Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Strålerne fra te- og kaffekanderne rammer de varme kopper fra opvaskemaskinen. Stolene under Skibhusskolens 17 elever finder skramlende deres pladser under bordene i køkkenet. Keld Andersen, som på sjette år underviser på skolen, hilser med et 'Go'morgen' til samlingen af morgentrætte teenagere.
'Hvad står der på programmet i dag', spørger en af drengene. 'Det er jo fredag - Fredag Event', replicerer en pige bagerst i rummet.
Inden afsløringen af, hvad der er så specielt ved fredag, når over Keld Andersens læber, bliver dagens opgaver fordelt. Næste uges sommerfest for familie, venner, søskende, kærester og plejeforældre kræver en ordentlig omgang rengøring af den tidligere gårds gamle bygninger. Hver enkelt elev fortæller kort, hvad han eller hun vil bruge tiden til inden frokost.
Stolene skramler på ny og signalerer dermed, at morgenmødet er slut.
Udenfor misser Keld Andersen med øjnene mod solen.
'Vi skal køre markræs i dag', fortæller han og løfter dermed sløret for Fredag Event. Hver fredag eftermiddag bliver brugt til noget specielt, for eksempel en kanotur eller et besøg i Odense Klatrehal.
I dag er det en skrottet Ford Escorts tur til at blive kørt godt igennem på marken bag ved skolens bådskur.
'Vi driver skolen som ét stort værksted, og det har eleverne ansvaret for. Derved får de en oplevelse af at være en del af noget betydningsfuldt', siger Keld Andersen og nikker med hovedet i retningen af bådskuret.
Rækken af kanoer og kajakker er enorm, og den fortæller sin egen historie om Skibhusskolen.
I de forgangne år har skolen opbygget en betydelig udlejningsvirksomhed af bådudstyr og mountainbikes. Områdets folkeskoler og almindelige beboere kan året rundt for eksempel bestille færdiglavede cykler til køb eller leje. Det er eleverne selv, som står for, at grejet er i orden inden udlejningen. Kontoret, hvor kunderne ringer og booker kanoer til næste firmaudflugt, bliver også passet af eleverne.
'Hvis jeg finder ud af, at en elev er god til at sætte en cykel sammen, får han lov til at lave det, indtil han selv beder om at lære at læse', fortæller Keld Andersen.
Han mener ikke, at der er fare for, at eleverne bliver indskrænkede, når de kun laver det, de er gode til.
'De har haft så mange nederlag, inden de kommer her, og vores pædagogik går ud på kun at satse på det, eleverne er gode til', siger han.
Omkring en tredjedel af Skibhusskolens elever går videre i uddannelsessystemet efter 10. klasse. For det meste kommer de på teknisk skole. Resten bliver opslugt af det, Keld Andersen kalder for 'bistandssystemet'.
For at eleven kan bryde sit dårlige mønster, kræver det en voksen, som ikke giver op. Når eleven selv mister modet og ikke tror, at han eller hun kan, skal den voksne stå fast. Men det forudsætter en lærer, som virkelig går op i eleven.
Se interviewet 'Når den sociale arv brydes' i Folkeskolens jubilæumsnummer, 'Lærerne i fremtidens skole', eller læs på www.folkeskolen.dk
Litteratur: 'Den sociale arv og mønsterbrydere' af Steen Elsborg, Trine Juul Hansen og Vagn Rabøl Hansen, Danmarks Pædagogiske Institut.
Kommunerne bestemmer
Mønsterbrydningspædagogikken er ikke nået til Undervisningsministeriet endnu. Bo Ørsnes, undervisningskonsulent i ministeriet, synes dog, at den form for pædagogik lyder som 'en glimrende idé'. Men det er ikke noget, ministeriet vil pålægge skolepsykologerne eller lærerne at tage med i deres vurdering af et barn.
'Det er PPR's ansvar at henvise et barn til specialundervisning', siger han.
I vejledningen fra ministeriet står der, at specialundervisning skal gives til de elever, som har 'behov for det', men først efter eleven har været testet af en skolepsykolog.
Det er altså op til de enkelte kommuner selv at styre de skolepsykologiske rådgivninger.
I regeringen har sundheds-, social- og undervisningsministrene sat sig sammen i et udvalg, som blandt andet skal finde ud af, hvordan man bryder børns negative sociale arv. Her vil man sikre, at så mange børn som muligt går videre i uddannelsessystemet.
Specialister i mønsterbrydning
På The Lab School i Washington D.C, USA, er de specialister i problembørn. Her har man stor succes med mønsterbrydning, og lærerne formår at sende 90 procent af eleverne videre på college.
Professor i pædagogik og psykologi, Sally Smith, står bag skolen, der siden 1967 har arbejdet med børn, som har problemer med indlæring. Ved at samle terapi, kunst, matematik, sport og litteratur på et sted, bliver eleverne stimuleret til at lære på mange forskellige måder.
Skolen arbejder ud fra Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Hvis en elevs talent for eksempel er koncentreret omkring musik, satser lærerne på den musiske intelligens.
Mønsterbryderlærer
En mønsterbryderlærer er en ildsjæl, empatisk, stiller store krav, udfordrer sine elever, satser på elevens talenter, er vedholdende, stabil og blander sig i elevens private liv.
