Træt af uopdragne unger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Glæden finder man ikke i folkeskolen. Den er druknet i stive regler, dårlig løn og høje klassekvotienter. Det mener håndværker, lærer, bachelor i datalogi og biologi og snart cand.pæd. Karl Erik Frandsen.

'Det handler om følelsen, når man står med hånden på døren til klasseværelset. Glæder man sig til det? Eller gruer man for det? Man skal helst have den samme følelse som en stand-up-komiker på vej til scenen. Hvis betingelserne er for dårlige til det, er der ingen grund til at være der', siger 50-årige Karl Erik Frandsen.

Biologibøgerne ligger opslået på spisebordet, og han har for et øjeblik forladt eksamensræset for at fortælle om baggrunden for, at han som uddannet lærer er endt i Pædagogisk Vikarbureaus database.

Frihed tager man med et snuptag. Det gjorde Karl Erik Frandsen i begyndelsen af 80'erne, da han efter et par år som lærer opgav faget for et års sejlads i Caribien. Da han vendte hjem, var det ikke lærergerningen, men videreuddannelse, der trak.

'Ungerne mangler opdragelse. Det bliver overladt til skolen at give dem den dannelse, det er at blive et menneske, der passer til samfundet. Mange af de steder, hvor jeg har været ude, var jeg dybest set børnedomptør. Nogle steder gjaldt det bare om at holde børnene fra livet. De høje klassekvotienter gør det umuligt at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Det er det, der gør det så utilfredsstillende', mener Karl Erik Frandsen.

Han liver op. Taler hurtigere. Læner sig frem og sætter kaffekoppen på bordet.

'Når klasserne er så store, så er det klart, at det skal gå galt. Og når det går galt, så er det lærerens skyld. Men man kan ikke gå på vandet, selv om forældre og skoleinspektører synes, det er hensigtsmæssigt. Det tror jeg får mange lærere til at forlade folkeskolen. Og desværre er det ofte dem med mest initiativ, der ryger først'.

Usselt lærerliv

En bedre lærer får ikke bedre løn, selv om han måske fortjener det. Det mener Karl Erik Frandsen er demotiverende for lærerne.

'Man bliver usselt betalt. Ny løn - det virker jo ikke. Det er ingenting. Når man kommer ud og har læst både datalogi og biologi, og snart også har en cand.pæd., så bliver man næsten aflønnet efter dimittendsats. Pengene fra ny løn er allerede fordelt', siger Karl Erik Frandsen.

Alligevel var han en af de første, der søgte at blive tilknyttet Pædagogisk Vikarbureau som lærervikar.

'Man føler et ansvar for den kommende generation. Jeg har længe gået og sagt, at der burde være et vikarbureau, så derfor er jeg også en af de første, der melder mig. Og egentlig kunne jeg godt tænke mig at komme i gang. Det er godt at blande min uddannelse med noget praktisk. Og så er der jo flere penge i det end ved at være tilkaldevikar. Men jeg tvivler på, at de nogensinde finder et vikarjob til mig'.