En oprigtig sorg spredte sig blandt personalet på Karlslunde Skole, efterhånden som meddelelsen om Prebens død nåede alle. En fredag i april fik Preben et ildebefindende i en idrætstime, og i et nu blev vi mindet om, at vi mennesker er uendeligt sårbare.

Preben nåede ikke at fejre sit 25-års jubilæum som viceskoleinspektør, han nåede heller ikke at gå på pension til oktober for at færdiggøre sin livsdrøm, skibet 'Leosanne'. Hvor havde vi alle undt ham et godt og aktivt otium, hvor han kunne få opfyldt sin drøm, hvor havde vi glædet os til at fejre ham. Sådan skulle det desværre ikke være.

Preben var et meget pædagogisk menneske, han gik sjældent af vejen for en god debat. Hans moralbegreber var høje, og han stillede forventninger til både børn og voksne, men ikke uden han selv ydede en ærlig indsats.

På Karlslunde Skole savner vi i hverdagen hans lidt barske 'sømandshumor', men heldigvis er der mange spor efter Preben på skolen, og de forsvinder ikke lige med det samme.

En smuk eftermiddag blev Preben bisat fra skolens gamle gymnastiksal, bagefter var der sammenkomst på skolen. Det blev en uendelig smuk afslutning på et godt liv, Preben ville have syntes om arrangementet.

Der er gået mange tanker til Prebens kone Sanne og 'drengene' fra os på Karlslunde Skole.

Linda Ågren

Karlslunde Skole