Men efter et par gange kommer samtalen til at handle om værdier og om, hvad det egentlig er, der blokerer hos den enkelte lærer. Så kommer spørgsmålene, om læreren kan komme igennem med sine værdier og ønsker på skolen, eller om der skal ske noget mere drastisk - om det bliver nødvendigt at skifte arbejdsplads.

'Indtil lærerne kommer hos os, har de været overbeviste om, at de gjorde det rigtige og gjorde det godt, men så sker der noget, som gør, at de kommer i tvivl - og dermed i krise', som en psykolog sagde.

Jeg oplever ildsjæle blandt lærerne, der ikke kan fortælle, hvad deres værdier er