Skonnerten Marilyn Anne har levet en omskiftelig tilværelse inden livet som redningsplanke for unge i skolenød.

Skole til søs hjælper unge ud af dødvandet

Hvert år påmønstrer 12 midt- og vestjyske teenagere skoleskibet Marilyn Anne. Med sig har de mindst otte års kamp og nederlag i folkeskolen. Turen forvandler dem til styrkede unge med tro på fremtiden.

Publiceret Senest opdateret
Tid til hver enkelt. Malene Klyver og lærer Dennis Dyg over matematikken.
Jonathan Holst Kirkegaard genfandt troen på sin fremtid om bord på Marilyn Anne

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleskibet Marilyn Anne med hjemhavn i Struer viser hvert år resultater i form af unge mennesker med en fornyet tro på videreuddannelse og egne muligheder. Unge med massive problemer i folkeskolen, en ofte kaotisk hjemmefront og en hungren efter succesoplevelser.

»I folkeskolen havde læreren aldrig tid til en, fordi der var tyve andre elever. Så hvis man ikke lige er den skarpeste kniv i skuffen eller er ordblind og føler sig dum til engelsk og matematik, så kan man sidde længe med hånden oppe. Så er det ligesom om, læreren ikke gider en til sidst«, siger Simon Fisker, 17, der er i gang med sit sidste år om bord på Marilyn Anne.

Simon rammer med sin erindring ind i hjertet af den oplevelse, langt de fleste elever på Marilyn Anne har haft i folkeskolen. Pressede lærere, der forsøger at favne alle, men ikke har tid nok. En stigende følelse af ligegyldighed, der udmønter sig i uro og »uhensigtsmæssig adfærd«, som det hedder på skolesprog. Skole og elev, der gensidigt og umærkeligt giver op over for hinanden.

Tid til den enkelte giver fagligt løft

Med skolehold på seks elever kan lærer Dennis Dyg tilbyde eleverne på Marilyn Anne noget, de ikke har oplevet i folkeskolen: Tid til hver enkelt.

»Det er nemmere at koncentrere sig, når man ikke er så mange. Jeg er steget i mit engelskniveau. Jeg var på 5.-klasse-niveau, da jeg startede, og ligger nu nogenlunde på 9. klasse«, siger Malene Klyver, 15, og fortsætter:

»Der er lidt mere overskud til at gå i skole, og så har man en lærer, der er ved siden af, når der er brug for det. Her kan man få den hjælp, man behøver, og man når ikke at gå helt i sort over ikke at kunne finde ud af det«.

Billedet af umulige børn, der ikke vil lære, er heller ikke noget, Dennis Dyg genkender i skolestuen.

»Jeg kan ikke genkende mine elever som de der vrangvillige elever, der ingenting kan og ingenting vil. Jeg oplever dem som meget videbegærlige, nysgerrige og interesserede i at lære noget«, siger han.

Det er ikke kun faglige problemer, der er adgangsbillet til de alternative folkeskoleår på Marilyn Anne. Mange af eleverne om bord har, inden visitationen, mistet grebet om deres tilværelse og har et akut behov for, at nogle voksne overtager styringen.

Elever på skråplan

Efter to år på Marilyn Anne er Jonathan Holst Kirkegaard nu begyndt på linjen »Bil, fly og andre transportmidler« på teknisk skole i Herning. Det var der ikke mange, der troede var muligt, da Jonathan gik i 7. klasse på Snejbjerg Skole.

»Jeg begyndte at gå meget med 8.- og 9.-klasserne i fritiden. De var nogle ballademagere. Så begyndte jeg at være sammen med dem om aftenen og lave dumme ting som hærværk og tyveri«, siger Jonathan.

Selv forældrenes stuearrest kunne ikke holde ham hjemme. Han stak af om aftenen, festede om natten, kravlede i skole om morgenen, tog hjem om eftermiddagen, sov nogle timer og stak igen af om aftenen. »Det var rigtig, rigtig langt ude«, husker Jonathan. Bortset fra vennerne var hans nye klasselærer i 7. klasse den eneste grund til, at han overhovedet kom i skole.

»Hende var jeg rigtig, rigtig glad for. Her var endelig en, der gad hjælpe mig. Hun støttede mig meget og har hjulpet mig en hel del frem i skolen«, understreger Jonathan.

Det handler om allemandstag

Men med et privatliv ude af kontrol var et tillidsfuldt forhold til klasselæreren ikke nok. Løsningen blev Marilyn Anne. Og selvom overgangen fra et grænseløst privatliv til en struktureret hverdag på et træskib var hård, så er Jonathan ikke i tvivl om værdien.

»Man får en ny chance heroppe. Lige meget hvad du har foretaget dig før, så er det væk, når du kommer herop. Det er fortid, og man kan starte på sin fremtid. Det valgte jeg at tage imod, og det har reddet mit liv«, mener Jonathan.

Skipper Torben Bendtsen fremhæver fællesskabet omkring driften af det gamle træskib som et af Marilyn Annes helt unikke pædagogiske værktøjer.

»Det handler om at være sammen. Det er en fælles opgave, et allemandstag at komme fra a til b. Jeg bliver som skipper lige så våd som alle de andre. Og jeg har lige så meget morgenhår som de andre. Her er ikke en frisk pædagog, der møder ind hver ottende time«, understreger han.

Marilyn Anne sejler i oktober til Tyskland og returnerer via Jyllands østkyst for at lægge til i Skive, når det bliver efterårsferie.

Marilyn Anne

Skonnert bygget i Marstal i 1919. Begyndte som skoleskib i 1985.

Målgruppen er skoletrætte piger og drenge i alderen 15-18 år, der ikke er belastede af kriminalitet eller narko. Eleverne kommer fra hele Midt- og Vestjylland, men overvejende fra de tre driftskommuner.

Antal år om bord afhænger af behov. De fleste bliver enten et eller to år og afslutter med folkeskolens afgangsprøve. En enkelt elev blev om bord i fire år.

Antal elever om bord er mellem 12 og 14.

Indstilling til optagelse sker via hjemkommunens skolevejleder/Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller fra skole- eller socialforvaltning. Optagelse afgøres af et visitationsudvalg.

Skolen hører formelt under Struer Kommunale Ungdomsskole.

Driftsansvarlige er Struer, Herning og Holstebro Kommuner.

Læs mere på www.marilyn-anne.dk

Powered by Labrador CMS