Vi ved alle, at sportsfolk gør det. Og vi kan se, at det giver resultater. Hvorfor lærer vi så ikke bevidst eleverne i skolen det samme: nemlig at tænke positivt om sig selv, at sætte sig mål - og nå dem.

Klasseværelset skal emme af et positivt indlæringsmiljø. Hvad med at sætte streamere op alle vegne, der banker positive budskaber ind i hovedet på børnene dagligt?

'Jeg ved, jeg er god til at lære!'

'For hver dag bliver jeg klogere og klogere!'

'Jeg er dygtig til at synge, til at tegne, til at bruge min fantasi, til at hjælpe andre, til at . . .'

Eleverne skal have indarbejdet troen på egne evner for at klare sig godt fagligt. Vi ved jo disse ting i forvejen, men hvor mange lærere gør det aktivt i det daglige? Vi skal skabe rummet, og ligesom træneren sætter sine spillere op, skal lærerne sætte deres elever op til at yde det maksimale. Man lærer nu engang bedst, når man er afslappet, sprudler af selvtillid og har det sjovt.

De elever, der klarer sig godt i skolen, er jo netop de elever, der har selvtilliden i orden, og som er positivt indstillet over for skolen og læreren. I stedet for at brokke sig over de svære elever er det vigtigt, at vi selv går ind og bryder den onde cirkel, disse elever og vi lærere ofte er forbundet med i form af negativ tænkning og lave forventninger. Tænk positivt om eleven, forestil dig, at det går fremad, og se eleven for dig strålende glad over de fremskridt, der er blevet gjort. For hvis du som lærer ikke tror på, at en elev kan gøre fremskridt, er jeg overbevist om, at disse negative forventninger ubevidst forplanter sig til eleven og er med til at forhindre væksten.

Ud over at vænne eleverne til at tænke positivt om sig selv skal vi gøre mere ud af humoren i skolen. Vi skal grine sammen. Det giver velvære, energi og vigtigst af alt: det giver følelsen af sammenhold. Det er svært at moppe eller tæve en, man lige har grinet hjerteligt sammen med.

- Start hver dag med at fortælle et par vittigheder. Eleverne får efter tur den lektie for, at de til næste dag skal lære en vittighed, som de så skal fortælle til klassen. Jeg er sikker på, at det vil skabe mange smil rundt om i de forskellige hjem, når der skal hjælpes med den lektie!

- Lav en brainstorming sammen med eleverne om, hvad de synes, der er hylende morsomt. Efter beskrivelsen af hver episode skal du give eleverne tid til at lukke øjnene og forestille sig, at lige netop denne sjove episode sker for dem. Når I har gjort det, vælger hver elev et par af de episoder, de synes er de skæggeste, og tegner dem på deres egen plakat.

- En featureuge om humor med værksteder for klovnerier, vittigheder, lagkagekastning, oplæsning af humoristiske fortællinger, gakkede gangarter og skøre rekorder og så videre.

- Gør det til en god vane at grine sammen med klassen mindst en gang i hver lektion. Tag det med i din forberedelse, byg det ind i dine forklaringer, eksempler, valg af emner . . . Vær lidt tosset, og eleverne vil elske dig.

Måske kan nogle af disse ideer også bruges til konfliktløsning. Når en af eleverne er ved at blive godt gal i hovedet, går man hen til eleven og beder vedkommende om at tænke på en af sine sjove episoder. Bliv ved med at tænke på det, til smilet breder sig, og vreden forsvinder.

Nu kan jeg høre nogle af jer sige: 'Nej helt ærligt. Det lyder for nemt, for langt ude, for fjollet'.

Til det vil jeg svare: 'Okay, lad være med at tro mig. Prøv det og se, hvad der sker. For hvad har du at tabe?'

Højst masken. Og det er måske i grunden ikke så galt.

Kirsten Tranberg

Glostrup