Folkeskolens leder:

Politiker-rollen

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Medie-uroen gentager sig hver sommer. Men det var alligevel svært at genkende den arbejdsplads, som elever, børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere midlertidigt havde overladt til støvmider og anden kommunal indeklemthed i de ordstorme, der drev gennem feriens avisspalter.

Der er langt fra sommerens vandglas-journalistik til indholdet i de to undersøgelser af DLF-medlemmernes holdninger, som blev offentliggjort i sidste uge. Der er langt fra Sorø til folkeskolen.

I sommerens værste skolehistorier blev lærerne beskrevet som sløve og udbrændte individer uden vilje til at gennemføre skoleloven. Men lærerforeningens og skolelederforeningens undersøgelser viser tværtimod, at DLF's medlemmer hellere end gerne vil udvikle skolen.

Men mange føler, at de er blevet svigtet. Både af arbejdsgiverne og deres egen fagforening.

Lærerne fortæller, at de skal bruge mere psykisk energi for at klare eleverne i dag, end de skulle tidligere. Men de giver ikke op. En stor gruppe synes oven i købet, at forholdet til børnene er blevet bedre de seneste år.

Meldingen fra børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere er helt klar:

- Vi tilbyder kvalitetsarbejde

- Men vi kan ikke blive ved, hvis ikke rammerne bliver bedre

- Vi mangler uddannelse på en række områder, hvor vi skal gå nye veje

- Vi efterlyser både materialer og bedre bygninger

- Der er brug for tid til ledelse

- Og vi savner den fælles pædagogisk-faglige diskussion. Den er forsvundet i bureaukrati, kontrol og mangel på tid og ressourcer.

Man kan vænne sig til meget. Især hvis problemerne går over igen - ligesom mediernes sommeruhyrligheder. Men sådan ser det desværre ikke umiddelbart ud til, at det vil gå med de problemer, undersøgelserne har bragt frem.

At DLF's ledelse lytter alvorligt til den del af kritikken, der retter sig mod den, fremgår klart af Anni Herforts interview til Folkeskolen. De følgende måneder og år vil så vise, hvad det kommer til at betyde i praksis.

På samme måde bør de ansvarlige i kommuner, folketing og regering lytte. Og så gøre noget ved det.

Hvis det bedste, Kommunernes Landsforening har at byde på, er overfyldte skoler, hvor lærernes forberedelsestid bliver skåret ned, står det slemt til. Så hjælper det ikke, at der står 'kvalitet' over døren.

Og hvis det bedste, undervisningsministeren har at byde på, er debatmøder og tungetale om læring i stedet for undervisning, går det galt.

Det er en fin tradition, at politikere, forskere og organisationsfolk hver sommer mødes i Sorø til debat om uddannelse. Men det virker påfaldende, at man skal lede med lup på deltagerlisten for at finde en ganske almindelig lærer, når årets emne nu er fremtidens lærerrolle!

Regeringen burde holde et hurtigt møde med de kommunale ledere om politikernes rolle. Og om deres ansvar for folkeskolens fremtid. Sidste uges meldinger viser, at skolens ansatte har viljen til kvalitet. Nu må politikerne vise, at de vil bevilge de nødvendige ressourcer til den lov, de har ansvaret for.

-th

Læs side 28 og 32

Der er langt fra sommerens vandglas-journalistik til indholdet i DLF's medlemsundersøgelse.