Dengang

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved Margit Schaleck

For 50 år siden

Bernadotteskolen indviet

Rektor Arvin er nu nået så vidt med virkeliggørelsen af sin tanke om en international skole efter nye opdragelsesideer, at indvielsen kunne finde sted ved et møde mandag den 15. august.

Rektor Arvin ønskede, at Bernadotteskolen først og fremmest skulle leve på dansk skoletradition, og dernæst være en international skole, åben for alle nationer i verden uanset race, religion og køn. Det overklassepræg, der af økonomiske grunde må være i starten, skal efterhånden forsvinde.

Bernadotteskolen skal være en folkets skole, og en koordination af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejdsform, som forældrene skal gøres aktivt interesseret i, blandt andet ved klasseforældremøder. Disciplinen skal opstå af et gensidigt tillidsforhold mellem børn, lærere, hjem og skolepsykolog med fuld ytringsfrihed for alle parter, så disciplinen bliver en æressag. Vi vil appellere til selvdisciplin og tolerance, en opdragelse, der skal være udtryk for nordisk frihedstrang og retsbevidsthed til fremme af internationalt samarbejde. Skolen er startet med 270 børn i 10 klasser.

Folkeskolen nummer 34

august 1949

For 25 år siden

Landscentralen for undervisningsmidler

På det første repræsentantskabsmøde blev som formand valgt overlærer Bent Sørensen, der er udpeget som repræsentant for Danmarks Biblioteksforening. Forstander Eigil Brinch, Landsforeningen Skole og Samfund, blev valgt til suppleant. De af Undervisningsministeriet beskikkede medlemmer er undervisningsinspektørerne Ib Granerud (formand for styrelsen), Per Himmelstrup, Arne Højsteen og Henning Nielsen.

Folkeskolen nummer 34

august 1974