Leder af Undervisningsministeriets satsning 'IT, medier og folkeskolen', sekretariatschef Lise Dalgaard, er sikker på, at mange stiller sig selv spørgsmålet: Nytter IT-investeringerne? Giver computerne og netforbindelserne bedre læring?

Hun har i de sidste 25 år været centralt placeret i diskussionen om læring, computere og netværk.

Den kritik, undren og bekymring, som folkene bag 'Fool's Gold' giver udtryk for, kan hun godt forstå og genkende, og det er korrekt, at der ikke findes systematisk opsamlet dokumentation for, at IT gavner læringen og børnene, siger hun.

'Det er noget, vi tror, men vi ved det ikke. Der er gennemført mange udviklingsarbejder gennem årene, men forskningen på området er sparsom', siger ¡Lise Dalgaard.

Men netop den uvished er baggrunden for Undervisningsministeriets IT-pulje på 340 millioner kroner, forklarer sekretariatschefen. Projekter, som vil have penge fra den, skal nemlig have forskningstilknytning. Puljen skal bruges til at analysere effekten af IT-investeringerne.

'Hvilken betydning har IT konkret for læringsmiljøet? Bidrager computerne til børnenes udvikling? Det er sådanne spørgsmål, vi forsøger at besvare ved at stille krav om, at der knyttes forskning til projekterne'.

Computerne fremmer processen

Men lige så lidt som vi ved, at computere nytter, lige så lidt ved 'Fool's Gold'-folket, at de ikke gør det.

'Deres holdning bygger også på en tro', siger hun.

Og hun tror, at IT og medier har en gavnlig virkning på læringen. Ikke på grund af computerne i sig selv, men fordi de fremmer aktiviteter, som gavner læringen. Gruppearbejde, hvor eleverne sammen aktivt og selv fremskaffer og producerer viden. Dét styrker læringen, og computerne lægger op til den slags aktiviteter.

Og computernes fleksibilitet gør det muligt for eleverne at nærme sig stoffet gennem lyd, billeder og tekster, og også den alsidighed fremmer læringen.

'Vi ved jo, at børn lærer på forskellige måder'.

Computerne fremmer også kommunikationen mellem alle, der er involveret i børnenes læreprocesser, og selv om en stor del af kommunikationen på nettet kan forekomme sjusket, overfladisk og upersonlig, giver den alligevel øvelse i skriftlig kommunikation, også på fremmedsprog, siger Lise Dalgaard.

'Så er det lærerens opgave at tage sit udgangspunkt der, hvor eleverne nu befinder sig'.

Sørens sejr

Samtidig mener hun, at IT kan give børnenes selvværd et gevaldigt løft.

Et eksempel: Tilbage i begyndelsen af 1980'erne underviste hun en lille observationsklasse, der - som en af de få klasser på skolen - fik lov til at bruge skolens computere. Det gav meget fine resultater, og en dag kom tv-journalisten Jørgen Flindt Petersen på besøg. Han skulle lave et indslag om specialundervisning og computere og koncentrerede sig meget om en bestemt dreng - en dreng, som havde mange problemer med at være elev i en 1.-klasse; han var motorisk dårlig, havde svært ved at koncentrere sig og var svær at styre, men foran en computer var han god.

'Sig mig engang, Søren', sagde Jørgen Flindt Petersen på et tidspunkt, 'hvordan bliver man i stand til at styre sådan en computer?'

'Det skal læres!', svarede Søren ikke så lidt stolt.

'Det var tydeligt, at Søren oplevede, at han havde lært det, og han var pavestolt af det. Den slags sejre er også vigtige, når man diskuterer læreprocesser', siger Lise Dalgaard.

id

Fakta

'Det fundamentale dilemma, når det handler om computerbaseret instruktion og andre IT-baserede uddannelsesteknologier, er, at deres omkostningseffektivitet sammenlignet med andre former for instruktion - for eksempel mindre klassestørrelser, self-paced learning, makkerlæsning, gruppearbejde, innovative curricula - aldrig er blevet bevist'.

U.S. National Science Board 1998