Skolepsykologers brug af intelligenstest fastlåser børn på deres svage områder i stedet for at hjælpe dem, viser en ny undersøgelse.

Og man opnår langt bedre resultater med vanskelige børn, hvis skolepsykologerne og lærerne fokuserer på det, eleverne er gode til.

Fremgangsmåden kaldes 'mønsterbrydningspædagogik' og praktiseres med succes flere steder i udlandet og på enkelte skoler i Danmark.

En af hovedkræfterne bag undersøgelsen er Ejgil Aagaard, cand.pæd. og leder af Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter ved Danmarks Lærerhøjskole (DLH) i Odense.

I øjeblikket undersøger han sammen med andre forskere, hvorfor nogle børn er i stand til at bryde deres dårlige mønstre. Det vil sige børn, der, på trods af indlæringsproblemer og dårlige familieforhold, alligevel formår at klare sig. Og som kommer ud på den anden side af folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. Børn, som formår at bryde den onde cirkel.

Så for første gang i Danmark har DLH i Odense forsøgt at kortlægge mønsterbrydernes omverden. Det vil sige de lærere, pædagoger og psykologer, som har været en del af deres hverdag, inden og efter de har brudt den onde cirkel. Undersøgelsen, som hedder 'Projekt Mønsterbrydning', er færdig i år 2001, og flere konklusioner ligger nu på bordet i en midtvejsrapport, som DLH netop har afleveret til socialministeren. Undersøgelsen er baseret på 80 interview og skriftlige beretninger fra lærere og pædagoger, som til daglig arbejder med mønsterbrydere.

'Pædagogisk Psykologisk Rådgivning intelligenstester af et godt hjerte, men det sker på forkerte betingelser', skriver Ejgil Aagaard blandt andet i midtvejsrapporten.

Han har ikke præcise tal for, hvor ofte intelligenstesten bliver brugt. Kun at 'brugen er omfattende'. Pointen, ifølge Ejgil Aagaard, er, at når skolepsykologerne tester børnene på den måde, så låses børnene fast i det usunde mønster.

Nødvendigt at teste

Det er næstformanden for de danske skolepsykologer, cand.pæd.psych. Ole Bang Larsen, ikke enig i.

'Det er rigtigt, at vi blandt andet bruger intelligenstesten til at kortlægge en elevs evner, men det kan være nødvendigt. Desuden bruger vi testen med henblik på at finde frem til elevens potentiale', siger han.

Han mener, at intelligenstesten kan være et brugbart redskab, hvis man for eksempel skal afgøre, om læseproblemer skyldes sociale forhold eller manglende intelligens. På den baggrund kan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) sammen med skolen tilrettelægge et undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs evner.

Selvom Ole Bang Larsen afviser kritikken, erkender han, at der har været en tendens til, at psykologerne fokuserer på børnenes fejl. Men han mener, at udviklingen er vendt.

'Den positive indgangsvinkel bliver mere og mere udbredt rundt omkring i landet hos PPR', påpeger han og understreger, at PPR ikke er ude på at stemple eleverne som kloge eller dumme.

'Det er en yderst forenklet opfattelse af psykologiens testmetoder', siger han.-

Nina Frank studerer journalistik ved Syddansk Universitet, Odense