Hvis den nye læreruddannelse fra 1997 skal blive rigtig god, er det ikke nok at justere og rette op på enkeltområder, mener lærerstuderende på Skive Seminarium. De er studerende på fjerde årgang, og som sådan fungerer de som prøveklud for den nye læreruddannelse.

Der skal ændres på uddannelsens grundlæggende struktur, mener de.

Historieholdet, der for tiden arbejder med oplysningstiden, har for en stund lagt bøgerne til side for at forholde sig til de udmeldinger om deres uddannelse, som for nylig kom fra Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling og paraplyorganisationen for de faglige foreninger på lærerseminarierne, Fagligt Forum.

De to organisationer har i en rapport rettet en hård kritik mod læreruddannelsen, som kaldes forjaget og svær at skabe helhed i, og som mangler faglig fordybelse, hvor studiemiljøet og de studerende lider under stress, og hvor de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF'erne, er gode pejlemærker, men samtidig udgør en spændetrøje.

Holdet er enige i nogle af konklusionerne, men meget uenige i andre, og de har nogle konkrete forslag til, hvordan man løser problemerne.

'Det er rigtigt, at det i perioder går rigtig stærkt, og at der ikke er nok tid til fordybelse, men det er blandt andet, fordi der lægges så mange ekstra ting ind som temauger om seksualitet og trafik. Jeg kunne ønske mig nogle flere almindelige skemauger', siger René Steen Jensen.

Stress af andre ting

Det forjagede optræder i nogle perioder mere end i andre, og det giver ikke anledning til permanent psykisk pres. Stress kan også komme af andre ting.

'Det er generelt svært at være studerende i dag, hvis man vil det hele', siger Kasper Ulriksen. 'Man skal klare sit studium fint, klare at arbejde ved siden af, have en velfungerende familie, og fritid med sport skal der også være tid til. Selvfølgelig er der tryk på, når der sker meget på uddannelsen, men stress hænger lige så meget sammen med den tid, vi lever i'.

Anders Vraa oplever ikke uddannelsen som hverken forjaget eller stresset.

'I forhold til at vi går på en videregående uddannelse, er det alt for let at gå igennem. Eksamenskrav og arbejdspres bør øges. Med vores uddannelse er der taget skridt i den rigtige retning. Der er for eksempel en god alsidighed i uddannelsen, og det er også i orden, at der er indført deltagelsespligt, men det kræver en strukturel ændring af uddannelsen, hvis den skal blive bedre', siger han.

Nogle af lærernes faglige foreninger mener, at deltagelsespligten, der blev indført med den nye lov, har øget studieaktiviteten, andre mener, at den er med til at fratage de studerende ansvaret for deres egen uddannelse, så de opfører sig som elever og ikke som studerende.

Holdet er indbyrdes uenige i synet på deltagelsespligten, men et flertal mener, at den er nødvendig.

'Der er både fordele og ulemper ved deltagelsespligten, men den måde, den bliver håndhævet på med kontrolskemaer, underskrifter og erstatningsopgaver, virker useriøs', siger Kasper Ulriksen.

Intet spontant

Tværfaglighed udgør en væsentlig brik i uddannelsen, men det er en brik, der ikke er faldet ordentligt på plads, mener både lærere og studerende.

Faglige foreninger peger på, at der er sket en forskydning fra funktionelle til formelle tværfagsforløb, fordi det tværfaglige er indskrevet i studieordningerne, og fordi der skal være så meget af det, at der ikke er plads til faglig fordybelse.

Det er de studerende i Skive enige i, og de er også enige i, at der intet spontant element er tilbage i tværfagligheden.

'Det er fint at arbejde tværfagligt, men tværfagligheden virker ofte påtaget. Noget, man gør for dens egen skyld, og som er med til at gøre det sværere at komme i dybden i de forskellige fag', siger Simon Kristensen.

Marianne Dahl tilføjer:

'Vi har haft nogle dårlige oplevelser, fordi det tværfaglige har været mindre godt tilrettelagt, og fordi emnerne ikke har været så relevante. Det påvirker sikkert vores holdning'.

Ifølge nogle faglige foreninger går kravet om at opfylde nogle bestemte formelle krav om tværfaglighed ud over de studerendes medbestemmelse. Den køberde studerende ikke.

'Vi har medbestemmelse og medansvar på de fleste områder, og som pionerer på en ny uddannelse evaluerer vi konstant. Resultatet er, at de kommende årgange får mere medindflydelse på for eksempel rammeplaner og projektforløb', siger Marianne Dahl.

Bedre med tre fag

Den nye læreruddannelseslov har til hensigt at øge fagligheden i folkeskolen. Det er kommet til udtryk i, at de studerende har fire liniefag, hvor de tidligere kun havde to.

Men måske har man glemt, at øget faglighed forudsætter andre rammer. De studerende fra Skive er i alt fald indbyrdes enige om, at hvis man holder fast i, at læreruddannelsen skal vare fire år, så er det bedre at nøjes med tre liniefag.

Men. . .

'Det vil blive for snævert, hvis man kun er kvalificeret i tre fag, og det vil også blive svært at få arbejde. Derfor bør man holde fast i antallet af liniefag', siger David Jakobsen.

Ifølge flere er løsningen at forlænge uddannelsen, så der bliver bedre plads til den faglige fordybelse, men det forudsætter, at timetallet i liniefagene sættes op.

Flere af de faglige lærerforeninger mener, at de studerende vælger de stoftunge liniefag fra.

Det er de studerende uenige i.

'Jeg mener ikke, at der er nogle 'lette' liniefag. Man arbejder koncentreret og under tidspres i alle fag', siger Simon Kristensen.

Alle de studerende på holdet har efter eget udsagn valgt liniefag efter interesse, men noget tyder på, at andre har ladet sig styre af gustne overvejelser. I alt fald oplyser en af de studerende, at hun kender mange, der har valgt efter arbejdsbyrde.-Jan Kaare er freelancejournalist

enig - uenig

- Læreruddannelsen er forjaget

- De studerende har stor medindflydelse

- Deltagelsespligten får de studerende til at miste lysten til at tage ansvar for egen uddannelse

- Det havde været bedre med tre liniefag i stedet for fire, når uddannelsen kun varer fire år

- De formelle krav om tværfaglighed bliver opfyldt, men tværfagligheden bliver på et formelt plan

- CKF'erne er så løst formulerede, at man næsten kan lægge i dem, hvad man vil

- De studerende vælger 'de lette' liniefag, fordi studiepresset er så stort

- Timetallet i liniefagene er for lavt

Der er både fordele og ulemper ved deltagelsespligten, men den måde, den bliver håndhævet på, virker useriøsI forhold til at vi går på en videregående uddannelse, er det alt for let at gå igennem. Eksamenskrav og arbejdspres bør øges