Ja, det kan den! lød svaret i den første danske undersøgelse af læsebogens betydning for elevernes første læseudvikling. Rapporten har givet anledning til en livlig debat, ikke mindst fordi det mest kritiserede læsebogssystem i Danmark, 'Søren og Mette'-bøgerne, populært sagt blev vinderen.

I de mange spændende debatindlæg udtrykkes en fælles bekymring for, at undersøgelsen vil bevirke, at den første læseundervisning vender tilbage til gamle dages formelle terperi. Derimod er der ingen af kommentarerne, der for alvor udtrykker glæde over, at undersøgelsen indeholder et væld af oplysninger om, hvordan vi kan nedbringe det store antal svage læsere på de yngste klassetrin.

Det er mig en stadig kilde til undren, at så mange indlæg i den løbende læsedebat nærmest ignorerer dette alvorlige problem. I dag har 25 procent af eleverne i slutningen af 1. klasse svært ved at læse. I løbet af 1990'erne er de yngste elever i Danmark som gennemsnit blevet markant bedre læsere, men der har hidtil for nylig været meget få tegn på, at læseundervisningen har fået tag i de 25 procent svageste læsere. Mange danske og udenlandske undersøgelser har påvist, at det er utrolig vigtigt at komme godt fra læsestart. Det er meget svært for de børn, der ikke lærer at læse i 1. klasse, at udvikle sig til gode læsere. Dårlig læsekompetence er i sig selv et kæmpehandicap. Dertil kommer, at de mister selvtilliden og glæden ved at gå i skole.

For cirka et år siden kunne vi læse her i bladet, at det var lykkedes nogle kommuner at nedbringe antallet af svage læsere markant. I løbet af ti år lykkedes det således Lyngby-Taarbæk Kommune støt og roligt at reducere gruppen af usikre læsere ved slutningen af 3. klasse fra 17,7 procent til 3,9 procent i 1998. Også andre kommuner kunne vise et godt resultat af en langvarig indsats. Det er markant flotte resultater, og det giver os begrundet håb om, at det kan lade sig gøre at nedbringe andelen af usikre læsere.

Der er intet i kommunernes arbejde, der tyder på, at prisen for at løfte gruppen af usikre læsere er formelt terperi. Og det er der heller ikke i rapporten om læsebogens betydning for elevernes første læseudvikling.

For det første konkluderer rapporten og en række tilsvarende udenlandske undersøgelser, at læseundervisningen forbedres ved at forbedre både materialerne og den pædagogiske formidling i klassen. Et godt system gør det ikke alene.

For det andet viser undersøgelsen, at elever, der er undervist med systemet 'Helhedslæsning', langsomt haler ind på 'Søren og Mette'-læserne i løbet af 2. klasse. I læseforståelse i 3. klasse klarer de to elevgrupper sig nogenlunde lige godt. Dette interessante resultat lægges klart frem, men desværre indgår det ikke tydeligt i de tre forskeres fortolkning og konklusion. Imidlertid kan man læse rapporten alene for dens klare sproglige analyse af, hvad der kendetegner en let begynderlæsebog. Og så må det vist kaldes en særlig pointe, at der ikke var belæg for påstanden om, at lette tekster ville få børnene til at miste læselysten og glæden ved at gå i skole.

Lene Møller er seminarielektor