I Århus er presset på skolelederne hårdt. Som andre skoleledere knokler de med hverdagens mange problemer. Men også organisatorisk er presset hårdt, og 64 af kommunens godt 100 har meldt sig ud af Danmarks Lærerforening. På Skåde Skole holder Jens Færk dog fast. Han er talsmand for de ti skoleledere, der er valgt som delegerede til DLF's kongres.

- Jeg har svært ved at forstille mig, at en ny kampagne for at få folk til at melde sig ud af DLF kan blive voldsommere, for jeg har talt med adskillige, som har følt sig personligt hårdt presset til at melde sig ud, lyder Jens Færks kommentar til oplysningen om, at Skolelederforeningens indleder en kampagne mod DLF.

Større frihed til lederne

- Lederforeningens argument er, at DLF vil lægge en klam hånd over skolelederne, og at de stadig skal være med i lokalkredsene.

- Det er ren mytemageri. Den struktur med en landskreds for ledere i DLF vil give ledergruppen en hidtil uset frihed inden for foreningen. Vi får meget større selvstændighed, end Skolelederforeningen nogensinde har forlangt, hvis kongressen følger hovedstyrelsens indstilling, siger Jens Færk.

Argumentet mod lokalkredsene holder heller ikke, mener han.

- Personligt vil jeg meget gerne kunne trække på den lokale lærerforenings ekspertise. I de her decentrale tider kan vi ikke hente megen hjælp i en central forening, uanset om den hedder Lærerforeningen eller Skolelederforeningen. Lederne er ikke mere underlagt de lokale generalforsamlingers beslutninger. Det problem er klaret med de lokale netværk for skoleledere.

- Og, fortsætter Jens Færk, det forarger mig, at Skolelederforeningen taler helt uden om det problem, at den ikke kan hjælpe de skoleledere, der løber ind i en konflikt med kommunen.

- De siger, at de kan tilbyde juridisk assistance.

- Ja, tak. Men det vil da kun være i kriminalsager. Når en skoleleder får brug for en faglig bisidder, så kan han kun gå til Danmarks Lærerforening, det er dér, forhandlingsretten ligger. Derfor er den konfrontation, der nu køres yderligere op, dybt ulykkelig.

Ledernes løn sikret

- Jeg er sikker på, at hvis hovedstyrelsens model - med langt større selvstændighed til ledergruppen - nyder fremme, så vil mange skoleledere finde tilbage til DLF.

- Men lederne er utilfredse med, at deres forhold skal forhandles af lærere.

- Det argument holder ikke. Hvis vi for eksempel havde haft et ledernetværk her i Århus, så ville forhandlinger om lederspørgsmål jo have foregået ved, at ledernes bestyrelse ville have sat sig over for kommunens repræsentanter sammen med kredsens formand. En lokal lærerforening vil selvfølgelig ikke underkende de krav, som vi som ledere kom med.

- Afviser du helt, at der kan være problemer?

- I helt små kredse, hvor formanden stadig har lidt undervisning, kan der opstå problemer. Men det er meget få steder, og det må kunne klares for eksempel ved at trække på Lærerforeningens regionale lederkonsulenter. Det er et praktisk problem, det er ikke et fagpolitisk problem.

- Men, fortsætter Jens Færk, i nogle amter er man begyndt at lade viceinspektørerne forhandle med deres skoleinspektør om deres egen løn. Det kan da give problemer. Så hvis vi skal følge Skolelederforeningens argumentation, så kan viceinspektører og inspektører vel ikke være i samme forening mere.

- Men lederne kan vel godt frygte, at den store lærergruppe vil majorisere lederne, når der forhandles løn?

- Hvis Danmarks Skolelederforening fik ret til at forhandle selv, så kunne man frygte det, fordi det er så lille en gruppe. Men man glemmer helt, at der nu er en lønpulje til lederne og en anden til lærerne. Igen er det myteargumenter, der føres frem. Når skolelederne i dag er så højt indplaceret, såingen andre kommunale ledere og mellemledere vil røre en finger for at hjælpe os, så er det jo netop, fordi vi er stærke - ved at være med i Danmarks Lærerforenings fællesskab. Fordi DLF er så stor en fagforening, siger skoleleder Jens Færk.-th