Så skete det igen rundt om i de danske lærerhjem - morgenkrydderen kom galt i halsen, og kaffen havnede på dugen - i Politiken forleden meldte også undervisningsminister Margrethe Vestager sig i det stadig mere højtråbende kor, der vil lærernes arbejdstidsaftale til livs.

- Jeg ved godt, det er træls, at medlemmerne igen og igen skal angribes med myter om skolens og lærernes hverdag, siger formanden for Danmarks Lærerforening Anni Herfort.

- Vi har undersøgt det, og Kommunernes Landsforening (KL) har undersøgt det - arbejdstidsaftalen virker ikke blokerende for det daglige arbejde på skolerne. Det er nogle påstande, myter og slagord, som stammer fra 1993-94, hvor der var problemer med arbejdstidsaftalen.

Aftalen bør diskuteres

- Men det, der så kunne være interessant for os, er, om den pædagogiske udvikling betyder, at vi kunne ønske at ændre i arbejdstidsaftalen? Mange steder holder man for eksempel ikke frikvarter, men arbejder i længere moduler, så frikvartererne, der hidtil har været en del af forberedelsesfaktoren, faktisk er undervisningstid.

Derfor opfordrer hovedstyrelsen til, at medlemmerne diskuterer arbejdstidsaftalen ved de lokale møder i denne måned forud for kravopstillingen til næste års overenskomstforhandling.

- Samtidig er vi ved at registrere, hvad der foregår af pædagogiske udviklingsarbejder på de enkelte skoler landet over for at dokumentere den pædagogiske udvikling, så vi også i en overenskomstsituation er i stand til at argumentere og beskrive, hvad der rent faktisk foregår ude på skolerne.

- Det kan ikke nytte, at vi mister pusten, hver gang myterne dukker op i pressen, for det gør de hele tiden. Vi er nødt til at sætte os ud over det og begrunde, hvad det er vi gør, også på det lokale plan. Vi skal knejse med nakken igen!

Politikere fra KL er på skift ude efter arbejdstidsaftalen i pressen, blandt andet med udmeldinger om, at mere erfarne lærere har brug for mindre forberedelse, og en gymnastiktime skal forberedes mindre end en dansktime. Men Anni Herfort afviser blankt en gradueret F-faktor, dels fordi hun opfatter den nuværende faktor som en akkord, hvor den enkelte fordeler sin forberedelse ud på skoleåret, dels fordi det rent pædagogisk vil devaluere nogle fag i forhold til andre. Men samtidig har hun svært ved at se, hvad KL skulle få ud af, at næste års overenskomstforhandlinger lynhurtigt ender i en barsk konflikt.

- Et entydigt ønske om at forringe vores vilkår kommer de ikke langt med. Al moderne virksomhedsledelse siger jo, at tillid er noget af det vigtigste i forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

På lønområdet ved Danmarks Lærerforening også godt, hvad der er i vente fra arbejdsgiverside - derfor skal nye lønformer også diskuteres blandt medlemmerne - parallelt med lærernes egne lønkrav.

- Vi ved, at arbejdsgiverne kommer med et krav om ny løn, så vi skal være parate med argumenterne. Men vi siger kun ja, hvis vi bliver overbevist om, at der kan laves en lønaftale, der kan være til fordel for medlemmerne.

- Vi ved jo, at arbejdsgiverne - KL, Amtsrådsforeningen og Finansministeriet - har fundet sammen, og derfor taler vi selvfølgelig også med de andre underviserorganisationer. Det, det må handle om for os, må være at sige, hvordan man laver en underviserlønmodel, som understøtter den udvikling, vi ønsker i skolen, som understøtter den professionalisme, der ligger i vores job. Måske kunne man i virkeligheden få et lønsystem, der er bedre end det, vi har i dag.

- Selvfølgelig vil vi få nogle flere erfaringer fra de andre grupper, hvis vi venter med at gå over til en ny løn. Men rent økonomisk vil det på grund af gennemsnitsløngarantien være en fordel at gå på ny løn nu, hvor lærernes lønsum er meget stor. Hvis vi venter, til lærerne med høj anciennitet er skiftet ud med nye unge lærere, så bliver der samlet set færre penge at deles om.

Tung dans om ny løn

Anni Herfort forestiller sig, at en underviserlønmodel blandt andet kunne understøtte teamsamarbejde og fremme efter- og videreuddannelse, samtidig med at også erfaring vil være en kvalifikation, som skal kunne ses på lønsedlen. Men hun erkender samtidig, at der kan blive problemer - de hidtidige erfaringer fra daginstitutionslederne og DLF's egne skoleledere viser, at forhandlingerne om ny løn kan være en tung dans.

- Selvom kommunerne meget snart må erkende, at det kræver en god pædagogisk tankegang, en god personalepolitik og en god lønpolitik at rekruttere lærere nok, så skal lærerne ikke forvente, at ny løn bliver en fantastisk appelsin, der bare triller ned i turbanen, siger hun.

Anni Herfort er spændt på, hvilke meldinger der kommer fra medlemmerne i den kommende tids debat - går lærerne med nogle ønsker, hovedstyrelsen endnu ikke har opfanget, så er det nu, de skal frem, så man ikke havner i samme situation som på det private arbejdsmarked i foråret.

Vi siger kun ja til ny løn, hvis vi bliver overbevist om, at der kan laves en lønaftale, der kan være til fordel for medlemmerne, siger Anni Herfort

Det kan ikke nytte, at vi mister pusten, hver gang myterne dukker op i pressen