I årevis har forskere, konsulenter, forlagsfolk, skolebibliotekarer og organisationsfolk råbt vagt i gevær, fordi der bruges færre og færre penge på undervisningsmidler i folkeskolen. Alle har de været enige om, at situationen er rivende gal, og at det er på høje tid, at der bliver handlet.

Nu viser det sig, at situationen ikke er så gal. I hvert fald er lærerne godt tilfredse med standarden af de materialer, de har til rådighed. Og tilfredsheden er lige stor, uanset om deres skole bruger mange eller få penge på materialeindkøb.

Sådan er konklusionen på en undersøgelse gennemført af Amtscenteret for Undervisning i Viborg Amt og UNI-C's afdeling for statistisk analyse.

'Det er et chokerende resultat', siger formanden for Danmarks Skolebibliotekarforening, Carl Christian Rasmussen. 'Da jeg hørte om det, tjekkede jeg med det samme undersøgelsens validitet, men den er der ingen grund til at tvivle på'.

Undersøgelsen er foretaget på samtlige skoler i tre nordvestjyske kommuner, og den omfatter fagene engelsk og natur/

teknik. Den bygger på et stort datamateriale om beholdningerne af undervisningsmidler, organisering af materialevalg på skolerne, udnyttelse af undervisningsmaterialer og graden af tilfredshed hos brugerne.

Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på skolernes beholdning af materialer og på, hvor mange penge der er til rådighed til indkøb. Forskellen er så stor, at der på en skole kan være tre gange så mange resurser per elev som på naboskolen. Kvaliteten af undervisningsmaterialerne er også vidt forskellig. Så forskellig, at de på nogle skoler vurderes til at være fem gange bedre end på andre skoler.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, men endnu mere overraskede er det, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem lærernes tilfredshed med kvaliteten af undervisningsmidlerne og de resurser, skolen anvender, og at der heller ikke er nogen sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet.

Høj tilfredshed

Som der står i rapporten om undersøgelsen: 'Det overraskende i projektet er, at folkeskolens undervisning kan fungere med så høj en tilfredshed hos lærerne ved de forskellige skoler med så forskellig og visse steder en åbenbart mangelfuld forsyning af undervisningsmidler'.

'Er tilfredsheden så stor, kan man få den tanke, at der trives myter om, hvor ringe det står til, og hvor stor betydning standarden af undervisningsmaterialer har', siger Carl Christian Rasmussen. 'Jeg er ikke i tvivl om, at der er store mangler på mange skoler, men måske klarer læreren sig ved at kopiere, ved selv at fremstille ting og ved at bruge amtscentrene. Det kan måske lade sig gøre, men fremgangsmåden tager en masse tid og går ud over kontinuiteten'.

Formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Pedersen, er positivt overrasket.

'Et eller andet sted er det glædeligt, at lærerne i det område er tilfredse, selvom det ikke svarer til de oplevelser med undervisningsmaterialer, som forældre generelt har. Det må være udtryk for, at de har et godt arbejdsklima, så de, ligesom hvis de var dygtige håndværkere, kan få noget godt ud af det, selvom de har dårlige materialer til rådighed, fordi de er stolte af deres fag', siger han.

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Torben Weinreich, var midt i 1990'erne med til at gennemføre et stort projekt om undersøgelse af undervisningsmidler. Det viste lidt af det samme som den aktuelle undersøgelse.

'Specielt i nogle fag var lærerne meget godt tilfredse med undervisningsmidlerne, sådan som man nu engang havde valgt at bruge dem, men tilfredsheden var dengang kombineret med, at man godt kunne tænke sig, at der var noget, der var bedre, og at man gerne ville have nogle flere valgmuligheder', siger professoren.

Forklaringen på tilfredsheden skal findes i, at lærerne er gode.

'De er simpelthen ikke så afhængige af undervisningsmidler', siger Torben Weinreich. 'Derfor kan de tilrettelægge en undervisning, hvor de tager de midler ind i konkrete situationer, som de har brug for, og hvor de er meget bevidste om, hvad de vil bruge dem til. Derfor er det det, de vil bruge dem til, som de hæfter sig ved, og ikke de samlede undervisningsmidler'.

Der kan også være en anden og mere bedrøvelig forklaring. Nogle lærere er måske vældigt godt tilfredse med forældede undervisningsmaterialer, fordi de ved at bruge dem kan fortsætte med at undervise, som de altid har gjort.

Selvbevidste lærere

'Jeg kan ikke se bort fra, at det kan forekomme, men jeg tror mest på den første forklaring. Jeg møder mange lærere, der, på trods af den kritik skolen udsættes for fra mange sider, har en høj selvbevidsthed om, at det, de laver, er vigtigt og godt. De lærere vil altid undervise godt. Selvom du stjal samtlige undervisningmidler fra dem, ville de finde på noget. Men det er ikke en argumentation for at have dårlige undervisningsmidler', siger Torben Weinreich.

Det projekt, du var med til at gennemføre for syv år siden, endte med den konklusion, at det ville koste ti milliarder kroner at indkøbe de nødvendige undervisningsmidler. Mener du stadig det? 'De ti milliarder dækkede dengang alt inklusive it. Lige på it-området er der sket noget, omend i meget forskelligt omfang fra kommune til kommune og fra skole til skole. Men på det boglige område er manglerne ikke udbedret. Et slag på tasken siger, at problemerne kan løses, hvis vi - ud over midler til it - afsætter fem milliarder ekstra fordelt over de kommende ti år'. Afdelingsleder ved Amtscentret for Undervisning i Viborg Amt Jørgen Pedersen, der sammen med kollegaen Jørn-Ole Holm og afdelingsleder i Viborg Kommune Lennart Svensson har været med til at gennemføre undersøgelsen, mener, at resurserne til materialerne på skolerne bør opprioriteres. 'Det virker besynderligt, at lærernes tilfredshed med en skoles undervisningsmidler er på samme niveau som ved den skole, der kun bruger en femtedel af beløbet', siger han. 'Jeg tror, der sker det, at lærerne ikke kan holde til at gå rundt og være sure over, at de ikke har de ting, de skal bruge. Så underviser man med det, man har, og det stiller man sig tilfreds med. Det kan ikke passe, at man med de midler kan opfylde samtlige elementer i for eksempel Klare Mål på begge skoler. Man bliver tilfreds på et niveau, som i virkeligheden ikke sikrer tilstrækkelig kvalitet i undervisningen'. Jørgen Pedersen mener, at der mangler forskning i sammenhængen mellem undervisning og undervisningsmidler: 'Det betyder formentlig meget for lærernes forberedelsestid og for undervisningen, at de har ordentlige undervisningsmidler til rådighed, i hvert fald hvis man skal leve op til en rimelig differentiering i undervisningen, men jeg kan ikke bevise det'.

Jan Kaare er freelancejournalist

Hele rapporten kan læses på http://www.acskive.dk/paedtemaer/rapport1/rapport1.htm