Hele skolen har gjort en indsats. Eleverne har bygget kompostbeholder eller gjort sig umage for at spare på vand og el. Nogle elever har endda lagt kræfter i skolens miljøråd. Men det er ikke ensbetydende med, at skolen har ret til at hejse det grønne flag, for en række betingelser skal være opfyldt for at få lov til at flagre grønt.

Skolerne skal som det første nedsætte et miljøråd bestående af skolebetjent, lærere og elever. Desuden skal skolerne dokumentere, at de i den forløbne periode har sparet mindst 10 procent på vand, papiraffald eller elektricitet.

Ida Kryger fra Friluftsrådet er koordinator på projektet 'Grønt Flag - Grøn Skole'. Hun forklarer, at hvis der skal være en mening med projektet, er det nødvendigt at stille nogle faste krav.

- Det er et internationalt projekt, og kravene er ens i alle deltagerlandene. Ellers skulle jeg og koordinatorerne i de andre lande hver især sidde og dømme eller skønne, hvilke skoler der er mere eller mindre grønne. Konsekvensen af det kunne let blive, at Grønt Flag ville miste sin værdi.

Omtale i pressen

Det er et kriterium, at skolens arbejde med miljø bliver omtalt i pressen mindst to gange. Hvis ikke eleverne kan 'sælge' deres historie til pressen, risikerer de at blive nægtet det grønne flag.

Ida Kryger har endnu ikke oplevet, at det har været et problem for den enkelte skole.

- Specielt de helt små lokale aviser og ugeblade vil næsten altid gerne skrive om skolens projekt, men det er klart, at det ikke længere er en nyhed. Hvis skolen slet ikke kan få pressen til at skrive om projektet, accepterer vi, at den i stedet laver en folder til forældre eller en udstilling på biblioteket, fortæller Ida Kryger.

Krav om materialekøb

Det er også et krav, at mindst 15 procent af skolens elever skal arbejde med det valgte tema. Temaerne kan være affald, vand eller elektricitet. Ida Kryger forklarer, at kravet skal sikre, at hele skolen arbejder med miljø.

- Det er ikke meningen, at det bare er en enkelt ildsjæl på skolen, der skal arbejde med temaet i sin klasse.

På en skole med 400 elever skal der indkøbes undervisningsmateriale til 60 elever. Og selvom syvende klasse arbejdede med vandtemaet sidste år, kan materialerne ikke genbruges af den nye syvende klasse. For at få det grønne flag igen skal materialerne købes en gang til. Folkeskolen spurgte Ida Kryger, om det ikke er paradoksalt, at den miljøbevidste skole på den måde skal medvirke til ressourcespild, hvis den vil anerkendes som 'grøn'.

- Nej. Skolerne vælger et tema ad gangen for et år ad gangen. Hele skolen arbejder så med for eksempel vand det ene år, energi det næste år og affald det tredje år. I 1999 kommer et fjerde og nyt tema, og efterfølgende et tema om miljørevision, hvorefter skolerne kan tage temaerne op igen. Og så kan materialet genbruges, hvis ikke eleverne har fået det med hjem. Det er jo ikke tunge bøger, men bare nogle små tynde aviser eller hæfter.

Over 300 skoler har bestilt materialet. 80 skoler har fået flag. Hvorfor ikke flere?

- Man kan jo godt vælge at arbejde med temaet affald uden at gøre alt det andet, der skal til for at få det grønne flag, forklarer Ida Kryger.

Grøn skole uden flag

Børnehaveklasserne på Klostermarkens Skole i Roskilde arbejder med kompost, 2.-klasserne holder høns, 4.-klasserne passer skolens bistader og slynger honning, og 5.-klasserne arbejder med skolens rodzone-rensemodel og lærer om regnvandsopsamling. Alligevel er skolen ikke en Grøn Skole, og derfor heller ikke berettiget til det grønne flag.

Per Nørgård er lærer og skolens grønne koordinator. Han mener, at skolen burde kunne få et Grønt Flag for sine initiativer, selvom de ikke opfylder alle krav.

Og der er da også håb forude.

Med et nyt tema om naturgenopretning bliver det muligt i fremtiden selv at definere sit område, og Klostermarkens Skole kan så få flag for et af deres mange tiltag. Men der er stadig overordnede krav, som skal være opfyldt.dhs

Internationalt samarbejde

I 1994 fik de første danske skoler Grønt Flag. Grønt Flag - Grøn Skole er en del af et internationalt samarbejde om miljøundervisning. I Danmark er det organiseret i et samarbejde mellem Biologiforbundet, Geografforbundet, Københavns Skolevæsen og Friluftsrådet. Alle folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler kan være med ved henvendelse til sekretariatet på telefonnummer 3379 0079.