Folkeskolens fundament - "skoleskemaet", "klasseværelset", "én lærer - én klasse - ét fag", "lektier" og "timer" - er i de seneste år blevet antastet gennem forskellige udviklingsprojekter. En radikal ændring med en skoledag nærmest uden de velkendte begreber blev påbegyndt i 1998 i Gentofte Kommunes storstilede projekt Skub (skoleudviklings- og udbygningsprojekt).

Per Fibæk Laursen var med på sidelinjen og har observeret udviklingen af den fleksible skole med udgangspunkt i Hellerup Skole.

Det er der blevet en spændende bog ud af, hvor beskrivelse af den nye skolehverdag flettes ind i en sammenhæng bestående af skolehistorie, empirisk forskning og relevante læringsteorier i kort resumé.

Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for den enkelte elevs læring, og et af de omdiskuterede spørgsmål i forbindelse med skoleudvikling har altid været, i hvor høj grad de nye tiltag er til gavn for elevens udbytte af undervisningen.

Fibæk Laursen giver svar på nogle centrale spørgsmål i forbindelse med det konkrete projekt, for eksempel: "Fører Skub og Hellerup Skoles pædagogik nødvendigvis til lavere prøveresultater?", men styrken ved bogen er, at svarene tænkes ind i en mere generel sammenhæng: "Er det sandsynligt, at fleksibel skole vil trække i retning af dårligere prøveresultater?", hvor også relevant empiri fra andre lande inddrages.

Den fleksible skoles fundament bygger på en pædagogisk forståelse af, at læring og tænkning er et individuelt anliggende. Vidensamfundet er et livsvilkår, hvor udviklingen i højere grad sker som "skred" end som overgang, og det er skolens opgave at klæde eleverne på til håndteringen af et liv under dette vilkår. Viden og kvalifikation udgør ikke længere målet for aktiviteterne i skolen, undervisningens indhold handler i højere grad om "at lære at lære". Kompetencer vedrørende at lære, at forandre, at skabe relationer og mening beskriver det ændrede fokus fra undervisningens materiale side til fordel for dens formale side.

På Hellerup Skole giver det lidt forslidte slagord god mening. Strukturen - og pædagogikken - giver muligheden, så eleverne fra første færd vænnes til at stille sig iagttagende, reflekterende og planlæggende i forhold til deres skolearbejde.

Fleksibilitet er i dag en nødvendighed, men Fibæk Laursen stiller spørgsmålet, om fleksibilitet er et entydigt gode. Andre spørgsmål trænger sig også på: Tabes de svage? Forsvinder fællesskabet med den fleksible skole? Fibæk Laursens svar henter argumenterne i kritiske samfundsteorier såvel som empiriske forskningsresultater.

Bogen giver et glimrende billede af, hvordan skoleudviklingen er indlejret som en del af samfundets udvikling, og hvordan den i praksis tager sig ud, når de traditionelle, faste rammer er fraværende.

Elementer som arkitektur, indretning, tid, lærersamarbejde, kommunikation i undervisningen og disciplin har betydning i enhver skolehverdag. Med denne bog giver Fibæk Laursen et grundigt, kritisk analyserende og læsevenligt indblik i udformningen af én af de første danske fleksible skoler.