Lisbjergskolen, Skovvangskolen og Tovshøjskolen i Århus er de tre skoler, som har fået del i et tilskud på 500.000 kroner fra kommunen, der ønsker at sætte dansen i fokus.

I alt 19 skoler har vist interesse, og de tre er valgt ud fra, at de stiller forskellige udfordringer og muligheder til danseundervisningen.

På Skovvangskolen tilbydes dansen tre af skolens klasser med udviklingshæmmede børn mellem ni og 12 år. Her tager man et meget fysisk udgangspunkt for undervisningen og forventer en gunstig udvikling af elevernes sociale, psykiske og kompetencemæssige områder. På Tovshøjskolen i det multietniske Gellerup fokuseres der på dansens mulighed for kommunikation uden om det verbale sprog.

På Lisbjergskolen ønskede man at sætte ind med dans i indskolingen. Dels fordi de mindre børn endnu ikke har så store fordomme omkring deres krops oplevelser og bevægelser, dels fordi der allerede var et samarbejde om børns hele skoledag mellem lærere og pædagoger. Undervisningen er tværfaglig og ikke-aldersopdelt, hvilket gør det mere enkelt at integrere dansen, der planlægges af læreren, pædagogen og danseren i fællesskab. Ofte inddrages emner fra skolens traditionelle fag, ligesom begreber og erfaringer fra dansen bearbejdes i klassen - og bliver ført videre i andre timer.

'Jeg undrede mig over, at der ikke var flere publikummer til professionel dans. Det måtte jeg gøre noget ved. Jeg måtte danne et publikum, og jeg måtte starte et sted: Det blev i skolen. Men da jeg først var begyndt, fandt jeg ud af, at der var mange flere og meget mere alment vigtige aspekter, end det jeg begyndte med', siger cand.phil. Ulla Gad, der ud over at være initiativtager til projektet altid har haft interesse og kendskab til den nye dans.

'Ulla Gads henvendelse passede fint ind i vores tanker om, hvad der kunne være spændende at lave. Mange af de argumenter, som hun bruger, kunne vi sagtens forstå, og vi kunne sagtens se det i skolesammenhæng. Der er behov for den slags arbejde i skolen', siger Jakob Prag, der er lærer i indskolingen på Lisbjergskolen og har erfaring i ny dans gennem undersøgende kontaktimprovisation. Hvilketgjorde ham til en oplagt sparringspartner for de professionelle danseundervisere, som Dans i Skolen har tilknyttet.

Evaluering til sommer

Men resultatet af at have placeret dansen i skolens hverdag er det endnu for tidligt at udtale sig om. Og dog! Noget af det kan man allerede måle.

'For eksempel er der børn, der indgår mere aktivt i en social og ikke faglig sammenhæng. Her er det helt tydeligt, at der er nogen, der trives godt i dansens rum, modsat idrættens rum. Dans er jo ikke præget af idrætsverdenens konkurrencer eller regelsæt for at styre spillet. Selvfølgelig laver vi også regler i danserummet. Men det er noget, vi udvikler sammen', siger Jakob Prag, der også vil vove påstanden, at nogle af børnene har fået en større indsigt i sig selv.

'Vi kan se, at der er børn, der gør noget, de ikke plejer at gøre. De har fået andre sanseoplevelser og set nye muligheder for at handle. Fået mere selvtillid. Men hvis man derudover skal snakke om, at dansen skal være en forberedelse til og styrkelse af den boglige læring, skal der meget mere dans til', siger han.

Og mere dans. Det ser Jakob Prag gerne på Lisbjergskolen.

'Man skal bruge dansen sammen med de andre praktisk-musiske fag. Også sammen med de boglige fag. Og måske kan vi finde en måde at integrere det i fagrækken'.

Mulighederne for at etablere dans som et permanent tilbud på skolerne i Århus afhænger blandt andet af projektets fremtidige finansiering. Og så af evalueringen, der forventes i løbet af sommeren.-Lone Nyhuus er freelanceskribent

Århus danser

Århus kan noget med dansen. Fra den 15.-23. maj summer byen af liv, når Kulturhus Århus og samarbejdspartnere præsenterer det århusianske publikum for dansestrømninger fra hele verden. Ved den stort anlagte konference om dansen og dens publikum, også den helt unge af slagsen, er én af panelets talere teaterrådsmedlem Ann Crosset, danser, koreograf og anerkendt international pædagog. Hun er meget imponeret over de initiativer på dansens pædagogiske område, som man kan registrere i Århus, blandt andet Dans i Skolen:

'Det er så vigtigt, at det offentlige prioriterer at få det praktisk-musiske ind i børnenes hverdag. Og specielt at få de kropslige kompetencer ind på en kvalificeret måde, og det viser projektet i Århus Kommune en vilje til', siger Ann Crosset.

Dans i Uddannelse

Dans i Skolen er et pilotprojekt tilknyttet den nydannede forening Dans i Uddannelse. Den blev dannet i november 2000 omkring ønsket om at skaffe dansen plads i uddannelsessystemet. Bestyrelsen repræsenterer bredden af folk, der arbejder med dans i undervisningen.

'Vores håb er, at der kommer mere dans i folkeskolen. Vi ved ikke helt hvordan, men vi ved, at der skal uddannes folk, der kan gå ud og arbejde med dans. Den meget lange plan er, at det skal skrives ind i folkeskoleloven ligesom i Norge og England', siger medlem af bestyrelsen, Cher Geurtze. Informationer kan fås hos Dansens Hus, telefon: 3583 0609, www.dansenshus.dk