»Man skal ikke vende det døve øre til«

Et tal er et tal, og selvom nedgangen i de danske Pisa-resultater ikke er statistisk signifikant, så er der en nedadgående tendens over tid, påpeger professor Niels Egelund efter sin sidste runde i spidsen for Pisa.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

? Hvad tror du er grunden til, at Danmark ikke rigtig rykker i Pisa trods gode viljer og fremgang i Timss og Pirls?

! »Bare jeg vidste det! Men den måde, jeg fortolker det på, er, at alle landene omkring os er gået tilbage. Alle OECD-lande er gået tilbage, Norge går tilbage, Sverige, Finland - så man kan godt måske tolke manglende fremgang som positivt, fordi vi trods alt ikke har bevæget os tilbage, som de andre lande har«.

? Danmarks lillebitte fremgang i læsning og naturfag og tilbagegangen i matematik er ikke statistisk signifikant. Hvorfor offentliggør I overhovedet stigninger og fald i Pisa, der ikke er statistisk signifikante?

! »Altså - et tal er et tal. Om det er statistisk signifikant eller ikke - det handler jo om, at man har vedtaget, at der skal være mindre end fem procents risiko for, at det kan være opstået ved en tilfældighed. Nogle gange bruger man ti procent, andre gange en procent eller promille. Hvis ikke man kan lide en tilbagegang eller sætter tvivl om en fremgang talmæssigt, så kigger man selvfølgelig på, om det er statistisk signifikant. Det er klart, at der skal mere end tre point til, før det er statistisk signifikant. Men på den anden side - når man ser på, hvordan det er gået i matematik over tid, at det går signifikant tilbage i 2009, og så kører fortsat lidt nedad i 2012, så skal man ikke bare vende det døve øre til«.

? Næsten ti procent af de danske 15-årige har i deres spørgeskema fortalt, at der står mindst tre biler hjemme i deres husstand. Lyder det realistisk?

! »Det lyder lidt mystisk, at de ikke kan tælle til tre«.

? Kunne det med de tre biler handle om, at der er en gruppe elever, der ikke har taget Pisa-besvarelsen tilstrækkeligt seriøst?

! »Det ville være dejligt at have et mål for, hvor seriøst de tager det. I de nordiske lande har vi lagt en variabel ind, og der viser sig ikke at være de store forskelle. Men det generelle indtryk, når vi taler med dem, der tager testene, og taler med dem om de faglige test, så er de altså af en sådan karakter, at de vækker deres interesse. Der er nogle ganske få stykker imellem, som ikke gør det, og som også skriver 'fuck' og den slags, men … Og dér, hvor vi for eksempel spørger til, hvor mange biler de har derhjemme, det kommer til allersidst, hvor de har siddet i tre timer«.

? Alle kan trække data ud af Pisas database og sammenstille dem med elevernes matematikscore. Danmarks Radio har på den måde »påvist«, at elever, der har tilgang til en iPad eller tablet, klarer sig dårligere i matematik. Er der nogen som helst grund til at tro, at 15-årige danskeres tilgang til en iPad på eller uden for skolen i foråret 2012 har betydning for deres Pisa-besvarelser eller matematikkompetencer?

! »Nej - man kan jo ikke slutte noget kausalt (vedrørende årsagssammenhæng, redaktionen) om, at hvis vi giver børnene en iPad, så bliver de dårligere til matematik. Det bygger på tilfældigheder, at iPads åbenbart er mere udbredt på skoler, hvor eleverne generelt klarer sig dårligt«.

? Det er din sidste runde i spidsen for Pisa - hvad synes du, den danske folkeskole har fået ud af de cirka 50 millioner, vi nu har brugt på Pisa?

! »Ja, der er jo nogle, der vil synes, at de penge har været forfærdeligt dårligt givet ud. Det mener jeg faktisk ikke. Dér, hvor jeg især er glad for Pisa, er, at det har været en eye-opener over for, hvordan vores nydanske elever klarer sig. Desuden synes jeg, at det er rart at få at vide, at introduktionen af faget natur/teknik med skoleloven af 1993 faktisk har givet et løft til de danske elevers kompetencer i naturfag, lige så vel som vi formentlig også kan se, at det, at alle naturfag er blevet prøvefag, også har løftet niveauet. Og hvis man kigger på resultatet her fra den seneste Pisa, så er der altså noget om elevers vedholdenhed og danske elevers tilgang til opgaver, som vi godt kunne forbedre lidt. Der er en tilbøjelighed til, at hvis man møder noget, der er svært, så springer man det over i stedet for at koncentrere sig om at lave det. Endelig synes jeg også, at Pisa skal roses for at påpege den sammenhæng, der er mellem uro i klassen og elevernes resultater. Det har da også været medvirkende til, at man er begyndt at stramme op og gøre noget ved classroom management, som i begyndelsen af 1990'erne nærmest var et fyord«.

Powered by Labrador CMS