Peter Kosack Christiansen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Peter døde søndag efter lang og svær sygdom. Han kom til Holeby Skole i 1972 og satte meget hurtigt sit præg på skolens arbejde med sit engagement i eleverne og med en ihærdig indsats for skolebiblioteket.

Peter mødte alle med sit gode humør og en venlig og munter bemærkning.

Elever, kolleger og alle tilknyttet skolen kan heller ikke forestille sig juleafslutninger, dimissioner og andre begivenheder (lærerfrokoster) uden Peters dejlige klaverspil og musikalske indslag sammen med skiftende elevorkestre.

Peter var ikke en ørn med en hammer og søm, men i kirken om søndagen fik salmerne og præludier en særlig klang med Peter ved tangenterne, hvor han øste af sit kunstneriske talent.

Privat var talentet med madlavning på samme niveau, og han nød resultatet i fulde drag, indtil sygdommen forhindrede det.

Midt i sygdommen havde Peter stadig sans for humoren i tilværelsen og bevarede sin store interesse for de 'rigtige' biler og et aldrig svigtende engagement i andres velbefindende. Han fastholdt de mange gode minder fra sit liv i stedet for at ynke sig selv i den alvorlige tilstand.

Vi tænker tilbage på mange gode timer med taknemmelighed, og tankerne går til Laila og familien.

Erik Bjerre Jensen

Powered by Labrador CMS