Job for kollektive individualister

Eleverne arbejder individuelt, lærerne er ledere, og håndens arbejde er i centrum. Sådan er det at undervise på en Freinetskole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Drømmer du om at være din egen leder, og tror du på, at man bedst lærer ved at gøre tingene, så er et job på en Freinetskole måske sagen.

Den slags skoler er der to af i Danmark. De ligger begge i Valby, og de har i alt ansat 39 lærere.

»Vi kalder alle ansatte lærere, men på vores skole er to af de ansatte kokke, en arbejder som pedel, en som sekretær, og vi har pædagoger i Passeren, så i traditionel forstand er vi ikke så mange lærere«, siger lærer Anne Meinhardt, Freinetskolen.

Der findes Freinetskoler over hele verden. Flest i fransk-, portugisisk- og spansktalende lande. Skolerne er opkaldt efter den franske reformpædagog, Celestin Freinet, der døde i 1966.

Han hævdede, at skolegang og uddannelse kunne forandre menneskeheden. Fremtidens skole skulle fokusere på udviklingen af det hele menneske som samfundsmedlem, og læreprocessen skulle foregå i grupper og gerne udendørs.

Freinet fornyede læreprocessen i læsning, skrivning og regning. Bedst kendt er hans trykkeri, nu erstattet af pc'ere. Her skulle børnene med deres egne ord skrive om deres egne iagttagelser - både individuelle rapporter og i indlæg til klasseavisen. Denne fungerede som både faglig og social organisator af elevernes aktiviteter.

»Det mest karakteristiske ved vores skoler er måske, at undervisningen er meget mere individuel, og at vi har kollektiv ledelse. Det sidste vil sige, at alle ansatte påtager sig ledelsesopgaver. Afhængigt af hvad man er god til, melder man sig til vedligeholselsesgruppen, konflikthåndteringsgruppen, økonomigruppen eller skole-hjem-gruppen«, siger Anne Meinhardt.

Det individuelle betyder, at eleverne langt hen lægger deres eget skema. De arbejder i familiegrupper med 30 medlemmer eller flere fra børnehaveklassen til 7. klasse.

»I en traditionel folkeskole har læreren definitionsmagten, og alle i klassen skal det samme på samme tid. Det siger sig selv, at vi ikke kan gøre det sådan. Her udbyder læreren kurser, som en gruppe elever kan deltage i, mens andre laver noget andet. De styrer selv ud fra, hvad de har skrevet på deres skema, hvad de skal foretage sig«, siger freinetlæreren.

Halvdelen af skoledagen foregår i værksteder, fordi hånd og ånd pædagogisk set er ligestillet. Og der bruges meget tid på demokrati både i børne- og i lærergruppen. Beslutninger træffes efter debat i plenum.

»Bortset fra at man på vores skole ikke bliver udsat for chikane for at nå nogle bestemte beslutninger, så ligner vores ledelsesform, den der er på Tvindskolerne«, siger Anne Meinhardt.

Trods flad struktur, kollektiv ledelse og stor individualisme hersker der ordnede forhold for lærerne. Alle har løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, og for undervisernes vedkommende betyder det, at alle kun har 17 klokketimer sammen med eleverne om ugen.

»Lærerne er engagerede mennesker«, siger Anne Meinhardt. »Derfor er de tilbøjelige til at fylde mere på end der stilles krav om, men udover undervisningen er det kun obligatorisk, at du skal indgå i ledelsen. Ingen bliver forpligtet på mere«.

De to Freinetskoler har i alt 365 elever, og skolerne er henholdsvis 33 og 31 år gamle.