Den kritik, undersøgelsen dokumenterer, er ikke til at tage fejl af, siger Anni Herfort.

Det dobbelte nej ved urafstemningerne sidste forår viste os, at der var noget galt. Blandt andet derfor satte vi en medlemsundersøgelse i gang. Vi ville ind under afstemningstallene, så vi kunne finde ud af, hvordan vi kan komme videre.

Anni Herfort sidder med slutrapporten fra den store undersøgelse, som blev sat i gang for præcist et år siden. Undersøgelsen er gennemført af Bysted Kommunikation og Vilstrup Research, og konklusionerne blev præsenteret i Folkeskolen i sidste uge.

- Medlemmerne forlanger, at vi som fagforening sætter alle kræfter ind på at skaffe ressourcer til at gennemføre skoleloven. De vil have tid til den pædagogisk-faglige diskussion, som skal drive deres arbejde fremad, siger Anni Herfort.

- De fortæller os, hvor trætte de er af kontrol, optælling og bureaukrati. Og undersøgelsen giver os både tal og ord på utilfredsheden. Medlemmerne vil have professionelt råderum, så de kan passe deres arbejde.

- Og så gider medlemmerne ikke høre om internt kævl, siger rapporten.

- De vil have efteruddannelse, så de kan blive bedre til at udføre det arbejde med børnene, som de sætter højest af alt. Og så vil de have, at vi markerer os meget tydeligere i offentligheden.

Men arbejdsbetingelserne bliver vel ikke bedre af, at du og næstformanden taler med større bogstaver i medierne?

- Det gør de ikke. Mediemæssigt vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, men man kan hverken bestille tid i TV-Avisen eller spalteplads i dagbladene. Sådan spiller medieklaveret ikke.

Ikke facitliste

- Undersøgelsen er ikke er en facitliste. Men den giver et lysende klart billede af den aktuelle situation i skolen. Og der er én helt klar konklusion: Folkeskolen skal have et løft. Og det haster.

- Rapporten viser, at det er nu, der skal handles, hvis lærernes engagement skal anvendes som drivkraft i udviklingen. Lærerne er engagerede. For mig er det noget af det mest positive i undersøgelsen. Livet i og omkring den enkelte klasse har det godt.

Undersøgelsen bekræfter, at børnene er blevet mere krævende, og at lærerne skal bruge mere psykisk energi på samværet med børnene. Men alligevel er kontakten med børnene det, som flest lærere fremhæver som det mest positive ved deres arbejde. Så selv om nutidens børn kræver en større indsats fra lærerne, så har det ikke forringet forholdet mellem lærere og elever, som man nogle gange kunne få indtryk af, når man læser aviser. Ja, mere end hver tredje lærer synes endda, at forholdet til børnene er bedre end tidligere.

Kollegialt har man det godt med hinanden på skolerne, og samarbejdet med forældre fungerer tilsyneladende godt. De nære relationer på skolen fungerer altså. Et flertal af lærerne er da også godt tilfredse med at være lærere.

Men den pædagogiske debat lærerne imellem og mellem skolerne er de fleste steder sandet til. Det må der gøres noget ved. Pædagogisk råd er aldrig blevet en ordentlig erstatning for lærerrådet, og skoleledelsen er så belastet af administrative opgaver, at der ikke bliver tid til pædagogisk ledelse.

Og så er medlemmerne hamrende utilfredse med, at arbejdsgiverne ikke sætter økonomi og handling bag folkeskolelovens paragraffer.

Alt det betyder samlet, at lærerne har trukket sig tilbage til det helt nære; de bruger kræfterne på at få klassen til at fungere.

Medlemmerne giver en klar melding: Danmarks Lærerforening skal arbejde for flere ressourcer til folkeskolen. Hvis ikke kommunerne kan indse nødvendigheden af at rette op på niveauet, så må Folketinget gøre dem klart, at hvis kommunerne vil have ansvaret for skolerne, så må de også leve op til det. Folketinget må være garant for, at vi har en fælles folkeskole.

DLF svigtede

48 procent af medlemmerne mener, at DLF svigtede, da arbejdstidsreglerne blev indført. Næsten hver anden lærer og to ud af tre skoleledere, fortæller os, at arbejdstidsreglerne er det mest negative træk ved gældende aftaler og love.

- Det er tal, som vi selvfølgelig tager meget alvorligt, siger Anni Herfort, som uden at se i papirerne opregner medlemmernes elendighedsliste:

Der er for lidt Ø-tid og for meget bureaukrati mange steder. Der er ikke plads til initiativ og kreativitet, og reglerne er uoverskuelige.

- Medlemmerne vil have professionelt råderum, de vil ikke snøres i regler og kontrol.

Og det viser sig, at tilfredsheden straks stiger, når den bureaukratiske spændetrøje krænges af. På undersøgelsestidspunktet havde hver femte skole akkordaftaler i stedet for optælling. På de skoler er der 76 procent, der mener, at aftalen fungerer godt, mens det kun er 55 procent på skoler med optælling.

Hårdere linie

- Det kan hurtigt vise sig, at det bliver ét af de områder, hvor vi kan sætte os igennem med en hårdere fagforeningslinie, som medlemmerne kræver. For faktisk så står der jo i aftalen, udgangspunktet er, at der skal laves akkorder overalt fra august i år, siger Anni Herfort.

Alligevel er der kommuner, der stritter imod. De kan åbenbart ikke finde ud af, at Kommunernes Landsforening her er aftalepart med de forpligtelser og bindinger, det giver, hvis de opfører sig, som om arbejdstidsaftalens regler om akkorder og afvikling af optællingen bare er nogle uforpligtende hensigtserklæringer.

- Hvis ikke kommunerne lever op til aftalen, så kan de godt forberede sig på at se lokalkredsene i et tæt samarbejde med DLF's centrale system. Så må vi rulle det tunge skyts frem.

- Kommunerne er forpligtede til at forhandle med kredsene. Men akkord er ikke bare et magisk ord. En akkord skal selvfølgelig være så rummelig, så der er reelle muligheder for at udføre arbejdet.

Højere løn

Lønnen betyder tilsyneladende ikke ret meget for DLF's medlemmer?

- Sådan kan du ikke læse undersøgelsen. Medlemmerne er blevet bedt om at prioritere en række forhold. Og et markant flertal viser så, at det helt afgørende er betingelserne i hverdagen. Skolens økonomi skal passe til skoleloven, de praktiske rammer skal være i orden, og lærerne vil uddannelsesmæssigt kunne matche udfordringerne.

- Men de vil bestemt også have en ordentlig løn. Og det skal vel at mærke være en ordentlig løn til alle. Undersøgelsen slår så fast med syvtommer-tal, som vi hele tiden har sagt: Fedterøvstillæg - og andre forsøg på at splitte lærerne op ved at præmiere enkeltpersoner med individuelle tillæg - det vil lærerne under ingen omstændighed acceptere.

- Men selv en enig kongres og aldrig så hård en DLF-linie kan vel ikke fjerne overenskomstens decentrale puljer?

- Det er korrekt, hvis de andre organisationer ikke er enige med os. Derfor har hovedstyrelsen og kongressens også et fælles ansvar for at nå til enighed om en fremadrettet politik, som på den ene side afviser enhver fedterøvsmulighed og på den anden side sikrer, at de decentrale penge ikke går tabt.

- Både det - og alle andre punkter i Bysteds undersøgelse af os - skal vi selvfølgelig debattere meget grundigt. Derfor er undersøgelsen på hovedstyrelsens dagsorden i september.

- Men det er ikke nok, at vi diskuterer i toppen. En fagforening er aldrig stærkere end medlemmerne gør den. Derfor skal alle være aktive. På alle niveauer. Og samarbejdet mellem skoler, kredse og lærerforeningen centralt skal være meget tæt.

Jeg glæder mig til det videre arbejde med undersøgelsens konklusioner, siger Anni Herfort.