En pestilens. Sådan oplever nogle lærere teamsamarbejdet. For andre er det at være kommet ind i et team det bedste, der er sket i deres lærerliv.

De modstridende oplevelser overrasker ikke Lise Tingleff, som netop har taget hul på en fireårig periode som ph.d.-stipendiat på Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor hun skal studere teamsamarbejde. Hun citerer den amerikanske forsker Michael Huberman for, at nogle gange bliver teamsamarbejde »det værste af to verdener«.

»Hvis samarbejdet i teamet er så løst, at det ikke giver anledning til at kvalificere undervisningen, er det ikke særlig rart for deltagerne«, siger hun. »Mange oplever, at efter teammødet skal man alligevel hjem og forberede sig individuelt. Men hvis det lykkes at skabe et samarbejde, hvor lærerne skaber en fælles praksis i undervisningen, giver det tilfredshed blandt teammedlemmerne«.

Den canadiske uddannelsesforsker Andy Hargreaves hævder, at man kun kan arbejde sammen, hvis man selv vælger det. Hvis arbejdsformen tvinges ned over hovedet på deltagerne, kan det kun gå galt, mener han.

»Jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt. Jeg tror, man kan sige, at i professionelle sammenhænge har man et ærinde. Folkeskoleloven taler om at inddrage tværfaglige emner og problemstillinger og om at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Det siger sig selv, at så må de lærere, der er omkring de samme børn, tale sammen. De har en fælles opgave, som skal løses. Og de kan kun gøre det ved at arbejde sammen«.

Godt samarbejde modarbejdes

Lise Tingleff konstaterer, at selv om man på skolerne har arbejdet i team i mange år, er det fortsat rigtig svært. En stor del af årsagen tilskriver hun skolens organisation. Strukturelt og institutionelt er den måde, man driver skole på, ikke særlig teamegnet, mener hun.

Det er ikke befordrende, at teamsamarbejde altid skal foregå efter mindst fem timers undervisning. Skolens logik er, at der er undervisningstid, og så er der »fri« tid, som inddrages til møder og alt muligt andet, som fylder og tynger. Hvis man i stedet opfattede det at være lærer som en samlet pakke, hvor man nogle gange har undervisning, andre gange er til møder og til andre tider på kursus, ville man skabe mere optimale rammer, mener hun.

I sit arbejde møder Lise Tingleff mange team, der fungerer godt, og hvor det lykkes at udføre et reelt fælles arbejde. Det er ofte de team, hvor deltagerne selv har valgt hinanden.

»De steder, hvor det ikke lykkes så godt, er der, hvor man ikke har vidst, hvad det er, man skal være sammen om«, siger hun.

»Det er fint at bruge teamet til praktisk koordinering, så man ved, hvem der har buskortet, og hvem der bestiller bøger på amtscentralen. Men teamsamarbejdet skal have et indhold, der handler om selve undervisningen. Så man supplerer hinanden, inspirerer og evaluerer med hinanden«.

Så man lærer noget sammen og af hinanden. I praksis. Det er der ikke den bedste tradition for alle steder.

»Hvis de i teamet bliver bedre til at tale om, hvad de kan, og hvordan de kan gøre det bedre, så bliver de også meget bedre til at fortælle om det udadtil. Hvis man udforsker sin undervisning, bliver man endnu bedre til det. Men nogle lærere er usikre og tror, at det, kollegaen gør inde i naboklassen, er meget bedre end det, de selv gør uden at de reelt har analyseret hverken deres egen eller kollegernes undervisning, som det for eksempel kan ske i et forløb med aktionslæring«.

Skolelederen har en vigtig rolle

Lise Tingleff anbefaler, at skolerne skaber en ramme for samarbejdet, så lærerne kan få rum til en dialog. Sammen skal de »lægge undervisningen op på bordet«, som hun udtrykker, så man gør det, man lærer, til genstand for diskussion og formidling. Man giver hinanden sparring. Formidler, hvordan teamet har arbejdet med et bestemt læringsproblem, til de andre team, for eksempel en gang hvert halve år.

Skolelederen har en vigtig rolle, understreger hun:

»I stedet for udelukkende at bruge sine samtaler med teamene til at spørge til overordnede ting eller særlige problemer med eleverne skal skolelederen også spørge: Hvad har været jeres største pædagogiske landvinding det sidste halve år? Hvad har I lært som team? På den måde er lederen med til at kvalificere debatten i de enkelte team og med til at gøre teamenes læring vigtig«.

tha@dlf.org, tt@dlf.org