Asfaltørken bliver legeplads

Et aktivt legepladsudvalg og stor lokal støtte har skabt nye udearealer på Svanninge Skole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hoppende, nynnende og med en stor taske på ryggen balancerer en dreng rundt på fabeldyret. En tur, to ture, sandalen bliver spændt en gang undervejs, tre ture. Så kommer hans mor og små søstre for at hente ham. Lillesøster når lige en halv tur på fabeldyret, inden de går hjem.

Ved siden af fabeldyret sidder to piger oppe i et træ og snakker, og lidt længere væk leger en gruppe børn skjul bag træer og pileflet. Legepladsen på Svanninge Skole på Sydfyn bliver benyttet af flere aldersklasser.

For få år siden var der ikke meget legeplads på skolen. Der var en stor asfaltplads og to legeskure. Det lignede parkeringspladsen ved Aldi, som en af lærerne formulerer det, men så gik skole, fritidsordning, forældre og elever sammen, fik nedsat et legepladsudvalg og holdt nogle ide-møder.

I dag huser legepladsen et fabeldyr af jord, græs, sten og træ, et par klatretræer - både oprejst og et liggende - to hængekøjer, en vippegynge, en bænk omkranset af pileflet, en borg med tårne og rutchebane og et støbt bordtennisbord. Derudover er der stadig et stykke asfalt med mål og basketballnet, der bruges i stort set hvert frikvarter.

På udkig efter Y-træ

'Når vi har frilæsning, går nogle af os herud. Vi har skrå vinduer i klasseværelset, så der er meget varmt, hvis solen skinner. Så sidder vi her og læser', fortæller Solveig Ydegaard. Hun går i 6. klasse og er et af de tre elevmedlemmer af legepladsudvalget.

Lærer Kirsten Skriver Larsen bruger også legepladsen til både højtlæsning og frilæsning. Der er godt at være i skyggen under de gamle træer, og en klasse kan lige sidde samlet på rundbænken.

Legepladsen er vokset støt frem. En gang om året er der arbejdsdag, hvor mellem 60 og 100 møder op. Senest var det fabeldyret, der opstod ud af sådan en arbejdsdag - eller to. For det er som regel sådan, at gruppen ikke når at blive helt færdig på én dag, men så er der altid nogle, der kommer senere og gør arbejdet færdigt. Det kunne heller ikke lade sig gøre, hvis ikke en forælder havde en rendegraver, og den lokale skoventreprenør var involveret.

For eksempel da vippegyngen skulle bygges, var der brug for et stort træ med kraftige, højtsiddende grene som i et Y - ligesom til en kæmpe slangebøsse. Legepladsudvalget talte vidt og bredt om deres behov, i håb om at alle holdt udkig efter sådan et træ.

'Det var sjovt at ride i skoven og lede efter Y-træer, men til sidst blev jeg træt af at se på alle de dumme træer', siger Solveig Ydegaard.

Det rigtige træ blev dog fundet, fældet og brugt til vippegyngen. Her betyder det meget, at alle i lokalsamfundet samarbejder. Blandt andet kræver det jo en tilladelse at fælde træet.

Opskiften på vippegyngen fandt udvalget i Friluftsrådets blad. Dér stod, hvor meget af stammen der skulle fæstnes i jorden, hvordan man gjorde, og hvordan man monterede en kraftig stamme med gynger på oppe i Y-et.

Legepladsudvalget har i øvrigt flere gange søgt penge hos Friluftsrådet og har netop fået bevilget 8.000 kroner til fabeldyret. Tidligere har de fået 10.000 kroner af spejderne. Hvert år bruger udvalget mellem 10.000 og 15.000 kroner til maling, materialer og bespisning på arbejdsdagen.

Græs fra golfbanen

Arbejdet med legepladsen har stor forældreopbakning. I begyndelsen holdt fritidsordningen arbejdsdag for sig selv, men for et par år siden slog man det hele sammen. Det var jo alligevel de samme forældre, der byggede legepladsen, og de samme børn, der skulle bruge den.

Samarbejdet spænder vidt. Skolen har fået tilbudt det fineste græs til fabeldyret fra golfbanen i nærheden, og hos en landmand har de udpeget nogle store sten, som en far så senere henter og læsser af på skolens grund.

'Problemet er, at kommunen ikke afsætter nok penge til udearealerne, så hvis ikke folk var så aktive, ville det være umuligt', siger lærer Poul Østergaard fra legepladsudvalget.

Det hele ville også være umuligt, hvis ikke skolens pedel var så engageret. Han vander pileflet og sørger for, at det hele bliver passet godt. Det er også pedellen, der tager børnene med, når området skal beplantes med nye buske.

Eleverne deltager desuden via deres tre repræsentanter i legepladsudvalget, og når nogle i elevrådet nævner legepladsen, bliver spørgsmål og kommentarer sendt videre til dem. De tre elever fortæller også løbende elevrådet om legepladsudvalgets møder.

Koordinator for legepladsudvalget er Ann Fuglsang, der er forælder. Hun fortæller, at der er lagt en plan for nogle år. Hvert år bygger man en ny ting på legepladsen.

'Fabeldyret blev først lavet som en model i ler med små sten og pinde. Ideen til dyret fik vi fra en kunstner', siger Ann Fuglsang.

Og pædagog i fritidsordningen Anne Gerd Juul fra udvalget er keramiker. Hun har lavet dyrets blå øjne.

Legepladsudvalget har været rundt på inspirationstur for at se på naturlegepladser andre steder.

'Det er noget af det sjoveste at deltage i som lærer', mener Kirsten Skriver Larsen.

Børn skal ikke skærmes imod alt

Sikkerheden skal være i orden på en naturlegeplads. Heldigvis er en af forældrene ansat i teknisk forvaltning og kender til reglerne for bygning af legepladser. Skolen har også investeret i et par tykke bøger om sikkerhed og legepladser. Her kan man for eksempel læse om det rigtige faldunderlag og om, hvor store og små løkkerne i en rebstige og en hængebro må være.

'Tingene skal være i orden, men vi skal også passe på ikke at hæmme børnene. Selvfølgelig slår de sig indimellem', siger Poul Østergaard.

Alle er enige i, at man hverken kan eller skal skærme børn imod alting.

'Vi skal selvfølgelig ikke bygge et klatrestativ, der er fem meter højt, på skolens grund, men hvis børnene leger ude i skoven og klatrer op i et fem meter højt træ, så kan vi jo ikke forhindre dem i dét, men derude er det ikke vores ansvar', siger Kirsten Skriver Larsen.

Fabeldyret er dog hverken højt eller ser specielt farligt ud. Det er bygget af jord med græs på og brolagt med sten hen ad ryggen. Det bugter sig hen over et betonrør og nogle træstammer. Fabeldyret bruges til leg, til at sidde i en hulning og hygge eller læse og til de yngste elever på skolens idrætsdag. Men der er planer om at bygge dyret større næste år og gøre det til et tohovedet fabeldyr.

At fabeldyret både er til bevægelse og til stille hygge ses tydeligt, da skoledagen er slut. Nogle leger skjul rundt om dyret, og på en træstammebro på selve dyret sidder to drenge med dinglende ben og spiller gameboy.

Sikkerhed på legepladsen

I Bygningsreglementet er der regler for bygning af legepladser. Der eksisterer både Danske Standarder på området og EU-Standarder. Disse kan købes, men de er ikke lette at læse.

En ekspert på området er miljøkonsulent Gert Olsen, der har arbejdet i BUPL, Forbundet for Pædagogen og Klubfolk, i 25 år. Han har skrevet en let tilgængelig bog om området 'Legeplads sikkerhed' på eget forlag. Han har også en hjemmeside www.legepladssikkerhed.dk

Her kan man læse om materialer, faldunderlag, naturredskaber, ulykker på legepladsen, vedligeholdelse samt om alle regler og standarder.

Der eksisterer også en forening, Dansk Legeplads Selskab, der udgiver bladet 'Legepladsen' med artikler om sikkerhed og gode ideer. Formand er Benny Schytte. Foreningen nås på telefon 3333 9697.

Kommunen er tilsynsmyndighed, når det gælder skolens legeplads.