Seminarier i ond spiral

Seminarierne bliver nødt til at råbe ministeren op, men rektorerne er uenige om, hvor meget det haster

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Seminarier med en sårbar økonomi kan få lov til at sejle deres egen sø. Der hersker ingen solidaritet blandt seminarierne. Heller ikke selv om de alle fik et hårdt økonomisk slag, da kun 42 procent af årgang 98 dimitterede til tiden, og flere i dag sidder i en slem knibe.

Det mener rektor Bjarne Møller Jørgensen fra Skårup Seminarium. 'Når seminarierne er så forholdsvis tavse om deres økonomiske forhold, skyldes det, at en del store seminarier har levet fedt, så længe det gik godt, og nu føler sig forpligtet til at bruge af deres overskud. Men andre har ikke høstet de store gevinster, og de har ingen penge på opsparingen. Det betyder, at flere seminarier nu er i alvorlig krise'.

Når et seminarium er i økonomisk krise, står det lige på kanten af at blive suget ned i en negativ spiral, mener Bjarne Møller Jørgensen. Det eneste sted, seminariet for alvor kan spare, er på antallet af undervisningstimer. Det får flere studerende til at falde fra. Og så bliver der udløst endnu færre penge i taxametertilskud. 'Holdningen blandt seminarierne er, at egen vinding er god, men at andres ulykke heller ikke er at foragte. Flere skjuler, hvad de har mistet på grund af den benhårde konkurrence. Alle håber at få så stor en del af kagen - så mange studerende - som muligt, og så forsøger man at holde svaghedstegnene hemmelige udadtil'.

Bjarne Møller Jørgensen efterlyser, at seminarierne i samlet flok fortæller undervisningsminister Ulla Tørnæs, at situationen er uholdbar. 'Rektorforsamlingen har en flegmatisk, eller måske skulle jeg sige fredelig holdning til, at det alligevel er formålsløst at diskutere økonomi med den nuværende regering. Imens ryger flere og flere ind i den onde cirkel'.

Formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg, nikker genkendende til, at mange seminarier står over for den negative spiral.

'Vi er opmærksomme på, at vi ikke kan fortsætte på den her måde. Men efter hvad vi hører på vandrørene, så tror vi ikke på, at der kommer flere penge til læreruddannelsen. Derfor går vi efter en bedre sammenhæng mellem krav, forventninger og de økonomiske rammer, og det har vi lige haft møde med undervisningsministeren om'.

På mødet præsenterede rektorforsamlingen dog ikke en selvstændig problemstilling om seminariernes økonomi. Der er heller ingen beslutning i rektorforsamlingen om at gøre det.

'I løbet af efteråret vil vi se, om studiemønstret ændrer sig. Først derefter vil vi vurdere, om vi skal ind i ministeriet og råbe op'.

Nils-Georg Lundberg er med egne ord ikke superoptimist. Men han har en pragmatisk holdning til situationen. 'Vi laver uddannelsen så god, som vi får økonomi til', siger han.

Hey, Ulla Tørnæs

Laust Joen Jakobsen kalder økonomien for bekymrende. Meget bekymrende. Han er rektor for CVU Storkøbenhavn, der tæller Blaagaard Seminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium. Begge steder gennemførte blot hver tredje studerende fra årgang 98 på normeret tid i juni. 'Det skal ikke opfattes som kritik, men jeg er bekymret for, at seminariernes ledelser ikke er i tilstrækkelig dialog med politikerne om smertegrænser. Uden at anklage politikerne skulle vi sige: 'Hey, Ulla Tørnæs, Hey, Kommunernes Landsforening, lad os få gjort seminariernes nødvendige økonomi synlig. Hvad vi har brug for i husleje og for at fastholde et ordentligt undervisningstilbud?' Politisk ønsker man sig en ensartet, landsdækkende læreruddannelse, og man har ambitioner om en øget faglighed. Men når flere falder fra, hænger det ikke sammen. Det er svært at udelukke, at der er en sammenhæng mellem økonomi og kvalitet. Ikke for at male fanden på væggen, men helt reelt: Jeg er bekymret for, at man på den her måde ikke kan uddanne lærerne ordentligt. Som det er nu, virker det helt bevidstløst - at uddannelsen bare skal gøres billigere', siger Laust Joen Jakobsen.

Går hastigt nedad

Odense Seminarium har prøvet turen i den frygtede onde spiral, da et uforudset stort underskud sidste år sugede seminariet ned i dyndet. Og da det først begyndte at gå nedad, gik det stærkt, husker rektor Keld Vorup. 'I panik måtte vi skære i undervisningen, så vi lå meget lavt i forhold til gennemsnittet. Det virkede ikke motiverende. Fremmødet blev mindre. Uro og krise internt sætter sig spor mentalt over hele seminariet. Flere studerende følte, at nu var undervisningen for ringe, og valgte at skifte studium. Der blev også dumpet flere, end vi er vant til', fortæller Keld Vorup. Men i år er stemningen vendt. Alligevel mener han, der er behov for, at ministeriet yder garanti for at stabilisere seminariernes situation, indtil det bliver afklaret, hvordan studiemønsteret er fremover. 'Det var helt afgørende, at vi forsøgte at bringe os ud af den dårlige spiral. Så i år tilbyder vi otte procent flere undervisningstimer. Vi har nøje kalkuleret, at det kan betale sig - men om det passer? Det må vi jo vente at se', siger Keld Vorup.

Vibe Halbirk er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS