Staten skylder lærere penge

Landsretten skal afgøre, om staten skylder en forhenværende lærer og alle andre, der har betalt til Den Sociale Pensionsfond, et kæmpebeløb

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er dejligt at have penge til gode, men hvis beløbet er rigtig stort, kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt det nogensinde dukker op.

Sådan har forhenværende lærer Carl Heinz Mortag, Århus, det. Efter hans mening skylder staten ham 215.000 kroner, men de kommer næppe til udbetaling.

'Det er ikke kun mine penge, det drejer sig om, men sammenlagt et beløb på mange milliarder kroner. Derfor tvivler jeg på at få min del, selvom sagen kommer for landsretten. Der er næppe noget, der hedder retfærdighed, når det er så mange penge, det drejer sig om', siger han.

De 215.000 kroner er det beløb plus renter, som Carl Heinz Mortag i perioden 1971 til 1981 indbetalte til Den Sociale Pensionsfond. Fonden udgør kernen i den retssag, som Civilretsdirektoratet har givet 11 privatpersoner fri proces til at føre ved Østre Landsret. En retssag, der ventes at løbe af stablen til efteråret.

Det blev i 1970 vedtaget ved lov at oprette pensionsfonden som et særligt bidrag, der skulle bruges til at yde en tillægspension til personer, der var på fol-ke-, invalide- eller enkepension. Siden blev loven ændret flere gange, før Folketinget i 1982 besluttede, at indbetalingerne skulle stoppe.

Over 11 år betalte alle skatteydere under 67 år til fonden, og der var tit tale om store beløb, fordi indbetalingerne de første tre år var en procent og de følgende otte år to procent af den skattepligtige indkomst. Den tillægspension, som fonden oprindeligt skulle bruges til, er aldrig kommet til udbetaling, og selvom en række politikere fra flere partier har hævdet, at pengene er blevet brugt til pensionsforbedringer, vil de 11 personer have landsretsdommernes ord for, at de har krav på at få deres penge plus renter udbetalt.

Det er lidt tilfældigt, at det lige netop er de 11 personer, der har anlagt sagen. 25 organisationer, hvoraf flere har tilknytning til venstrefløjen i fagbevægelsen, står nemlig bag. Talsmand for Den Koordinerende Gruppe, som organisationerne kalder deres samarbejde, er forhenværende journalist Leif Larsen.

'Det er i sig selv en sejr, at vi har fået fri proces ved landsretten', siger han. 'Det er selvfølgelig ikke det samme, som at pengene kommer til udbetaling, men en retssag vil afdække, hvad der er foregået'.

Den sagsøgte part, staten, afviser søgsmålet. Pengene skal ikke bruges til individuelle udbetalinger, men til almindelige pensionsforbedringer gennem en længere årrække, har afdelingschef i Finansministeriet, Mogens Pedersen, slået fast over for Reuters Finans.

Hvis staten får medhold i landsretten, vil de 11 og for den sags skyld alle andre indbetalere kunne skyde en hvid pind efter deres penge.

Jan Kaare er freelancejournalist