Gener til debat

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

www.geniusweb.dk er et tilbud til folkeskolens ældste elever om at deltage i debatten om gensplejsning, etik og moral. Eleverne har mulighed for at stille spørgsmål til ministre, forskere og andre kloge hoveder. De kan booke besøg på genteknologiske virksomheder, søge i artikler om gensplejsning og meget mere.

Sammen med hjemmesiden er der udarbejdet et undervisningsmateriale, som kan bestilles på nettet. Desuden er der en konkurrence, hvor de unge skal skrive et manuskript til en debatudsendelse om genteknologi. Det bedste manuskript skal så bruges til en udsendelse på Danmarks Radio til foråret.