Ny løn skal prøves

Lærere på Sønderbroskolen i Aalborg mener, at DLF skal gå ind i forhandlinger om nye lønformer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En overenskomstforhandling er en handel - man køber og sælger, og indimellem må man gamble - tage en chance og se, om der er penge at hente. Sådan var holdningen, da lærerne på Sønderbroskolen i Aalborg forleden debatterede de kommende overenskomstforhandlinger. 21 ud af 22 deltagere i medlemsdebatmødet havde den holdning, at Danmarks Lærerforening skal gå ind i en forhandling om nye lønformer.

- Vi er nødt til at være åbne, siger Sanne Levin Pedersen, da Folkeskolen besøger lærerværelset et par dage senere.

- Men det må være en betingelse, at Lærerforeningens krav bliver opfyldt - at det bliver efter de regler, som står her i medlemsdebathæftet, siger hendes kollega Sven Hall med fingeren på de linjer i hæftet, hvor han med grønt har markeret, at en aftale om kvalifikationsløn skal tage udgangspunkt i en ret til efteruddannelsestimer.

Flemming Andersen: - Vi står jo på nakken af hinanden for at komme på efteruddannelse - det skal ikke være sådan, at dem, der kommer gennem nåleøjet, får højere løn, og de andre både får nej til at komme på kursus og får en ringere løn.

- Det lønsystem, vi har i dag, er jo heller ikke retfærdigt, mener Karen Maarup. Man er ikke nødvendigvis den bedste til jobbet, fordi man er ældst, siger hun og er meget åben over for en ny lønmodel - også fordi hun finder det forkert, at man først får den høje løn, når børnene er fløjet fra reden og udgifterne mindre.

Vigtigt med gulerod

- Det er nu ikke rigtigt, at vi har så mange penge, siger hendes ældre kollega Anton Henriksen, som synes, det er vigtigt med et lønforløb som en gulerod for at fastholde de gode folk, man har.

Den tidligere kredsformand i Aalborg ser det også som en ulempe ved et nyt lønsystem, at man ikke får sin løn med sig, hvis man rejser til et nyt job. Og Flemming Andersen har en anden alvorlig bekymring:

- Hvad med den meget dygtige lærer, som virkelig forstår at drage omsorg for børnene - det synes jeg er en kvalifikation, det er vanskeligt at sætte tal på- er det retfærdigt, hvis man overser så vigtig en evne?

- Den evne bliver jo heller ikke belønnet i det nuværende system, siger Karen Maarup. Hun synes, at for eksempel et klasselærertillæg kunne være en måde at belønne omsorg for børnene.

Sønderbro-lærerne regner med, at det vil være mange af de funktioner, der i dag afregnes med ekstra tid, som i et nyt lønsystem også vil udløse ekstra penge. Og eftersom det ligger i kortene, at ingen skal gå ned i løn ved overgang til et nyt lønsystem, konkluderer Anton Henriksen:

- Så bliver det de gamle lærere, der får alle de opgaver - ellers bliver det alt for dyrt for arbejdsgiveren . . .

De nye lønformer kom til at fylde godt i diskussionen både ved medlemsdebatmødet og i samtalen med Folkeskolen. Men Sønderbro-lærerne er meget bevidste om, at det bliver arbejdstidsaftalen, der kommer til at fylde noget i selve overenskomstforhandlingerne, fordi det er et angreb på forberedelsesfaktoren, der står øverst på arbejdsgivernes kravliste.

På hælene

- Vi er på hælene fra starten, lyder det fra Henrik Sørensen. Arbejdsgiverne har allerede bragt os i en forsvarsposition, hvor vi føler, at vi må kæmpe for at bevare den forberedelse, vi har.

Lærerne fortæller, at der på medlemsdebatmødet blev sagt, at det var til at leve med at gå ned i F-tid, hvis bare lønnen fik et ordentligt løft. Men den generelle holdning er, at det vil være umuligt at klare sig med mindre forberedelsestid. Men Karen Maarup er åben over for hovedstyrelsens ide om at kalde frikvartererne for U-tid i stedet for F-tid.

- Den gennemskuer arbejdsgiverne da, siger Henrik Sørensen.

- Jamen, det er da regulært nok, for man bruger jo den tid sammen med børnene, siger Karen Maarup.

Aalborg-lærerne er trætte af at høre Kommunernes Landsforenings politikere tale om, at der ikke er brug for lige så meget forberedelse til en idrætstime som til en dansktime.

- Jeg synes, at idrætslærerne pukler, slider og slæber, og man er med til at nedgøre et fag ved at sige sådan, lyder det fra Flemming Andersen.

Aalborg-lærerne har også haft mulighed for at komme med andre forslag til overenskomstkrav ud over dem, som man kan læse om i medlemsdebatpjecen, men der kommer ikke nogen fælles krav fra Sønderbroskolen. Sven Hall, der er gammel nok til at få aldersreduktion på sin F-tid, synes også, der skal aldersreduktion på hans U- og Ø-tid. Sanne Levin, der er en af skolens få overenskomstansatte og blev uddannet på et tidspunkt, hvor der var stor lærerarbejdsløshed, er dybt skuffet over, at der kun er afsat halvanden side i pjecen til krav om udvikling af pensionerne. Hun kan nemlig godt se, at hun skal stige gevaldigt i løn, hvis hun skal indhente det pensionsopsparingsefterslæb, hun har fra de år, hvor hun ikke havde fast job.

For lidt for møder

Og Flemming Andersen er træt af, at man ikke får behørig ekstrabetaling for delt tjeneste - at det for eksempel kun udløser to ganske almindelige løntimer, når han forbereder sig to timer til et aftenmøde, kører frem og tilbage på jobbet to gange på den samme dag og deltager i et møde, der varer to timer.

Krav om ferie eller omsorgsdage, som man strejkede for på det private arbejdsmarked i foråret, lyder ikke fra Sønderbroskolen - i hvert fald ikke ret højt:

- Det vil nok være forkert at gå på barrikaderne for mere ferie, den vil nok ikke være så let at sælge over for offentligheden, siger Flemming Andersen, selv om han er helt bevidst om, at lærerne reelt ikke har mere fritid en andre.

- Når alle andre har fået seks ugers ferie, skal vi selvfølgelig også have det, men vi skal ikke være dem, der går forrest, siger Karen Maarup.

De fleste lærere på Sønderbroskolen i Aalborg synes, at DLF skal gå ind i en forhandling om ny løn for at prøve at fastholde de penge, der findes i lærernes nuværende høje gennemsnitsløn. Men det skal være på de betingelser, der lægges op til i medlemsdebatpjecen

Arbejdsgiverne har allerede bragt os i en forsvarsposition, hvor vi føler, at vi må kæmpe for at bevare den forberedelse, vi har

Powered by Labrador CMS