Flere børn i klasserne, færre ekskursioner og lejrskoler og mindre unødig ekstravagance som specialundervisning til de svage elever. Det budskab banker Finansministeriet og Kommunernes Landsforening igen og igen ud i pressen i uskøn forening. Der er kun råd til 'skolens kerneydelse, undervisning', messes der tostemmigt.

Man undgår behændigt at diskutere, hvordan børn lærer. Men definitionen er tilsyneladende hentet i Fødevareministeriet: Undervisning er det modsatte af salmonellabekæmpelse hos burhøns: Hvis blot børn stuves mange nok sammen i tilstrækkelig lang tid, så smitter lærerens lærdom eleverne.

Så selvfølgelig kan der skæres ned og effektiviseres. Man skal bare sørge for at vaske hænder og holde kniven ren, synes tankegangen at være.

På alle andre områder ville den slags inkompetence være blevet mødt med ramaskrig i pressen, og folketingsmedlemmerne ville stå i kø med kritiske spørgsmål til og om de (u)ansvarlige politikere.

Men selv om propagandamaskinen maler effektivt og vedvarende, lader befolkningen sig ikke mase. Folkeskolen måikke forringes, siger alle samfundsgrupper. Det viste en undersøgelse, som Institut for Konjunkturanalyse offentliggjorde for nylig. Og en undersøgelse, som Analysebureauet ACNielsen AIM netop har gennemført, siger det med tydelige tal. Uanset partifarve, uddannelse og erhverv - og uanset om man selv har børn i skolen eller ej, så er holdningen den samme: Man vil ikke acceptere, at der fyldes flere elever i klasserne. Og man er imod, at der bruges færre penge på undervisningsaktiviteter, som sikrer en levende folkeskole, der kan give tilværelsesoplysning og udvikle alle menneskelige og alle menneskers kompetencer.

-th

Se side 12

Folkeskolen må ikke forringes, siger alle samfundsgrupper