Kort før sommerferien fik Walther Kjøng et sort-hvidt bevis på, at han er meritlærer.

Han har en erhvervssproglig diplomuddannelse i engelsk og har arbejdet som lærer i folkeskolen de sidste 12 år. Han har været praktiklærer for andetårsstuderende. Han har ført tre hold til afgangseksamen, og han har været klasselærer i mere end halvdelen af sin lærertid. Men indtil nu har det manglende bevis for hans lærerkompetencer betydet, at han ikke har fået de anciennitetslønstigninger, som hans læreruddannede kolleger gennem årene har høstet. Han har selv betalt 50.000 kroner for meritlæreruddannelsen, og derfor regnede han med, at han med eksamensbeviset i hånden kunne se frem til en større lønstigning i næste skoleår. Men han tog fejl.

»For mig handler det ikke så meget om penge. Det handler om, at DLF diskriminerer meritlærere og lærere med særlige kvalifikationer. Det handler om manglende retfærdighed og manglende anerkendelse af kvalifikationer, som er erhvervet i en anden sammenhæng end seminariet«, siger Walther Kjøng.

Ens vilkår for læreruddannede

Men formand for Glostrup Lærerforening Lene Jensen forstår ikke, hvorfor Walther Kjøng føler sig uretfærdigt behandlet.

»Jeg har forhandlet for ham på fuldstændig tilsvarende vis som alle andre, der er blevet færdige med en læreruddannelse. Han har først fået en læreruddannelse nu. Og jeg har været i dialog med ham i hele den periode, han har taget en læreruddannelse«, siger Lene Jensen.

Hun forklarer, at selv om skolen ville give Walther Kjøng en økonomisk anerkendelse for hans erfaring, så betyder kredsens lønpolitik, hvor man går efter at fastholde og rekruttere kvalificerede lærere, at han ikke kan få løn for en anciennitet, han har optjent, før han fik meritlæreruddannelsen.

»Vi har ikke den slags muligheder. Lønnen skal være objektiv og fremadrettet og ikke gælde en enkelt person. Jeg ville få på puklen, hvis jeg indgik en særlig aftale for Walther Kjøng, for hvad med de andre, der sidder i samme situation? De ville komme og sige, at jeg ikke kan være det bekendt. Der ville også komme en hel masse medlemmer, som ville sige, at det her er altså ikke den politik, vi har vedtaget på vores generalforsamling. Sådan er demokratiets spilleregler«, siger Lene Jensen.

Efterlyser centrale regler

Hun efterlyser nogle centrale regler på området.

»Jeg kunne godt tænke mig, at DLF centralt havde indgået nogle aftaler på det her område. Nu går vi rundt og gennemfører nogle meget forskellige aftaler rundt om i kredse og kommuner. Det er meget afhængigt af, hvor mange penge der er i kommunen. Og Glostrup Kommune er ikke lønførende på nogen måde«.

Formanden for DLF Anders Bondo Christensen mener ikke, at centrale aftaler nødvendigvis er løsningen.

»Vi har den politik, at vi skal sikre alle vores medlemmer en lønudvikling«, siger han og anbefaler kredsene, at man snarere udformer lønpolitikken efter principper i stedet for regler.

»Hvis vi lavede firkantede centrale regler, kunne vi være med til at forhindre, at man finder fornuftige løsninger på nogle situationer, som man ikke kan forudse«, siger han.

Men Walther Kjøng føler, at DLF ikke anerkender de kvalifikationer, som meritlærere og undervisere med særlige kvalifikationer får gennem årene.

»Det er så grotesk, at det gør ondt. Tilgangen til den almene læreruddannelse er drastisk faldende og flugten blandt de nyuddannede stigende. Samtidig er tilgangen til meritlæreruddannelsen tredoblet. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at forskelsbehandlingen er samfundsskadelig, i en tid hvor man mangler lærere«, siger Walther Kjøng.

I sin dagligdag mærker han ingen forskelsbehandling fra kolleger, der har begyndt karrieren med en læreruddannelse.

»På lærerværelset er der overhovedet ingen problemer. De andre ryster på hovedet over det her. Det er fagforeningen, der handler helt hen i vejret«, mener Walther Kjøng.

Erfaring kan honoreres

Souschefen på Søndervangsskolen, hvor Walther Kjøng har været ansat de sidste syv år, er klar til at forhandle, når kredsen har afklaret holdningen til meritlærernes situation. Hun mener, at det er rimeligt, at man tager hans erfaring med, når man drøfter tillæg.

»Walther har arbejdet hos os i flere år. Det har naturligvis givet ham en viden og erfaring, som det kan være rimeligt at lade indgå i overvejelserne i lønforhandlingen«, siger Lis Skaarup.

Men Walther Kjøng føler, det er meget svært at komme igennem med det budskab til Glostrup Lærerforening. Derfor føler han sig meget uretfærdigt behandlet af den fagforening, som han har været medlem af i syv år.

»Både kommune og skoleledelse vil gerne give mere i løn, men bliver stoppet af fagforeningen. Kredsen gav mig udsigt til begyndelsesløn, reduceret tid og en tutorordning, fordi jeg ifølge DLF er nyuddannet. Men det passer jo slet ikke til min merit, og til at jeg har undervist i så mange år. Det får min retfærdigheds-gyro til at slå helt ud«, siger Walther Kjøng.

Stadig håb om lønstigning

Han er 56 år og har på nuværende tidspunkt sparet 42.000 kroner op til pensionen. Han håbede, at uddannelsen ville gøre det lettere at spare mere op.

Helt indtil sommerferien vidste ­Walther Kjøng ikke, om han havde lyst til at fortsætte arbejdet som lærer, hvis han ikke kunne få en økonomisk anerkendelse af de 12 år, han har arbejdet i folkeskolen. Han føler, at han er efteruddannet og ikke nyuddannet lærer.

Den lokale kreds holdt fast i overenskomsten, men gik med til et fastholdelsestillæg, og skolen lagde et kvalifikationstillæg oveni. Det resulterede i en lønstigning på 8.000 kroner om året og betyder, at han i dag får cirka 40.000 kroner mindre om året end de kolleger, han begyndte lærerkarrieren sammen med.

Men både skolens souschef og kredsformand i Glostrup understreger, at lønforhandlingerne ikke er færdige endnu.

»Vi har givet ham et tillæg for anven-d­else af en anden uddannelse, som vi giver andre lærere. Men der foregår stadig en forhandling med kredsen«, siger souschef Lis Skaarup.

Formanden for Glostrup Lærerforening er heller ikke helt afvisende.

»Nu er det jo sådan i en lønforhandling, at vi ikke altid får opfyldt vores ønsker 100 procent. Hvis jeg nu får en forhandling, kan det jo godt være, at jeg kan acceptere noget i denne sag. I så fald skal det selvfølgelig gælde alle, der er i samme situation, og ikke bare en enkelt«, siger Lene Jensen.