Skoleleder og formand for Dansklærerforeningen: 'Jeg brækker mig'.

Tidligere central studielektor og forfatter: 'Det er en humanistisk katastrofe'.

Professor i didaktik: 'Det vil trække lærerne i retning af teknikerrollen'.

Meldingerne gælder det forslag til en opstramning af de basale faglige færdigheder, som et udvalg under 'Folkeskolen år 2000' - F2000 - er fremkommet med (se Folkeskolen nummer 33).

Alle fag skal efter forslaget inddeles i toårige forløb, og efter hvert skal eleverne testes efter en slags facitliste, de såkaldte fagligeforventninger, der skal stå i læseplanerne.

For eksempel skal eleverne med udgangen af 5. klasse i engelsk kunne præsentere sig selv og andre, bruge og forstå almindelige hverdagsudtryk og så videre.

'Forslaget er så forudsigeligt, at det er til at brække sig over', siger skoleleder og formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge.

'Masser af undersøgelser fra blandt andet EU viser, at danske børn er dem uden for den engelsksprogede verden, der er bedst til engelsk'.

'Vores undervisning er funderet på en mundtlig tradition, men hvis vi nu skal testes, vil flere og flere forlag udgive skriftligt materiale til begynderundervisningen i engelsk. For de er nemmere at evaluere'.

'Så bliver vi måske lige så dårlige til engelsk som spanierne. Det er nemlig den måde, de underviser på'.

Faglige færdigheder er en biting

Jens Raahauge medgiver, at folkeskolen har et 'forklaringsproblem, som vi kun kan løse ved at begynde at forklare, hvad det er, vi laver, og hvad udbyttet er'.

Men han mener ikke, at det er elevernes basale færdigheder, der skal vises frem. De er en biting i skolens arbejde. For ham er det en selvfølgelighed, at de er i orden. Det er det 'brede billede', der skal evalueres, mener han, for ellers bliver bitingen hovedsagen.

'Undervisningen vil automatisk glide hen og levere varen, der skal testet. Det er klart. Lærere er også et stykke hen ad vejen lovlydige mennesker, der gør, hvad de bliver bedt om'.

Han ser forslagets fokusering på de basale færdigheder som endnu et led i den modsætning, der præger den danske skolepolitik i disse år: Folkeskolelovens visioner om en projektorienteret skole på den ene side og læseplanernes beskrivelser af en fagopdelt skole på den anden.

'Man hævdede, at nyskabelsen var, at vi skulle have en projektorienteret skole med grønt islæt, musisk islæt, teknologisk islæt . . . Fag og tværfaglighed skulle foregå i vekselvirkning - og det ville ifølge ministeriet sige cirka fifty-fifty'.

'Alligevel leverede man så en svada af faghæfter, som fastholder skolen som en faglig skole, sådan at de lærere, der vil leve op til folkeskoleloven, stort set er nødt til at eksperimentere sig frem selv. Det svælg mellem lov og læseplaner bliver nu større'.

'Der er noget, der ikke hænger sammen i tænkningen på Frederiksholms Kanal'.

'Den enorme udvikling, som lærerne har stået i spidsen for langt hen ad vejen, men som har været animeret af det politiske system, blandt andet folkeskoleloven, har ført til en lang række kvaliteter, som har brug for næring. Vi har ikke brug for, at man tester en flig af det', siger Jens Raahauge.

Et skridt tilbage

Professor i didaktik ved Danmarks Lærerhøjskole, Karsten Schnack, mener også, at det nye F2000-udspil trækker væk fra folkeskoleloven.

'Der lægges op til en vældig optrapning af de faglige forventninger, der allerede er formuleret flere steder i læseplanerne. Det går imod nogle af de andre ønsker, man har formuleret i folkeskoleloven, om at eleverne skal have stor indflydelse på indholdet i undervisningen'.

Det er to principper, der står og spænder ben for hinanden, siger Karsten Schnack.

'Hvis man ønsker, at målet for skolens arbejde er elever, der bliver selvstændige, og som bliver øvede i og får erfaring med at tage ansvaret for, hvad de beskæftiger sig med, hvordan og hvornår - så vil det her være et skridt tilbage'.

Sådanne mål gennemsyrer ikke kun den nuværende folkeskolelov, men også de to foregående, siger Karsten Schnack. Det er en slags tradition i Danmark.

'Man kan sige, at det nye udspil gør det endnu tydeligere, at lærerne skal leve op til modsatrettede forventninger'.

Karsten Schnack ser en risiko for, at lærerne vil føle sig presset til at fokusere på faglige forventninger og nedtone mange af de andre dannelsesmål, som er en væsentlig del af skolens opgave.

'Forslaget vil skubbe i retning af teknikerrollen, væk fra den professionelle lærer, den lærer, der gør sig didaktiske overvejelser over mål, indhold og arbejdsprocesser. Jo flere af den slags beslutninger, der er truffet af andre udefra, jo mere bliver lærerens arbejde af teknisk art'.

'Man griber langt ind i lærerens didaktiske kompetence med det her, og det er netop den, man nu længe har prøvet at opbygge. På den måde spænder man ben for hinanden', siger Karsten Schnack.

Det bliver en sølle skole

Holger Henriksen, der har skrevet flere bøger om skoleforhold, blandt andre 'Kampen om skolen' og 'Samtalens mulighed', mener, at udvalgets forestilling om, at de faglige forventninger skal have bindende karakter, er noget sludder. 'Man kan jo ikke vide, hvad børn får ud af det. Det kan man gøre i dressur, ikke i undervisning'.

'En læseplan er en omtrentlig aftale mellem skole og hjem, som skal kunne danne grundlag for den fælles kommunikation. En læseplan er ikke en statslig målestok', siger Holger Henriksen.

'Bindende faglige forventninger vil give en sølle skole, hvor staten definerer indholdet, og læreren overhører. Udviklingen i den retning er en humanistisk katastrofe', mener han.

Derimod er han med på den del af forslaget, der handler om, at undervisningens indhold bør være mere konkret beskrevet i læseplanerne. Så kan de udgøre et mere præcist grundlag for samtalen mellem skole og hjem.

Holger Henriksen påpeger, at der de senere år har været to positioner i diskussionen om læseplaner:

1: Tidligere undervisningsminister Bertel Haarders ønske om målstyring, altså formulering af klare mål, der kan evalueres. Målene bliver herved operationelle, som er et nøglebegreb også i det aktuelle forslag. Filosofien er kort sagt, at hvis eleven kan sige 'My name is Anton', så har han lært det.

2: Ønsket, fra blandt andre DLF, om brede formuleringer i læseplanerne.

'Men det giver meget abstrakte kategorier', siger Holger Henriksen.

'For eksempel i læseplanen for historie, hvor der står, at eleverne skal udvikle 'historisk bevidsthed'. Jeg så hellere, at der stod, at eleverne skal lære om 'vigtige træk i demokratiets historie''.

Redegørelsen er i øjeblikket til høring hos F2000-parterne Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.

Det nye udspil gør det endnu tydeligere, at lærerne skal leve op til modsatrettede forventninger