Fremover behøver man ikke længere have en baggrund som lærer for at blive ansat som skoleleder. Også folk fra andre faggrupper skal kunne sætte sig i inspektørens stol.

Det mener Søren Andersen, formand for lønudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.

- Vi vil af med kravene til en række kommunale stillinger om, at ansøgerne skal have en bestemt uddannelse bag sig, siger Søren Andersen og bekræfter, at KL blandt andet tænker på jobbet som skoleleder.

- Det betyder ikke, at det fremover bliver normen, at skolelederen ikke er læreruddannet. Det er faktisk ganske naturligt, at skolelederen er lærer. Det må bare ikke være en binding, for en ansøger til en konkret stilling kan meget vel være yderst velkvalificeret uden at være lærer. Derfor skal kommunen have lov at ansætte denne ansøger, for det handler først og fremmest om at finde den rigtige person til jobbet, siger Søren Andersen. Han vil dog ikke komme med bud på, hvilken uddannelse en sådan ansøger bør være i besiddelse af.

- Jeg kan kun sige, at kommunerne skal have mulighed for at vægte almenmenneskelig kunnen, når de skal vælge ny skoleleder, siger Søren Andersen, der regner med, at KL rejser kravet om fri adgang til inspektørens stol ved næste overenskomstforhandling.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, mener ikke, at KL behøver bruge en masse energi på forslaget.

- En skoleleder skal selv kunne undervise, han har ansvaret for, at undervisningen lever op til loven, og han skal støtte lærerne i at udvikle skolen og dens undervisning ved at være en pædagogisk inspirator. De tre ting kan kun lade sig gøre, hvis skolelederen er læreruddannet og har erfaring i at undervise. Derfor er det ikke fagligt forsvarligt at rokke ved kravet om, at en skoleleder skal være lærer, siger Anni Herfort.

Et spark over benet

Også formanden for Danmarks Skolelederforening, Hans Martin Jepsen, skyder forslaget fra KL ned.

- Styrelsesloven siger, at skolelederen har såvel det administrative som det pædagogiske ansvar. Derfor er der ingen tvivl om, at skolelederen skal være læreruddannet, siger Hans Martin Jepsen, der opfatter forslaget fra KL som et spark over benet til landets skoleledere.

- KL bør hellere forholde sig til, hvordan vi får en bedre uddannelse. I øjeblikket er det op til den enkelte kommune, hvordan den vil uddanne sine skoleledere. Det betyder, at vi har meget forskellige vilkår og forudsætninger at lede vores skoler ud fra, siger Hans Martin Jepsen.

- Kommunerne bør også være bedre til at stille krav, når en skole skal have ny leder. I dag er det ofte skolebestyrelsen alene, der afgør, hvem den nye leder skal være. I hvert fald hvis forældrene er enige. Og der er ingen tvivl om, at forældrene går op i det med stor ildhu, men for mange af dem er det første gang i deres liv, de skal føre jobsamtaler. Derfor bør kommunerne være bedre til at vejlede dem, siger Hans Martin Jepsen.

Uddannelseschef Chresten Kruchov fra Danmarks Lærerhøjskole forstår heller ikke, hvor KL vil hen med sit forslag.

- En skoleleder skal være en pædagogisk leder. Derfor bør han kende skolen indefra på samme måde som lederen af en ingeniørvirksomhed har forstand på det, hans medarbejdere laver. Men det er naturligvis ikke tilstrækkeligt, at skolelederen er uddannet lærer. Han skal også kunne administrere, så han har behov for efter- og videreuddannelse, siger Chresten Kruchov, der håber, at lærerhøjskolen kan tilbyde en diplomuddannelse for skoleledere til næste år. Endnu er uddannelsen dog ikke en realitet.

Ansæt én fra banken

Søren Andersen fra KL er ikke enig i, at skolen adskiller sig fra anden kommunal servicevirksomhed.

- Man kan godt have ansvar for en skole uden at være uddannet inden for branchen. En direktør for et flyselskab behøver heller ikke være pilot, siger Søren Andersen.

Den sammenligning holder ikke, mener direktør og cand.psych. Sten Clod Poulsen fra konsulentfirmaet Meta Consult i Slagelse. Han har blandt andet skrevet bogen 'Pædagogisk management giver sammenhængende skoleudvikling', og han er ikke i tvivl om, at skolelederen skal være lærer. Ellers kan han ikke vurdere, hvad der er god og dårlig undervisning. Men det betyder ikke, at andre faggrupper skal holdes helt ude af skolen.

- Lærere er dygtige til at undervise, men de er for eksempel ikke særlig gode til at lægge tidsplaner og føre regnskab med den forbrugte tid. Det ville en tidligere bankmedarbejder uden tvivl kunne gøre meget bedre, siger Sten Clod Poulsen.

- Lærere er heller ikke gode til at henvende sig til omverdenen. De fleste lærere formulerer sig på deres egne præmisser, men det går ikke, når de skal skrive til folk uden for deres egen lille verden. Derfor ville de have gavn af en, der ved noget om kommunikation, siger han.

Direktøren fra Meta Consult peger også på, at staben omkring danske skoleledere er latterlig lille i forhold til skolernes størrelser.

- En topleder skal ikke misbruges til administration. Derfor sørger private virksomheder i udvikling for at en god og alsidig stab kan aflaste chefen, så han kan koncentrere sig om at lede og udvikle. På samme måde bør en skoleleder kunne trække på ekspertise fra andre faggrupper. Det kunne for eksempel være økonomer, jurister og folk, der er vant til at organisere, siger Sten Clod Poulsen og understreger, at disse fagfolk ikke skal have besluttende kompetence. De skal udelukkende hjælpe skolelederen med at administrere.

Henrik Stanek er freelancejournalist.