Phillip havde kun gået i 1. klasse et par måneder på Græsted Skole, da hans mor læste artiklen 'Børnene skal kunne læse inden 2. kl.' i avisen. På det tidspunkt havde hun alle antenner ude, når medierne omtalte børn og folkeskole, så hun gik lidt i panik. Hun så lokalpolitikernes udmelding som en lov, det var hendes pligt som mor at efterleve.

- Jeg blev faktisk rystet og skyndte mig hjem og sagde til Phillip og hans far, at nu skulle der læses lektier hver dag.

Men efter nogle dage begyndte Phillip at reagere voldsomt på mors læseterperi, og hun endte med at gå op til klasselæreren og sige, at det ville hun i hvert fald aldrig gøre mere.

- Man vil jo gerne have, at ens barn skal kunne begå sig, ikke at han behøver blive statsminister, men det skulle jo gerne flaske sig fremover.

Siden har Bettinna Høgsfeldt som medlem af forældreforeningen og skolebestyrelsen på Græsted Skole hørt mere om arbejdet med kommunalbestyrelsens beslutning, og hun er begejstret for den forældrebrochure, som er et af resultaterne. Her kan forældrene blandt andet læse et eksempel på, hvad det er, børn forventes at kunne læse efter 1. klasse: 'Nu er kaffen klar. Eva henter en rose. De går med bakken. Mor og far sover.' Der er også en liste over ting, som forældre kan gøre for at støtte deres børns læsning og matematik. Først og fremmest at lade barnet lege og eventuelt selv lege med, men også læse historier, lege med rim, give omhyggelige svar, når det spørger om noget, skrive huskelister, spille spil, tale om datoer, ugedage og lade barnet bruge penge.

Hun tror på lærerne

Phillip er nærmest født med en lommeregner i hånden, mor er revisor, og han sidder på gulvet og tæller og sorterer sine tyske og italienske penge fra sommerferiens togtur til Venedig. Men da mor for fotografens skyld finder den Søren og Mette-læsebog frem, som de har lånt med hjem som frivillig læsetræning i ferien, stritter han imod. Han vil ikke læse højt, når der er gæster.

- Vi er næsten færdige, og det er jo også rart at fuldføre et projekt. Jeg synes, det er synd, hvis der er fastsat en standard for, hvad man skal kunne ved starten af 2. klasse, og ens barn så ikke er nået dertil, siger Bettinna Høgsfeldt og erkender samtidig, at det selvfølgelig ikke er alle familier, hvor mor har kunnet gå hjemme hele sommeren, og hvor der er to voksne om ét barn. Men hun tror, at alle vil have mulighed for at gøre nogle af de ting, som forældrepjecen opfordrer til. Og hun tror på, at lærerne er dygtige nok til at gennemføre læse- og matematikprøver, uden at nogle børn bliver til klassens 'blærerøve', og andre får store nederlag.kara