Flere vil være lærer

Ny garantiordning giver spredning til de mindre seminarier

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er meget tilfredse med tallene, for der har været en beskeden fremgang på det totale ansøgerantal og en markant fremgang på førsteprioriteterne. Og det på trods af, at antallet af uddannelsessøgende faktisk er for nedadgående.

Sådan lyder kommentaren fra en meget tilfreds og lidt overrasket Tyge Skovgaard Christensen, rektor på Ribe Statsseminarium og næstformand for Rektorforsamlingen.

Tilfredsheden er velbegrundet. Årets tal på søgningen til læreruddannelsen er talt op. I alt er der kommet 12.611 ansøgninger, og det er en stigning påén procent i forhold til sidste år. Men mest markant er tallene for dem, der har søgt læreruddannelsen som førsteprioritet, her er tallet 5.095, hvilket er en stigning på 5,4 procent.

Seminarierne råder i år over 4.200 pladser, og de bliver fordelt med 75 procent til kvote II-ansøgere og 25 til kvote I-ansøgere. Kvote I er dem, der kommer ind på karaktergennemsnit, kvote II er dem, der kommer ind på andre kvalifikationer.

Den 1. juli var der 1.606, der havde søgt kvote I, en stigning på 36 procent i forhold til 1996. Ud af tallet har 765 det som førsteprioritet - en fremgang på 47 procent.

Den 15. marts havde 11.005 søgt kvote II, heraf 4.330 som førsteprioritet.

Fremgangen i ansøgertallet begrunder Tyge Skovgaard Christensen med, at læreruddannelsen stadig interesserer de unge.

- På informationsmøder har jeg oplevet en stor interesse for uddannelsen. Mange ved meget målrettet, at de vil være lærer. Måske tager de et år med noget andet lige efter gymnasiet, men så vil de også i gang med læreruddannelsen.

I flere år har seminarierne levet med et paradoksproblem. Samlet havde seminarierne pladser nok, men langt størsteparten af de uddannelsessøgende ville kun studere i store byer. For at afbøde det problem har en række af de mindre seminarier i år indført en såkaldt garantikvotient på 7,5 på kvote I. Det vil sige, at en ansøger med mindst 7,5 i eksamenskvotient garanteres optagelse på det pågældende seminarium.

- 7,5-ordningen har nået det, den skulle. Vi har fået spredt ansøgningerne ud fra de store til de små seminarier, og på længere sigt giver spredningen forsyningssikkerhed af lærere, siger Tyge Skovgaard Christensen, der samtidig forsikrer, at årets resultat ikke giver ekstraordinære pladsproblemer for seminarierne.

Endnu ved man ikke, hvor mange der rent faktisk kommer ind på 7,5-ordningen, men når tallene kommer til efteråret, skal effekten af ordningen vurderes. Men ifølge Tyge Skovgaard Christensen skal ordningen fortsætte de næste par år.

Topscorerne er stadig Frederiksberg Seminarium, Blaagaard Statsseminarium, Århus Dag- og Aftenseminarium og N. Zahles Seminarium. I bunden ligger Vordingborg og Haderslev statsseminarier. Men de store har næsten alle fået lidt færre ansøgninger, hvorimod de fleste af de mindre seminarier har haft en pæn fremgang.

Hvordan ansøgerne til læreruddannelsen fordeler sig på køn og alder, er ikke opgjort endnu.