Kreativitet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kom man forbi 1.b i august, ville man kunne mærke kreativiteten strømme ud af lokalet. Emnet var sommerfugle, og der blev tegnet, sunget, talt, læst, løst opgaver, klippet og klistret. Eleverne blev klogere, og det var god og varieret undervisning. Kreativitet var det dog ikke, det var lærerstyret mål-middel-didaktik i kulørt indpakning.

De faglige mål med dette forløb var bogstavindlæring, læseøvelser, viden om insekter, optælling, symmetri, opmærksomhed og mundtlig præsentation. Og når læreren ved, præcis hvor eleverne skal hen, og efterfølgende kan teste, om de lærte det, de skulle, er der ikke tale om kreative læringsprocesser. At en sommerfugl har seks ben, er et faktum, der ikke ændres ved, at man har tegnet det og sunget om det.

Kreativitet er nyskabelse og idérigdom. Kreativitet ses, når elever leger, fantaserer, undrer sig og finder på. Når der er plads til børns veje og vildveje uden voksenkontrol.

2009 er det europæiske år for kreativitet og innovation, og både Undervisningsministeriet og DLF har kreativitet på dagsordenen.

Ministeriet refererer stadig til »de kreative fag«, og her menes fag som musik og billedkunst. Undervisningen i disse fag er dog hverken mindre lærerstyret eller har færre krav om på forhånd fastsatte faglige mål end alle andre fag, så denne definition er formålsløs.

Kreativitet er en dimension, der er potentielt til stede i alle fag. Matematik og fysik indeholder meget kreativ tænkning, når der skal findes løsninger på faglige problemstillinger. De bedste matematikere og videnskabsmænd er da netop dem, der har eksperimenteret og fundet nye veje. Ikke ved at synge en sang om emnet, men ved at bruge fagets redskaber og tænkemåder til nye landvindinger. På samme måde kan man sagtens være musiker uden at være specielt nyskabende eller være bogholder med særdeles kreativ bogføring.

Læringsstile er et andet begreb, der kan forvirre arbejdet med kreativitet. Når man bruger læringsstilsmaterialer i undervisningen, kan det nemlig umiddelbart se meget kreativt ud med bevægelse, sækkestole, saks og lim. Men det er stadig blot forskellige veje mod det samme mål. Det er et rigtig godt pædagogisk værktøj, som varierer undervisningen og tager hensyn til elevers forskellige måder at opfatte og huske information på. Men elevkreativitet er det ikke.

I sommer spillede jeg til en teaterproduktion med Odin Teatret. En på alle måder kreativ proces på mange sprog med artister, landmænd, fyrtårn, børn og dyr. Øveprocessen gik i mange retninger og vildspor, og forestillingerne blev forskellige hver aften efter vind og vejr, instruktørens nye ideer og ikke mindst de involverede dyrs selvstændige initiativer. Den eksperimenterende og åbne arbejdsproces var krævende, men oplevelsen var uforlignelig, og jeg lærte noget vigtigt: Betingelsen for ægte kreativitet er, at man har respekt for de kreative arbejdsbetingelser og ikke på forhånd har besluttet, hvordan resultatet skal være. Så en gang imellem: Slip kontrollen og lad sommerfugle og ideer flyve frit.

»Betingelsen for ægte kreativitet er, at man har respekt for de kreative arbejdsbetingelser og ikke på forhånd har besluttet, hvordan resultatet skal være«.