Friske ansigter

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mads Bruun de Neergaard og Christian Pedersen er to nyuddannede lærere fra Holbæk Seminarium, som Folkeskolen vil følge i en periode. Mads har linjefag i dansk og historie og har derudover haft samfundsfag. Christians linjefag var matematik og idræt. På seminariet har de haft et enkelt fag - voksenpædagogik - til fælles. Det var uafhængigt af hinanden, de søgte og fik stilling på Tølløse Centralskole.

Teamarbejde

På Tølløse Centralskole arbejder man som på mange andre folkeskoler i faste team omkring de enkelte klasser. I mange situationer især i de mindre klasser arbejder lærerne som støtte for hinanden. Det specielle i Mads' og Christians team er, at 4. klasse egentlig er to klasser i kraft af det høje elevtal, men i praksis har de to dansklærere og to matematiklærere besluttet at lade strukturen være afhængig af emnet. Det betyder, at klassen er samlet i de fleste undervisningssituationer og kun deles, når der er behov for det.