En veluddannet befolkning er garantien for fortsat økonomisk vækst, lyder den politiske parole. Og forældrene er med i koret. Du er garant for, at mit barn får en tilfredsstillende fremtid, siger de direkte eller indirekte til læreren.

Undervisning er med andre ord vigtigere end nogen sinde før, set med samfundets øjne, men paradoksalt nok er konsekvensen blevet, at mange - lægmænd, meningsdannere, politikere, forældre - nu gør sig højlydt kloge på, hvad god undervisning og god skole er, i stedet for at overlade den side af sagen til de professionelle.

Samtidig maser andre faggrupper sig ind på skolerne, der også må se langt efter de resurser, som burde følge med de store forventninger.

Det er nogle af de forhold, der har øget presset på lærernes faglige autoritet, monopol og autonomi, ikke kun i Danmark, men i alle de nordiske lande, hvor billedet er det samme.

Det fremgik af Nordiska Lärarorganisationers Samråds sommerkursus, der denne gang blev afholdt i Sverige. Overskriften var 'Medlemmen i centrum - Organisationen i utveckling' (Medlemmet i centrum - organisationen i udvikling. Redaktionen).

Svenske lærere har fået fagetik

Som svar på de nye udfordringer prøver lærerforeningerne i de respektive lande at genskabe respekten for faget gennem en såkaldt professionsstrategi. Det sker blandt andet ved at etablere en fagetik, sådan som det er kendt fra blandt andre læger, sagførere og journalister. I Sverige har Lärarförbundet og Lärarnas Riksförbundet (gymnasielærerne) således efter flere års medlemsdebat netop vedtaget et sæt etiske regler, Lärares Yrkesetik, og Danmarks Lærerforening er undervejs med Professionsidealer.

De norske undervisere slog sig i januar sammen i en fælles fagforening, Utdanningsforbundet, og i Sverige forhandler Lärarförbundet og Lärarnas Riksförbund netop nu om at gå sammen.

Disse initiativer handler om at styrke faget og fagforeningen gennem en styrkelse af professionen. Nøgleordet er professionalisering - et af de mest brugte ord i DLF og Lärarförbundet de senere år.

'For at få fremgang i vores faglige arbejde er det vigtigt at analysere de faktorer, der påvirker os: Samfundsudviklingen i almindelighed, uddannelsessektorens økonomi og styringssystemer og forventninger og krav til skolerne', fastslog viceordførende i Lärarförbundet, Roger Bodin, i den peptalk, der skød sommerkurset i gang.

Professionalisering er vejen frem

'Vi kan vinde meget ved at gøre vores fag til et professionelt fag med de karakteristika, et sådant har', fortsatte Roger Bodin.

'Med dette mener jeg naturligvis ikke, at vi i dag ikke er fagkyndige og 'proffe', som man siger. Jeg anvender begrebet i en mere strikt betydning. Professionsudvikling for lærere handler nemlig i stor udstrækning om at udvikle det, der kendetegner et professionelt erhverv'.

Roger Bodin opregnede så de forhold, der kendetegner et professionelt erhverv.

'Et professionelt erhverv udøves på et videnskabeligt grundlag', påpegede han.

'Forskning inden for fagområdet giver øget kontrol over fagets teori og praksis. Den professionelle erhvervsudøver har med en videnskabelig tilgang et fagsprog med veldefinerede begreber, som gør det muligt for erhvervsudøveren at teoretisere over sin praksis'.

'Den professionelle professionsudøver tager også ansvaret for at udvikle sit fag. Det overlader hun ikke til udenforstående'.

Professionelle professionsudøvere har desuden både ret og pligt til selv at afgøre, hvilke redskaber og arbejdsmetoder de vil anvende. En sygehusdirektør kan heller ikke bestemme, hvilken medicin en læge skal skrive ud, anførte Roger Bodin som et analogt eksempel.

'Det handler om faglig autonomi', sagde han.

Statsautoriserede lærere

Den professionelle erhvervsgruppe har endvidere en fagetik, som den selv kontrollerer - det vil sige regler for, hvordan erhvervet skal udøves. Reglerne skal være skrevet ned, og erhvervsudøverne skal kende dem.

'En yderligere professionalisering af lærerarbejdet vil føre til, at lærerne får større indflydelse på deres arbejde; større magt over deres erhvervsudøvelse', sammenfattede Roger Bodin.

'De professionelle lærere viser også omverdenen, at de tager et stort ansvar, og øger dermed fagets og uddannelsesinstitutionernes legitimitet'.

'Det er derfor en stor udfordring for de lærerfaglige organisationer at finde veje, der leder til professionalisme, selvstændighed og højere status for lærerne'.

'Mange mener endda, at en offentlig autorisation er et kriterium for at kalde et erhverv professionelt. Det betyder, at kun de, der får en formel autorisation, har ret til at udøve erhvervet. Her i Sverige er Lärarförbundet og Lärarnas Riksförbund så småt begyndt at undersøge spørgsmålet om autorisation'.

Vægt på pædagogikken

Tillidsfolkene i de forskellige lande er optaget af de samme problemstillinger: Der skal mere vægt på det pædagogiske ben, og der skal flere unge ind i fagforeningsarbejdet. Den øverste politiske ledelse skal være mere synlig og bedre til at lytte til medlemmerne.

At lærerne i de nordiske lande står over for de samme grundlæggende udfordringer, er ikke så underligt, sammenfattede generalsekretær i Nordiska Lärarorganisationers Samråd, Lillemor Darinder. Alle er nemlig presset af den internationale dagsorden om effektiv undervisning i et decentralt styret skolevæsen.

De svenske læreres etiske regler kan læses på www.lararforbundet.se

Respekt for lærere

Som samfundsstørrelse skulle lærerfaget kunne beskrives som professionelt, eftersom almenheden stiller store krav og har høje forventninger til lærerne. De udsættes for granskninger i aviser, radio og tv, hvilket skulle kunne tolkes, som at samfundet forudsætter en høj grad af kompetence, etik og faglig dygtighed. Den mest relevante beskrivelse af lærerarbejdet er sandsynligvis at betragte det som et fag, der befinder sig i en professionaliseringsproces.

Citat fra bogen 'Respekt för lärare' af Gunnel Colnerud og Kjell Granström.

Læreren i centrum

Nordiska Lärarorganisationers Samråds sommerkursus havde denne gang overskriften 'Mellemmen i centrum - Organisationen i utveckling'. Nordiska Lärarorganisationers Samråd (NLS) er en samarbejdsorganisation for de nordiske lærerforeninger inden for hele uddannelsesområdet. NLS er et forum for informations- og erfaringsudveksling. NLS har blandt andet til formål at fremme den pædagogiske udvikling og virke for en højnelse af lærernes status i samfundet.

Læs mere på www.n-l-s.org