Demokratisk underskud?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Valgperioden for de siddende skolebestyrelser er ved at være forbi. Nyvalg skal afholdes i løbet af foråret 2010.

Det vil være naturligt, om hver enkelt bestyrelse nu vurderer sin indsats og gør sig klar til at redegøre for erfaringer og perspektiver.

Det forudsætter naturligvis, at der overhovedet kan mobiliseres deltagere til mødet - ud over den gamle skolebestyrelse og fem-seks nære venner til den.

Skolebestyrelsernes problem er jo deres kolossale demokratiske underskud - at forældrene i dem i mange tilfælde ikke repræsenterer andre end sig selv og en håndfuld mødedeltagere, der har følt sig presset til at være suppleanter.

Hvis det er situationen for en skolebestyrelse i foråret 2010, har den slet og ret forfejlet fire års virke. Uanset hvor stort et demokratisk underskud en given bestyrelse begynder med, skal det være muligt i løbet af fire år at involvere i det mindste kontaktforældrene i en engagerende dialog, hvorved man langsomt og stædigt opbygger et aktivt bagland på 30-50 forældre, der kommer til diverse møder, diskuterer skolens liv og følger og kommenterer og inspirerer skolebestyrelsens arbejde. De vil så også være til stede ved opstillingsmødet.

Min oplevelse er, at denne demokratiske proces paradoksalt nok mange gange forfejles, fordi forældrene i bestyrelsen ensidigt satser på indflydelse, det vil sige at de måler deres succes på omfanget af de fingeraftryk, som de kan sætte på diverse retningslinjer og procedurer.

Helt galt går det, når en bestyrelse domineres af forældre med rod i erhvervslivet, der opfatter skolebestyrelsen som et kontrollerende og besluttende organ, der skal føre tilsyn med alle dele af virksomheden og diktere konkrete handlinger.

Rigtigt godt går det, når forældrene i skolebestyrelserne fordomsfrit inspirerer til at drøfte emner af vigtighed for elevernes trivsel og skolens mere overordnede mål og midler. For der er ikke mange fora i skolens hverdag, hvor der faktisk er tid til en gang imellem at bruge flere timer på en grundig diskussion af skolens virke, hvor såvel ledelsen som lærerne, eleverne og forældrene kan komme til orde.

Hvordan handler din bestyrelse? Hvilken information får du fra dine repræsentanter?

Tør de åbne munden i skolebestyrelsen og påpege dens behov for at udligne sit demokratiske underskud?

»Skolebestyrelsernes problem er jo deres kolossale demokratiske underskud - at forældrene i dem i mange tilfælde ikke repræsenterer andre end sig selv og en håndfuld mødedeltagere ...«.