Det skal kunne betale sig

Ren økonomitænkning bag regeringens udspil om kvalitet i uddannelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er hard-coreøkonomitænkning, der ligger bag rapporten.

Sådan lød den radikale undervisningsminister Margrethe Vestagers første sætning, da hun i sidste uge præsenterede en moppedreng på 288 sider, som hele syv ministerier har udarbejdet for regeringens økonomiudvalg. 'Kvalitet i Uddannelsessystemet' hedder rapporten, der i efteråret skal danne baggrund for en lang række initiativer.

Undervisningsministeren brugte en stor del af sin præsentation på at advare mod misbrug af rapporten, og hun understregede, at der hverken er nyheder eller nye beregninger i rapporten - kun flere data og detaljer.

- Det er fint nok med økonomitænkning. Men kun hvis man samtidig husker, at der også er en anden side, som handler om det at danne mennesket, om at give mulighed for at handle i et demokrati og om at have kritisk sans, så man lærer at forholde sig selvstændigt til sine omgivelser. Hvis man ikke husker det, når man læser rapporten, så får man et meget mekanistisk og produktionsorienteret syn på, hvad uddannelse er, sagde hun.

Og hendes svar var kort og præcist, da Folkeskolen spurgte, om hun ikke frygtede, at hendes udtalelser kun ville fungere som ideologiske besværgelser, så 'regnedrengene' alligevel løb med uddannelsessystemet.

- Jo, lød svaret.

Og først efter en pause blev det efterfulgt af en begrundelse:

- Hvis man som politiker ikke erkender risikoen, så forstår man ikke, hvordan mekanismerne fungerer. Men det er nødvendigt at turde tage diskussionen. Der er nemlig nogen, der meget gerne vil bruge pengene til alt muligt andet, og uddannelsessystemet bliver ekstremt sårbart, hvis vi ikke tør tale om økonomi af frygt for at tabe det livsoplysende, det demokratiske og det sociale.

Færre ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelserne fik et kraftigt skud for boven af ministeren. Der er så mange, så folk simpelthen ikke kan overskue dem, mente hun. Det skal der laves om på, så der i stedet for 100 'indgange' kun skal være ti.

Som det er nu, er der unge, der synes, at uddannelserne er alt for teoretiske, og der er unge, der synes præcist det modsatte. Det er den værst tænkelige situation, mente Margrethe Vestager.

- Det handler ikke kun om at få en masse elever igennem skolen så hurtigt som muligt, med så mange af Europas floder præsent i hukommelsen som overhovedet muligt. Det handler om de mennesker, der kommer ud af systemet, sagde hun.

- Det hele skal gøres enklere, og samtidig skal der tages individuelle hensyn. Unge, der er trætte af skolen, skal kunne begynde på teknisk skole med noget meget praktisk. Så må teorien kobles på efterhånden.

Et af efterårets initiativer er oprettelse af et institut, der skal evaluere alle uddannelser. Instituttet får også til opgave at evaluere de ikke målelige værdier, og Margrethe Vestager har kontaktet de nordiske undervisningsministre, så de sammen kan se på, hvordan disse kvaliteter kan komme mere i fokus i uddannelsespolitikken.